Peter KeidingDanskerne sender færre breve, så Postterminalen i centrum af København flytter til mindre lokaler i Taastrup. Dermed mister hovedstaden en unik arbejdsplads med halvstuderede røvere, øl i stride strømme og et helt særligt fællesskab. Ole Jenkel var med fra starten i 1979 og har masser af røverhistorier fra de gode gamle dage.
Ole Jenkel (67) var ansat i Posten i 43 år og var med, da Københavns Postcenter åbnede ved siden af Hovedbanegården i 1979. Det blev indviet med pomp og pragt og besøg af Dronningen og Prins Henrik.
Selvom der kom nye smarte maskiner, var det dog ikke altid, at de virkede, og selve sorteringen af brevene foregik i hånden frem til 1992.
Derfor var der brug for masser af hænder, og på billedet fra 1982 ses en af de mange “sorteringsgader”. Dengang arbejdede der over 3.000 på Postterminalen. Og nutidens LEAN (effektiviseringsredskab, red.), brevfald og sparerunder kendte man slet ikke til.
- Danskerne sendte masser af breve, der var monopol, og lønnen kom fra en nærmest bundløs kasse på Finansloven. Vi tjente rigtig godt og kunne næsten få alle de overarbejdstimer, som vi havde lyst til. Og ofte blev der lige skrevet nogle ekstra timer på, husker Ole Jenkel.
Halvstuderede røvere
Han er selv uddannet arkitekt og startede i Posten i et studiejob.
- Man plejer at sige, at Postterminalen er Danmarks højest uddannede 3F-arbejdsplads. Vi var i hvert fald mange halvstuderede røvere, der startede som studentermedhjælpere. Jeg har arbejdet sammen med folk, der læste biologi, antropologi, geografi og så videre. Mange blev aldrig færdige med deres studier og blev hængende.
Man passede godt på hinanden på det gamle postcenter. En af Ole Jenkels kolleger blev engang skilt og manglede et sted at bo. Hvad gjorde han så? Han flyttede simpelthen ind på Postterminalen.
- Så boede han i et lille hulrum inde på postcentret nogle måneder. Vi vækkede ham om morgenen, når han skulle på arbejde, husker Ole Jenkel.
Lokomotiv på afveje
Når brevene skulle ud til hr. og fru Jensen, tøffede posttogene ud over det ganske land. Der var lagt fem togspor ind i bygningen. Det første havde afgang 23.30, og så kørte de ellers hele natten.
Engang var der en lokomotivfører, som var kommet alvorligt på afveje. Han kørte nemlig ind med lokomotivet først. Det aktiverede brandalarmen og satte sprinklerne i gang. Hele etagen blev oversvømmet.
Det var først i 1989, at DSB stoppede transporten af breve og pakker. Nu bliver de i stedet fragtet ud med lastbiler.
Øl i stride strømme
Som på de fleste andre arbejdspladser i 1980'erne var der også en noget mere liberal politik i forhold til de våde varer.
- Postterminalen blev kaldt for Københavns største værtshus. Og der var nok noget om snakken. I hvert fald ankom der hver dag to ølvogne med friske forsyninger. Op til jul blev der sat et telt op foran bygningen, det var nok 30 meter langt. Her var der helt fyldt med øl. Alle rendte rundt og var lidt bimmelim. Sådan gjorde man bare dengang, fortæller Ole Jenkel.
På et tidspunkt blev Ole Jenkel valgt som tillidsmand:
- Her stemte jeg faktisk for et spiritusforbud. Nogle af mine kolleger blev virkelig alkoholiserede.
I starten af 1990'erne kom der en alkoholpolitik. Og når Postterminalen flytter til Taastrup, skal postarbejderne ironisk nok dele kantine med Carlsberg, som har et depot ved siden af. Men modsat bryggeriets ansatte får postarbejderne slet ikke adgang til øl i kantinen. I dag er der en streng nul alkohol-politik i Posten.
