Helene OlesenTorsdag vedtager Folketinget et af årets mest udskældte lovforslag L113 - det såkaldte kontanthjælpsloft. Fagbladet 3F giver dig en guide til det omtalte loft.
Det har hverken smuk stuk eller fine rosetter. Ikke desto mindre er kontanthjælpsloftet måske det loft, der er blevet gransket grundigst i nyere tid. Kritikere mener nemlig, det slår alt for mange alvorlige revner.
Kontanthjælpsloftet går under det formelle navn L113 og vedtages i dag i Folketinget. Flertallet bag hedder V-regeringen, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative.
De vil med loven sådan set ikke ændre på selve kontanthjælpens størrelse. De vil derimod lægge et loft over, hvor meget landets 175.000 kontanthjælpsmodtagere kan få i boligstøtte og særlig støtte til høje boligudgifter.
Der er også noget med 225 timer?
Oveni loftet indføres en regel, der betyder, at kontanthjælpsmodtagerne skal arbejde mindst 225 timer om året for at fastholde retten til kontanthjælp. Det svarer til omkring seks uger. Er man helt ude af stand til at arbejde, kan man undtages.
Hvorfor de her stramninger?
Det handler for regeringen og dens støttepartier om, at det skal "kunne betale sig at arbejde". Og i dag er gevinsten ved at tage et arbejde, hvis man er på kontanthjælp og får høje tilskud til boligen, faktisk meget begrænset, mener regeringen. Beskæftigelsesministeriet har beregnet, at 700 kontanthjælpsmodtagere derfor vil komme i arbejde, hvis man indfører det omtalte loft.
Er loftet en god ide?
Bestemt ikke, lyder det fra kritikerne. Og de tæller alle oppositionspartier, Rådet for Socialt Udsatte, fagbevægelsen, KL, handicaporganisationer og mange andre, der har råbt højt i både debatten og i høringssvarene.
Pisk nytter nemlig ikke, når det gælder kontanthjælpsmodtagere. Det er syge, handicappede, krigsveteraner eller nedslidte mennesker, der sjældent kan arbejde. Tværtimod vil loftet gøre mange fattigere. Måske hjemløse. Og det vil helt urimeligt ramme mange handicappede og børn. Beskæftigelsesministeriets egne beregninger viser, at enlige med børn får et økonomisk minus på mellem 1.600 og 2.400 kroner om måneden. Andre uden børn kan omvendt ende med helt at gå fri af stramningerne.
Er der blevet lyttet til kritikken?
Hvis man mener, at to små justeringer i lovteksten er at lytte til kritikken, så ja. Handicappede er gået fri på to områder, når det gælder loftet over boligstøtten. Det er sket efter pres fra Dansk Folkeparti. De ændringsforslag, som rød blok har foreslået, er der ikke taget notits af.
Hvad så nu?
Torsdag den 17. marts tredjebehandles L113 i Folketinget. Det betyder med 99 procents sikkerhed en vedtagelse, og så træder loven i kraft om 15 dage. Det betyder også 530 millioner kroner mere i statens kasse. Og om loftet krakelerer og ender i flere hjemløse, mere armod og flere fattige vil utvivlsomt blive gransket grundigt i den kommende tid.
