Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Danmark har et fuldstændig unikt system for unge i uddannelse. De lønnes, modtager gratis uddannelse og kan i mange tilfælde klare sig uden lån. Systemet er hyldet verden over. Regeringen fremlægger dets nedlæggelse som en uundgåelig nødvendighed. Det er en løgn.

Den 30. august fremlagde Lars Løkke Rasmussen regeringens 2025-plan. Det er en såkaldt helhedsplan, en vision for, hvordan Danmark skal se ud, når vi kommer til det herrens år 2025. Jeg har læst den.

En del ting fangede min opmærksomhed, (for eksempel en næsten hæmningsløs forkærlighed for ordet 'robust'), men specielt forslaget om Supplerende Uddannelsesstøtte (SU) faldt mig i øjnene. Lige nu udbetales der hver måned cirka 5500 kroner til personer over 18, der ikke bor hos sine forældre.

I 2025-planen ønskes denne udbetaling ændret til 50 procent bidrag og 50 procent rentefrit lån, med mulighed for større lånudbetaling pr. måned, end man kan få nu. Det vurderes, at hvis en studerende på en mellemlang videregående uddannelse skal have det samme beløb udbetalt, som de har nu, vil de ende ud med en rentefri gæld på 45.000 kroner.

Derudover ønskes der at sætte en endnu hårdere begrænsning på SU'en. Gennemfører du ikke på normeret tid, er der ingen SU.

De udenlandske snyltere - som egentlig er en gevinstDet første argument for reformen, der angives i planen, er det stigende antal udenlandske studerende i Danmark. Danmark skulle være særligt attraktivt for udenlandske studerende på grund af det unikke SU-system. Disse mennesker skulle være en byrde, fordi mange af dem tager hjem igen.

De undersøgelser, vi har på området, understøtter ikke det argument. I 2015 konkluderede tænketanken DEA at ”flere internationale studerende giver flere penge i statskassen og skaber samlet set et økonomisk overskud til den offentlige sektor. Nok tager mange internationale studerende hjem igen – men de der bliver, tjener det hele ind igen.”

En anden ting, der er interessant, er, at de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 33 procent af udenlandske studerende er PhD'er. Altså forskere, der er ansat af staten, og ikke får SU. I helhedsplanen fokuseres der meget på, at den private sektor skal vækste. Også her er de udenlandske studerende en gave: Ifølge Uddannelsesministeriets egen udredning er 72 procent af de udenlandske studerende, der bliver i Danmark, ansat i den private sektor.

Hvordan kan jeg blive brugbar?Det andet argument, der fremlægges, er, at studerende skal tænke mere på, hvad arbejdsmarkedet har brug for, når de vælger uddannelse. Frygten for gæld som en lænke om foden i tilfældet af arbejdsløshed skal virke afskrækkende på de, der læser af interesse og ikke ud fra, hvad arbejdsmarkedet har brug for.

Der er to problemer i dette. Det åbenlyse spørgsmål, jeg som ung person og studerende, sidder tilbage med er: Hvordan ved jeg, hvad arbejdsmarkedet har brug for om 20 år? I gennemsnit skifter en dansker job fem gange i løbet af et liv. Det er ret svært at vide, hvor der bliver brug for mig om 20 år. Jeg kan vel bare håbe på, at jeg er reflekteret, vidende og kreativ, når jeg når derhen. Og ikke bundet af gæld.

Det andet punkt er, at der faktisk ikke rigtigt er nogen beviselig sammenhæng mellem at tænke mere på arbejdsløshed og en større frygt for gæld. I hvert fald ikke, ifølge den graf, regeringen selv bruger som argument. I England, Sverige, Tyskland og Norge er en større del af bidraget til studerende udformet som lån.

Men i England, hvor lånet er størst, tænker de ligeså meget på frygten for arbejdsløshed, som en dansker gør. Nemlig meget lidt. Til gengæld er de besatte af et job med en høj indkomst, hvilket ikke kan undre, når de alle har kæmpe gæld.

Danskerne ligner faktisk de andre lande utroligt meget i prioriteringen af, hvad der betyder noget for en studerende: faglig interesse. Dette er og bliver også det bedste fundament for at klare sig godt på en uddannelse. Udover det udviser danskere også en udpræget højere lyst til at studere, end i de andre lande. Det kan vi godt være stolte af.

At ønske en høj indkomst er altså ikke det samme, som at søge mod det, fremtidens arbejdsmarked har brug for. De jobs, der giver flest penge, er langt fra altid de, der er mest innovative, bæredygtige eller fremadrettede. Ofte tværtimod. At skabe nyt kræver ofte mange års eksperimenter. Det bliver svært med en tung gæld i ryggen.

Ulighed som strategiRegeringen er stor tilhænger af at citere OECD-undersøgelser. Men det virker til, at der er en, de har glemt at kigge på: ”Society at a glance” fra 2014. (http://www.oecd-ilibrary.org/social-issues-migration-health/society-at-a-glance-2014_soc_glance-2014-en).

Her understreges det, at kortsigtede besparelser kan blive meget dyre i fremtiden. At investeringer i mennesker, og specielt udsatte mennesker, ikke må beskæres, som den globale økonomi ser ud lige nu. Der er mere brug for et sikkerhedsnet nu end nogensinde før. Sidst, men ikke mindst, peges der på, at ulighed i samfundet er en af de værste ting, der kan ske for væksten. I kontanthjælpsreformen i 2014 sænkede man kontanthjælpen til ”uddannelsesparate” unge til SU-niveau.

Man kan spørge sig selv, hvad der nu skal ske med disse personer. Skal de, der allerede er udsatte og kan have svært ved at komme i gang med en uddannelse, starte sit liv med et lån? Og hvor stor kommer forskellen i lån til at være mellem de, der har hjælp hjemmefra, og de, der ikke har?

Og hvad kommer der til at ske med de mennesker, der ikke færdiggør på normeret tid. De der har uforudsigelige livsbaner som problemer med alkohol, psykiske problemer, handicap eller anden udsathed?

Vi ved det ikke.

Ambitionerne begraves, Rest in PeaceDet sidste, man spørger sig selv om, når man sidder med helhedsplanen i hånden, er: Hvorfor? Hvorfor skal der skæres ned på SU? Regeringen skriver selv om den danske økonomi i den seneste udmelding: ”Dansk økonomi er kommet styrket gennem 2015, og både BNP og beskæftigelsen er vokset. Opsvinget er ikke buldrende, men den økonomiske vækst har været stærk nok til at drive en betydelig fremgang på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen i den private sektor er steget med 66.000 personer siden vendingen i 2012.”

Det går godt i dansk økonomi. Det går simpelthen godt, også med det SU-system vi har nu. Det er derfor, man er nødt til at bruge ord som ”robust”. Ord, der faktisk ikke rigtig betyder noget. Systemet er robust. Kvalificerede studerende kommer ud, klarer sig enormt godt på arbejdsmarkedet, arbejder verden over, og bidrager med meget mere, end de tager.

Igennem hele planen tales der som om, dette er nødvendigt. Som om det ikke er en politisk handling at skære i SU'en. Som om det er noget, enhver politiker ville gøre i deres sted. Det er løgn. Det er en politisk prioritering. Det er helt ok. Man må gerne prioritere. Men man kan ikke samtidig sige, at det ikke er ideologisk.

Og det er egentlig det mest nedslående ved SU-reformen. Manglen på ambition. Ja, Danmark har et mere generøst system end Sverige og Norge. Vi er pionerer på det her område. Studerende og politikere har kæmpet en visionær kamp for, at vi kunne blive nummer ét i verden i støtten til studerende. Men i stedet for at være stolte af det, i stedet for at bære det som et adelsmærke, så ses det som et argument for at skære. At vi kan skære, fordi sådan er det i andre lande.

Der skæres på SU'en, for at man kan give skattelettelser til de rigeste. Man tager fra unge, for at give til de, der allerede har. Det er en politisk prioritering i et land, hvor det går godt økonomisk, men ikke en nødvendighed. Der var lidt at smalltalke om.