Christiansborg gør klar til forhandlinger om lettelser i topskatten. Det vil give massive skattelettelser til de mest vellønnede. At almindelige lønmodtagere betaler topskat er ved at være fortid.
Skal vi forære højtlønnede direktører en skattelettelse på flere hundrede tusinde om året? Det er spørgsmålet, når Folketinget i næste måned starter forhandlinger om en skattereform.
Det sker som led i regeringens 2025-plan for dansk økonomi. Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen er »ambitionen« at sænke topskatten med fem procent - fra 15 til 10 procent. Liberal Alliance truer ligefrem med at vælte Løkke, hvis han ikke leverer varen.
Forslaget betyder, at en topdirektør med en indkomst på otte millioner får en lettelse på 342.000 kroner. Lige så meget som en faglært arbejders årsløn!
1,2 milliarder i gave
Gaven til de mest vellønnede drejer sig ikke om småpenge. Beregninger viser, at 2.470 danskere med årsindkomster over fem millioner tilsammen får en skattelettelse på ikke mindre end 1,2 milliard.
Sæt beløbet i relief: Da Folketinget søgte at rette op på dagpengereformen, skulle det ske inden for en ramme på 300 millioner - mere var der ikke råd til!
Færre betaler topskat
»Jamen, topskatten betales da også af almindelige lønmodtagere,« siges det. Det var også rigtigt for ti år siden, men er nu ved at være fortid. Skiftende regeringer har hævet grænsen for, hvornår man skal betale topskat. I år skal man tjene over 507.935 kroner (før arbejdsmarkedsbidrag); når den seneste skattereform er indfaset i 2022, bliver grænsen for topskat endnu højere.
Det er ikke alene langt mere, end de fleste 3F'ere tjener. Det er også markant højere end mellemindkomster som skolelærere og sygeplejersker, der ellers bruges i debatten. I 2022 vil kun 8 procent af sygeplejerskerne og 4 procent af lærerne betale topskat – det samme vil 3 procent af murerne og 2 procent af tømrerne. Typisk lønmodtagere der er ledere eller har konsulentjob eller lignende og derfor tjener langt mere end fagets almindelige løn.
De støre pyromaner
I virkeligheden burde politikerne gå den modsatte vej. Stærke kræfter i samfundsudviklingen trækker i forvejen i retning af større ulighed:
Indkomsterne på arbejdsmarkedet er siden krisen blevet mere skævt fordelt. Mens reallønnen står i stampe for mange lønmodtagere, er der store stigninger til direktører og højtlønnede specialister.
Samtidig nyder de højtlønnede godt af betydelige gevinster på aktier og store villaer. Hertil kommer, at skattereformer under både »røde« og »blå« regeringer har gavnet de højere indkomster.
Lavere topskat er benzin på ulighedens bål. Lars Løkke og Anders Samuelsen er de største pyromaner i nyere tid.
