– Det er oplagt at vi overtager så mange AF-funktioner som muligt, både vejledning, jobsøgning og aktivering, siger SiD’s uddannelses-sekretær Poul Hansen.
I de kommende år vil adskillige hundreder millioner kroner flytte fra AF og kommunerne, til private firmaer. Det sker når arbejdsmarkedsreformen, der blev vedtaget i begyndelsen af oktober, skal føres ud i livet.
Regeringen og forligspartierne har nemlig bestemt, at mange af opgaverne med vejledning, jobsøgning, opkvalificering med mere for ledige, skal flyttes fra det offentlige til private aktører.
Opgaver, som de regionale arbejdsmarkedsråd næste år har knap tre milliarder kroner at spendere på.
Mange private aktører – konsulentfirmaer, uddannelsessteder og vikarbureauer, der hidtil kun har været på banen i begrænset omfang, – er allerede ved at gøre klar til at overtage nogen af opgaverne i håb om at få del i det nye marked – ”forretningen arbejdsløs”.
Det samme er SiD.
SiD vil støtte sine medlemmer
- Der bliver nu en række muligheder for, at vi går ind og bliver en af de andre aktører, som arbejdsmarkedsreformen lægger op til. SiD skal og vil altid støtte medlemmerne i at bevare deres job, og de ledige i at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Nu er der kommet et nyt instrument, og derfor skal vi også være med her, siger SiD’s uddannelsessekretær Poul Hansen.
- Jeg kan godt forestille mig, at de lokale fagforeninger og a-kasser selv skal stå for vejledning, jobformidling, jobsøgning, og aktivering for medlemmerne i større omfang end nu, og eventuelt også kontanthjælpsmodtagerne i visse kommuner, siger han.
Men ifølge Poul Hansen er der en helt afgørende forskel på SiD og andre private aktører.
- Et privat firma har som formål at tjene penge på dette her. Det har vi ikke. Vores formål er at yde en så god service overfor medlemmerne som overhovedet muligt. Selvfølgelig skal vi have penge for det, når nu vilkårene bliver sådan, men det er ikke vores hovedmål, understreger han kraftigt.
13.-14.000 aktiveres om året
Poul Hansen skønner, at det vil dreje sig om 13-14.000 af forbundets medlemmer, der skal aktiveres hvert år.
Poul Hansen ser i princippet ikke nogen grænser for, hvilke opgaver a-kasserne og fagforeningerne kan påtage sig.
- I forhold til korttidsledige kan man forestille sig, at a-kassen inddrages i forhold til jobsøgning, vejledning, grundlæggende edb, så de ledige kan lave deres egen profil til jobbanken. Aktiveringsprojekterne laver vi allerede nu – også for et mindre antal kontanthjælpsmodtagere, hvor vi har et godt samarbejde med lokale kommuner. Dette kan samarbejde kan man godt forestille sig udbygget. Og endelig, så er der mulighed for at lave opfølgning på ledige, der ansættes i virksomheder med et opkvalificeringstilskud, siger Poul Hansen.
- Jeg synes, det er oplagt for os at overtage så mange af disse funktioner som overhovedet muligt, siger han.
Ledige ikke billig arbejdskraft
SiD har allerede bred erfaring med aktivering af ledige. SiD afvikler i disse år et landsdækkende projekt, ”Med på Holdet”, som omfatter både ledige og ansatte.
I alt er afviklet 18-ugers forløb for ca. 800 ledige, og 24 forløb er i gang netop nu. Desuden kører SiD-afdelingerne i Århus et tre ugers vejlednings- og jobsøgningsforløb for alle ledige medlemmer i regionen.
- Vi har allerede vist, at vi kan klare opgaven. Kendetegnende for vores projekter er, at vi kan få de ledige ud på arbejdsmarkedet igen, uden at de behøver at komme i praktik i mere end fire uger. Vi lægger desuden stor vægt på, at der er klare aftaler med virksomhederne om, hvordan praktikken skal foregå, at tillidsfolkene i virksomhederne er inddraget, og at uenigheder kan behandles fagretsligt, siger Poul Hansen.
- Vi er enige med politikerne i, at flest mulige skal i arbejde. Men det skal ske på en ordentlig måde, så ingen ledige udnyttes som billig arbejdskraft i virksomhederne, pointerer han.
Ingen beslutninger endnu
Forbundets uddannelsessekretær understreger, at SiD nøje skal overveje, hvilken kvalitet man vil lægge ryg til.
- For vi vil fortsat kritisere dårlige forløb, der undertrykker medlemmerne. Derfor må der ikke kunne sættes en finger på det, vi selv laver. Og derfor skal vi heller ikke overtage opgaverne for enhver pris, mener han.
Han forklarer, at forbundet endnu ikke har truffet nogen beslutninger på området, men er i gang med at undersøge mulighederne.
- Vi har en masse erfaringer, som vi kan bygge videre på. Men der er ingen tvivl om, at vi først skal have vendt og drejet tingene og diskuteret dem godt igennem, siger han.
Poul Hansen mener, at det er helt afgørende, at tillidsfolkene inddrages i arbejdet med de ledige, for at sikre ordentlige vilkår og undgå misbrug i forbindelse med praktik i virksomhederne.
Kort tidshorisont
Rent praktisk bliver det de regionale arbejdsmarkedsråd og kommunerne, der skal vedtage hvilke funktioner, der skal udliciteres, og hvornår.
- Derfor vil vi se forskellige modeller fra region til region og i kommunerne. Men det væsentlige er, at vi har et godt grundlagt, et netværk og en landsdækkende struktur, som kan håndtere ledighedsprojekter. Det er et godt udgangspunkt at bygge videre på, siger Poul Hansen.
Han venter, at der først skal være en intern debat, så en oplysningsfase, og endelig vil der komme en række centrale anbefalinger.
Forløbet har formentlig en forholdsvis kort tidshorisont. Den lovgivning, der følger forliget om arbejdsmarkedsreformen, sendes i offentlig høring på mandag, og skal vedtages her i efteråret, med ikrafttræden til januar. Derfor vil udliciteringen af de første AF-aktiviteter formentlig være en realitet i løbet af foråret 2003.