Lene PetersenVenstre overvejer at pille ved størrelsen på dagpenge og kontanthjælp, ligesom det er sket i Sverige. Det har øget uligheden, forklarer tidligere overvismand Torben M. Andersen. 3F er stærkt bekymret over Venstres udmelding.
I sidste uge lod Venstre forstå, at regeringen overvejer at skaffe ”et større økonomisk råderum” ved at pille ved størrelsen på dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster.
I denne uge mødes statsministeren med blandt andre økonomer og erhvervsfolk på Marienborg, hvor der skal tages hul på diskussionen om Danmarks økonomi i 2025.
En af oplægsholderne er en tidligere svensk finansminister. I marts sidste år foreslog Dansk Arbejdsgiverforening (DA) at sænke de sociale ydelser efter svensk inspiration. Derfor er det tænkeligt, at eksperterne og politikerne på Marienborg skal tale om ”den svenske model”, der ifølge DA betød, at 200.000 kom på overførselsindkomst fra 2006 til 2013.
Men ifølge Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet, tidligere overvismand i Danmark og vismand i Sverige, har de lavere svenske ydelser haft konsekvenser.
Professor: Intet svensk mirakel
- I Sverige er overførselsindkomsterne ikke fulgt med lønudviklingen de sidste 10-15 år. Det har skabt et råderum, at udgifterne er reduceret. Men det har også medført øget ulighed. Gabet op til dem, der er i arbejde, er blevet større, siger han.
Ifølge Torben M. Andersen er der ikke sket det store med beskæftigelsesandelen - altså hvor stor en del af befolkningen, der er i arbejde. Arbejdsløsheden er på cirka seks procent. I Danmark er den på cirka fire. Og ”i det store billede” er antallet af modtagere af overførselsindkomst ikke faldet, oplyser han.
- Det store spørgsmål er, om man kan gøre noget for at mindske de offentlige udgifter ved at få folk på overførselsindkomst i arbejde. Og den knude har svenskerne ikke løst. Det er ikke et svensk mirakel, pointerer Torben M. Andersen.
Han vil ikke tage stilling til spørgsmålet om at pille ved overførselsindkomsterne herhjemme.
- Det er en politisk prioritering. Det vil skabe et økonomisk råderum, men har konsekvenser for fordelingen, siger Torben M. Andersen.
Dyb bekymring i 3F
I 3F har Venstres tanke om at videreføre den tidligere regerings ”afdæmpede” regulering af overførselsindkomsterne, som blev indført med skattereformen i 2012, vakt dyb bekymring:
- Dengang var vi imod. Det er vi også i dag. Siden 2012 er vilkårene kun blevet ringere for vores førtidspensionister, syge og ledige. For eksempel er der indført loft over kontanthjælpen. Alligevel har man åbenbart kig på ydelserne igen. Nu må det stoppe, mener 3F's socialpolitisk ansvarlige Ellen K. Lykkegård.
- Sverige har forsøgt sig med lavere ydelser. Men ingen bliver altså raske eller får arbejde, bare fordi man skærer ned i deres ydelser. Hvis man vil have flere i arbejde, kunne man jo i stedet sørge for, at færre bliver syge. Det hedder forebyggelse. Man kunne også satse mere på revalidering. Tallene viser, at det virker ret godt, siger hun.
- Jeg er helt enig i, at man hellere skulle finde ud af, hvordan tilgangen til overførselsindkomsterne kan bremses og skabe bedre jobmuligheder. Regeringen bør erkende, at det ikke skaber bedre levevilkår at tage penge fra ledige og syge, men kun større utryghed og ulighed, understreger hun.
Møderne på Marienborg begynder onsdag eftermiddag og varer til torsdag middag.
