Lene PetersenOver 2.000 ledige røg sidste år ud af dagpenge-systemet , fordi de var ledige for længe. En stigning på over 30 procent. Ulykkelig udvikling, mener SiD's A-kasse.
Antallet af arbejdsløse, der falder ud af dagpengesystemet fordi, de har været ledige for længe, er steget med over 30 procent på et år.
Det viser nye tal fra landets arbejdsformidlinger.
I 2002 røg 2.091 ledige ud af dagpengesystemet, fordi deres samlede ydelsesperiode løb ud. Året før var tallet 1.586 personer. En stigning på 505 ledige - svarende til et stigning på 32 procent, fremgår det af Arbejdsformidlingens årsregnskab.
Morten Kaspersen, leder af SiD's a-kasse, mener at én der falder ud af dagpengesystemet, er en for meget.
- Det er ulykkeligt, når nogen falder ud af systemet, uden at have fået de kvalificerede tilbud, der manglede for at komme i arbejde igen. Og det er endnu mere ulykkeligt at konstatere, at antallet steg i 2002, siger han.
Morten Kaspersen mener ikke, at AF-medarbejderne har skylden. Hans vurdering er, at årsagen snarere skal findes i, at der er skåret i bevillingerne til AF.
- Der er færre ansatte om arbejdet, og de har færre penge at gøre det for. At knytte et tæt netværk under en ledig, der er på vej ud af systemet, vil ofte kræve en stor indsats af både AF og a-kasse, og alt andet lige, så vil færre ressourcer betyde en ringere indsats for disse ledige
Regioner lever ikke op til krav
Kun to af AF's i alt 14 regioner opfylder AF's resultatkrav om, at der i 2002 skulle være færre ledige, der mistede dagpengeretten efter udløb af aktivperioden, end i 2001. Det er da heller ikke tilfredsstillende, skriver Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør Lars B. Goldschmidt i Arbejdsformidlingens årsregnskab
Det oplyses i regnskabet, at AF-regionerne systematisk indkalder de ledige, der er i risiko for at falde ud af systemet og foretager en ekstra indsats overfor gruppen.
Det kan blandt andet være at give målrettede aktiveringstilbud, samarbejde med kommuner og a-kasser, og supplerende aktivering til de personer der mistede dagpengeretten i 2002 og ikke havde fået opfylde kravet om 75 procents aktivering.
Færre penge til AF
Nettoudgifterne til AF's drift er fra 2001 til 2002 faldet med 14,5 procent, svarende til 163,5 millioner kroner.
Flere tal fra virksomhedsregnskabet tyder da også på, at AF-kontorerne ikke var verdens sjoveste arbejdsplads i 2002. Eksempelvis forlod 250 ansatte AF, især på grund af fyringer, og sygefraværet var højt, nemlig på 12,4 dage pr. ansat i gennemsnit. Det er dermed markant højere end gennemsnittet for staten, som er på 7,7 dage.
