Lene PetersenAllerede næste år slår de første forringelser af efterlønsalderen igennem. I 2014 stiger efterlønsalderen med et halvt år.
Folk, der kan gå på efterløn i år, er den sidste årgang, der har en efterlønsalder på 60 år.
Allerede fra 2014 begynder efterlønsalderen nemlig at stige.
- Da politikerne vedtog efterlønsreformen, fredede de et par årgange, der var meget tæt på efterlønsalderen. Men nu kommer ændringerne. Og i virkeligheden er det en utrolig hurtig indfasning af en så drastisk og betydningsfuld reform, som forringer de fleste danskeres vilkår og muligheder for tilbagetrækning, siger jurist i 3F's a-kasse, Claus Jørgensen.
Den første årgang, der bliver ramt – som sagt allerede næste år – er dem, der er født i 1954. Dem, der er født i første halvår 1954, får en efterlønsalder på 60 ½. Dermed vil de tidligst kunne få efterløn som 60 ½-årige i andet halvår 2014.
Mangler sikkerhedsnet
- I 3FA er vi meget bekymret for, at flere og flere ældre ledige de kommende år vil ryge igennem maskerne i sikkerhedsnettet og ud i ingenting. Problemet er kombinationen mellem en kun to-årig dagpengeperiode og en forhøjelse af efterlønsalderen, siger Claus Jørgensen, jurist i a-kassen.
- Mister man dagpengene som for eksempel 56-årig, har der indtil nu været mange, som kunne reddes ved en kombination af seniorjob og efterløn. Men allerede i 2016 vil den 56-årige ikke længere have ret til seniorjob, fordi han mister dagpengeretten tidligere end fem år før den nye forhøjede efterlønsalder, forklarer han.
Gradvis indfasning
Indfasningen af de nye regler for efterløn sker gradvist. Det gælder også selve efterlønsperioden, som afkortes gradvist fra fem til tre år. Den korte efterlønsperiode på tre år gælder for dem, der er født i 1963 eller senere.
En anden stor forringelse, der er på vej, er reglerne for modregning i efterlønnen, hvis man har en pensionsordning. Når man efterlønsalderen i andet halvår af 2018 eller senere, skal al pensionsopsparing modregnes i efterlønnen. I dag kan man undgå modregning, hvis man opfylder den såkaldte to års-regel. Det kan man ikke i fremtiden.
Selvom mange danskere sidste år meldte sig ud af efterlønsordningen, er der stadig 78.000 3F-medlemmer, der betaler til efterlønsordningen.
