Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Over dobbelt så mange anmelder stress, mobning og chikane som arbejdsskade end for ti år siden, viser nye tal. Men stadig meget få får skaden anerkendt.

Det er svært at få anerkendt en psykisk sygdom som arbejdsskade.

Det er ikke kun ryg, skuldre og knæ, man kan få ondt i på grund af jobbet. Et stigende antal danskere får også ondt i psyken af at gå på arbejde.

Antallet af anmeldelser om psykiske erhvervssygdomme er i voldsom vækst. Stress, mobning og chikane er et stigende problem på de danske arbejdspladser.

I 2004 fik Arbejdsskadestyrelsen 2.010 anmeldelser om psykiske erhvervssygdomme. Men i 2014 var tallet steget til hele 5.488, viser nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen. Men selvom stadig flere ansatte melder om psykiske lidelser, får kun få anerkendt psykiske lidelser som en arbejdsskade.

Antallet af anerkendelser er nemlig ikke steget i samme omfang, viser tallene. Kun omkring fire procent får nemlig anerkendt stress, mobning og chikane som en arbejdsskade.

Arbejdet skal være årsag

Årsagen til dette er, ifølge Arbejdsskadestyrelsen, at de psykiske sager kan være svære at vurdere. For at en sag skal anerkendes, skal sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdet.

- Når man har med psykiske sygdomme at gøre, kan der være flere årsager. Arbejdet kan være en af dem uden at være hovedårsagen. Det er grunden til, at mange psykiske sygdomme ikke bliver anerkendt, siger kontorchef i Center for Erhvervssygdomme Hanne Rathsach og uddyber:

- Man skal være sikker på, at det er arbejdet, der er skyld i sygdommen.

Det kræver, at der er dokumentation. Der skal være en sikker vurdering fra en læge, som viser, at der er en sammenhæng mellem jobbet og den konkrete sygdom.

- Når anerkendelsesprocenten af psykiske sygdomme ikke er højere, er det blandet andet fordi, der ikke findes tilstrækkelig lægefaglig dokumentation, forklarer Hanne Rathsach.

3F'ere får fysiske skader

3F oplever også, at et stigende antal medlemmer henvender sig med psykiske arbejdsskader. Men det er stadig de fysiske sygdomme, som fylder mest.

- Vores medlemmer befinder sig i brancher, hvor de fysiske skader på muskel- og skeletområdet er langt større end de psykiske belastninger. Men vi kan se en tendens til, at vi begynder at få flere sager med psykiske sygdomme, siger Ulla Sørensen, ansvarlig for 3F's arbejdsmiljøpolitiske arbejde.

- Det kan skyldes tempoet, tonen og uklare kommandoveje på arbejdspladserne. Det kan også være mobning og chikane, siger hun.

Ulla Sørensen opfordrer medlemmer til at kontakte deres lokale afdeling, hvis man har spørgsmål om psykiske erhvervssygdomme.