Arbejdsmarkedets parter skal acceptere op til et års løntilskud til ledige, der udfører almindeligt arbejde, som ellers skulle udføres af en almindeligt lønnet medarbejder.
SiD-sejr over tagdækkerfirma kan udhule grundlaget for arbejdsmarkedsreformen mener beskæftigelsesministeren. Han appellerede under dagens fremlæggelse af reformen til arbejdsmarkedets parter om at acceptere op til et års løn-tilskud til ledige som udfører almindeligt arbejde.
Ledige skal i fremtiden arbejde på en virksomhed med løntilskud i op til et år. I den periode må den ledige gerne udføre almindeligt arbejde, som ellers skulle udføres af en almindeligt lønnet medarbejder.
Praktikperiode forlænges
Det fremgik af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) præsentation af en ny arbejdsmarkedsreform tirsdag formiddag
Samtidig foreslog ministeren, at visse ledige dagpenge - og kontanthjælpsmodtagere skal i virksomhedspraktik i op til 26 uger på den enkeltes ledighedsydelse.
Praktikken, løntilskuddet og en vejledningsperiode indgår i ny, forenklet aktiveringsindsats.
Hermed bliver der med beskæftigelsesministerens ord gjort op med den bevidstløse aktiveringsfabrik, som tidligere indeholdt 32 forskel-lige ordninger.
Opgør med bestemmelser
Claus Hjort Frederiksen gør samtidig op med tidligere krav om, at ledige med løntilskud ikke må udføre almindeligt arbejde. Ministeren foreslår ganske simpelt, at der ingen bestemmelser skal være om, hvilke typer arbejde der må udføres på en virksomhed.
- Det skal ikke være sådan, at de ledige skal feje rene gulve, sagde ministeren under pressemødet.
I den forbindelse rettede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frede-riksen en særlig appel til arbejdsmarkedets parter.
Problematisk dom
Appellen tog udgangspunkt i den dom, som SiD i sommer vandt over tagdækkerfirmaet Prima. Firmaet blev dømt for ulovligt at have brugt aktiverede til at udføre reelt arbejde.
Selv om ministeren anerkender den juridiske dom, har den skabt store problemer, mener han.
- Den kan være med til at erodere hele grundlaget for aktivering. Vi står med et akut problem. Borgmestre og kommuner kimer mig ned og virksomhederne er ved at løbe skrigende væk, sagde Claus Hjort Frederiksen, der meget gerne ser en aftale med arbejdsmarkedets parter - herunder fagbevægelsen.
Frygt for løntrykkere
- Der er en frygt for løntrykkeri. Nogle er utilpasse med, at ledige i lange perioder bliver støttet og dermed fortrænger folk i almindelige job eller stopper en lønfremgang. Vi skal derfor have lavet et system som er enkelt og samtidig giver sikkerhed, sagde Claus Hjort Frederiksen, der samtidig appellerede til, at arbejdsmarkedets parter anerkender, at ledige skal lave rigtigt arbejde i løntilskudsperioden på op til et år.
Men i SiD er der skepsis mod regeringens planer om en udvidet brug af løntilskud til især kontant-hjælpsmodtagere
- Vores erfaring fra området gør, at vi frygter et endnu større pres for at få placeret kontanthjælpsmodtagere som billig arbejdskraft i virk-somhederne. Det må vi på det kraftigste tage afstand fra. Det er en delikat balancegang at ansætte kontanthjælpsmodtagere i private virksomheder med tilskud. Det kræver tillid mellem alle involverede og respekt for indgåede aftaler. Vi frygter, at der nu vil komme flere eksempler på misbrug, som vil skabe et umuligt klima for den nødvendige udvikling af det rummelige arbejdsmarked, siger SiDs næstformand Steen Andersen.
Tilfredshed hos LO
LO er tilfreds med de nye og forenklede redskaber i arbejdsmar-kedspolitikken. Ikke mindst er det glædeligt, at den individuelle job-træning nu forsvinder.
- Der er mange gode tanker i den forenkling, der nu lægges op til. Men der er stadig en stor risiko for, at aktiverede reelt kommer til at skubbe allerede ansatte ud. Det kan vi ikke leve med og derfor er det nødvendigt, at der laves et krav om merbeskæftigelse, så aktiverede reelt er en udvidelse af antallet af medarbejdere, siger Harald Børs-ting.
Men hvis et krav om merbeskætigelse skal virke, så er det nødvendigt, at det kan fagretsligt behandles, slutter Harald Børsting.
