Arbejdstilsynet omstridte praksis med at henlægge dødsulykker på grund af familiære eller nære relationer er enestående i Skandinavien.

Når der sker en dødsulykke på en arbejdsplads i Sverige eller Norge, tager myndighederne ikke hensyn til det personlige forhold mellem arbejdsgiveren og den afdøde.

- I Norge har vi ingen praksis for automatisk at henlægge dødsulykker på grund af familiære eller nære relationer, siger Tove Brekken, der er rådgiver i afdelingen for dokumentation og analyse i Arbeidstilsynet i Norge.

- Som arbejdstilsyn i Norge er vi til for at kontrollere, om virksomheder bryder arbejdsmiljøloven. Og til for at forhindre og forebygge, at sådanne ulykker sker igen, fastslår hun.
 

Lægger ikke vægt på personlige relationer

Tove Brekken understreger, at det er en følsom og delikat situation, når der sker en dødsulykke, hvor arbejdsgiveren og den afdøde var i familie, venner eller kendte hinanden godt.

- Det er klart, at det er en svær og vanskelig situation, hvis den afdøde for eksempel er bror til arbejdsgiveren. Men i Norge accepterer vi ikke familiære eller nære relationer som argument for at ikke føre tilsyn eller anmelde overtrædelser af arbejdsmiljøloven til politiet, siger Tove Brekken.

- Vi tager hensyn til, at folk er oprørte efter en dødsulykke. Nogle gange venter vi to til tre uger – eller til efter begravelsen – før vi taler med arbejdsgiveren. Og vi har et godt samarbejde med politiet, hvor vi sikrer, at vi ikke stiller de samme spørgsmål som politiet. Men vi lægger ikke vægt på folks personlige relationer, når vi vurderer hvilken reaktion, der skal være fra os efter en dødsulykke, siger hun.
 

Ser på fakta - ikke følelser

Også det svenske arbejdstilsyn, Arbetsmiljöverket, undrer sig over den danske praksis.

- Det overrasker mig. Den praksis har vi ikke i Sverige. Her gør det ingen forskel, om folk er i familie med hinanden og venner eller ej. Helt koldt kan man sige, at vi i Sverige ikke ser på følelser, men fakta. Når der sker en dødsulykke, skeler vi ikke til relationerne mellem arbejdsgiveren og den afdøde, siger virksomhedsudvikler Torben Vincentsen fra Arbetsmiljöverket.

- Vi undersøger altid sagen ud fra, hvad der kan være årsagen til ulykken, og stiller krav i henhold til de brister, som vi konstaterer. Samtidig samler vi fakta ind for at kunne vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale, siger han.

Torben Vincentsen har selv været ude til en del dødsulykker som tilsynsførende.

- Blandt andet til en dødsulykke på en landbrugsejendom, hvor en ladvogn var faldet ned over en mand, fordi en hejseanordning svigtede. Landmanden var helt i opløsning, da det var hans ven, som døde. Men ulykken var landmandens skyld, så sagen blev sendt videre til vurdering i vores juridiske afdeling, siger han.
 

Tager ikke hensyn til venskaber

Torben Vincentsen understreger, at Arbetsmiljöverket i Sverige er sat i verden for at håndhæve arbejdsmiljøloven og slå ned på overtrædelser med henblik på at forebygge arbejdsulykker og forbedre arbejdsmiljøet. Samt at det svenske politi af egen drift af og til går videre med en sag, som Arbejdsmiljöverket har vurderet ikke skal føre til bøde eller straf i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.

Læs også: Skorsten dræbte mand - arbejdsulykken henlagt trods lovbrud

- Hvis der sker en dødsulykke, hvor arbejdsgiveren fortæller, at han var ven med den afdøde, ville vi aldrig bare tage arbejdsgiverens ord for pålydende. Eller tage hensyn til det. Vi ser på, hvad der var årsag til ulykken, og om der kan gøres et ansvar gældende, siger Torben Vicentsen.

- Hvis dødsulykker bare bliver henlagt, er der en risiko for, at de samme ulykker kan ske igen. Fordi den forebyggende indsats forsvinder, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet.