KL har ikke et konkret bud på, hvordan de ældre skal blive på arbejdsmarkedet, når der ikke er arbejde til dem. Alligevel er de ude med riven efter efterlønnen.
Kommunernes Landsforening (KL) kan ikke på stående fod komme med et konkret bud på, hvordan de ældre skal trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, når der ikke er arbejde til dem.
Alligevel skyder KL med skarpt på efterlønnen i udspillet "Velfærd på spil". Danskerne går tidligere og tidligere på efterløn. Samtidig bliver der flere og flere ældre, og arbejdsstyrken falder.
Derfor er det KLs holdning, at efterlønnen i løbet af en årrække skal forsvinde. Dog vil man stadig prioritere, at de nedslidte grupper i samfundet kan beholde ydelsen.
Ender på kontanthjælp
Formand for KL, Ejgil Rasmussen, kan ikke afvise, at dele af de 60-65-årige kan ende på kontanthjælp, hvis ordningen med at afskaffe efterlønnen går igennem, men han mener, at det set i det store billede vil være den bedste løsning for hele samfundet.
- Det er da trist for dem, men kan ikke bruges som et argument for ikke at gøre noget ved efterlønnen, siger han, og hæfter sig ved, at der årligt bruges 20 milliarder på efterløn. Han pointerer, at det svarer til det beløb, staten tilfører kommunerne til velfærdsydelser hvert år. Og en stigende levealder kombineret med at folk trækker sig tidligere og tidligere ud af arbejdsmarkedet, kan i sidste ende betyde, at der ikke er arbejdskraft nok til at få hjulene i velfærdsmaskinen til at dreje rundt.
Viggo Hansen, der er faglig sekretær i SiDs A-kasse, kan ikke se det realistiske i ideen.
- Problemet er jo, at der ikke er jobs til gruppen mellem 60 og 65, siger han, og henviser til Dansk Metals nye undersøgelse, der viser, at mere end 80 procent af seniorerne bliver tvunget på efterløn, fordi der ikke er arbejde til dem.
Ingen løsning nu og her
Og KL har da heller ikke nogen konkret plan for hvordan forslaget skal føres ud i livet.
- Jeg har ikke løsningen på det her i dag eller i morgen. Vi har tegnet et billede af problemerne, der kommer, hvis ikke vi gør noget. Og så er det op til fagforbundene og politikerne at diskutere, hvordan man kan omprioritere for at finde den bedst mulige løsning, siger han.
Han peger på fleksibilitet i efterlønnen som et nøgleord.
- Nogle har måske lyst til at gå ned på halv tid frem for at gå helt på efterløn, og det skal de have mulighed for. På den måde får vi udnyttet flere af de kræfter, der er, siger han.
I SiD er man uforstående overfor denne del af planen.
- Sådan er efterlønsordningen jo allerede. Som ordningen er skruet sammen i dag, kan folk jo arbejde lige så tosset som de vil, selvom de er på efterløn, siger Viggo Hansen.
Efterløn til de nedslidte
KL slår på, at efterlønnen stadig skal være til rådighed for de grupper, der er nedslidte efter et hårdt arbejdsliv. Men det mener Viggo Hansen fra SiD er umuligt i praksis.
- Som tingene er indrettet nu, indbetaler man til efterlønsordningen fra man er 35 år gammel. Og ved man, når man er 35, om man ender med at blive nedslidt og dermed få retten til efterløn? Nej, det gør man ikke. Derfor kan jeg ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, siger Viggo Hansen.
