Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
TEMA
Slidt ned
TEMA
Slidt ned

Bedre uddannelser og et stærkere erhvervsliv er vejen frem, siger 3F-formanden.

Bedre uddannelser og et stærkere erhvervsliv er vejen frem, siger 3F-formanden.

Ud med højere pensionsalder og skattelettelser. Ind med investeringer i uddannelse og erhvervsliv.

Sådan lyder i korte træk Socialdemokraternes oplæg til de kommende forhandlinger om en 2025-plan, og det bliver positivt modtaget af 3F's forbundsformand.

- Vi er grundlæggende enige i udfordringerne, og at løsningen ikke er nedskæringer af vores offentlige sektor, en endnu højere pensionsalder og lavere overførselsindkomst, siger Per Christensen.
 

Mere uddannelse

Socialdemokraterne vil frem mod 2025 afsætte 1,5 milliarder kroner i en såkaldt ”opkvalificeringsreform”.

Pengene skal blandt andet bruges til at hæve dagpengesatsen til 110 procent for nogle grupper af ledige, der tager uddannelse. Derudover skal regeringens planlagte besparelser på erhvervsuddannelserne på godt 1 milliard kroner sløjfes. Også det bliver positivt modtaget af Per Christensen:

- Vi er udfordret på vores kompetence- og uddannelsesniveau samt på produktivitetsvæksten. Det er her, der skal sættes ind på at fremtidssikre Danmark. Derfor er det også afgørende, at Socialdemokratiet prioriterer uddannelse fremfor skattelettelser, siger han.
 

Bedre balance

Samtidig lægger Socialdemokraterne op til at sløjfe yderligere hævelser af pensionsalderen, nedskæringer i SU-systemet og skattelettelser, som regeringen har foreslået med 2025-planen.

I stedet skal tre milliarder bruges på at gennemføre en såkaldt "vækstreform," som skal øge væksten i den private sektor. Endelig skal den offentlige vækst hæves fra regeringens foreslåede 0,5 procent til 0,6 procent frem mod 2025.

- Nedskæringer af den offentlige velfærd vil især ramme de dårligst stillede. Det er derfor helt rigtigt, at Socialdemokratiet aflyser nye skattelettelser og foreslår en bedre social balance, siger Per Christensen.