Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Toppen i DF står over for en masse presserende og alarmerende spørgsmål efter afsløringer om ny snyd med EU-midler. Og sagen vokser, skriver blogger Rasmus Jønsson.

Det var en storsmilende Kristian Thulesen Dahl, der stod bag roret på den smukke gamle skonnert "Halmø", mens han vinkede farvel til hele det danske pressekorps. Dansk Folkeparti skulle i forbindelse med partiets sommergruppemøde på en hyggelig sejltur, som også indebar kulturelle oplevelser, frokost og lidt ø-hop på hjemturen.

Problemet var bare, at Dansk Folkeparti på samme tid skulle have afholdt en EU-konference. Eller det var i hvert fald det, DF havde fortalt EU for at få betalt deres sommergruppemøde. Dansk Folkeparti havde skrevet et helt andet program, der handlede om at partiet skulle afholde en EU-konference. Og der stod intet om den skønne sejltur på Koldingfjord.

Skandalen rykker tættere på Thulesen Dahl

Dermed forsætter farcen om DF's svindel med EU-midler, og den alvorlige sag rykker nu også tættere på Kristian Thulesen Dahl, da det er partilederen, der har ansvaret for afholdelse af partiets sommergruppemøde. Det viser sig da også nu, at det er Kristian Thulesen Dahl, der har sat underskriften på partiregnskabet, hvor partiet åbenbart har "glemt" at bogføre de EU-midler, som de ulovligt har afholdt sommergruppemøde for.

DF's formand er ved at blive viklet ind i en grim sag, og sagen er uden sidestykke den værste, Thulesen Dahl har haft som partileder. For her er tale om fusk med midler fra de kasser, som politikerne ellers er valgt til at passe på. Og pamperi og grådighed er noget, som vælgerne straffer hårdt. Det så vi senest i Carl Holst-sagen.   

Arrogant håndtering

Sagens alvor taget i betragtning er det en arrogant holdning, DF-toppen har valgt, når det handler om at få ryddet op, placeret ansvar og forklaret, hvordan det kan gå så galt. Den ene dag kan man høre Morten Messerschmidt berolige danskerne med, at alt er i den skønneste orden, og at DF ikke har brugt EU-midler ulovligt. Dagen efter betaler DF pludselig de 200.000 kroner tilbage til EU.

DF forsøger sig først med ”går den, så går den-taktikken", og når de så ser at den ikke går, betaler de pengene tilbage. Det mønster har også gjort sig gældende i de andre sager, hvor DF har betalt millioner af kroner tilbage.

I sit nyhedsbrev begrunder Kristian Thulesen Dahl tilbagebetalingen med, at der er for meget rod i den EU-organisation, som DF har søgt pengene i. En argumentation der nærmest er ubehøvlet overfor befolkningen. Man begrunder heller ikke sit tyveri i supermarkedet med, at der var rod i butikken!

En byge af ubesvarede spørgsmål

Udover indlægget i sit nyhedsbrev holder Kristian Thulesen Dahl sig langt væk fra sagen. DF's spin-strategi er, at partilederen skal holde radiotavshed og så vente på, at stormen løjer af. Jo mindre Kristian Thulesen bliver forbundet med sagen, jo mindre skader den hans troværdighed. Sådan har DF også håndteret de tidligere sager.

Men denne gang er sagen anderledes, og Kaptajn Tulle bliver nødt til at komme op på broen og forklare sig. For vælgerne har selvfølgelig krav på at få at vide, hvem der har ansvaret for DF's ulovlige brug af EU-midlerne. De har også krav på en forklaring på, hvorfor partiet gang på gang bliver afsløret i ulovligt at have snablen nede i EU's kasser.

Ligeledes må det også være på tide, at Thulesen Dahl får placeret et klokkeklart ansvar for partiets omfattende misbrug af EU-midlerne.

Dobbeltmoral

Andre steder i samfundet kan man ikke bare betale pengene tilbage og så tro, at man slipper for sin straf, når man har gjort noget ulovligt. De love som Thulesen Dahl og hans partifæller udformer, skal de selvfølgelig også selv overholde.

Når andre politikere som for eksempel Carl Holst og Lars Løkke Rasmusen har økonomisk rod, er DF de første til at råbe op om åbenhed og at alt skal frem i lyset. Men i denne her sag nægter DF hårdnakket at fremlægge bilag og dokumenter, der kan bringe klarhed over sagen.   

Balladen er langt fra slut

En ting er dog sikkert. Offentligheden har ikke hørt det sidste til sagen, for forskellige myndigheder arbejder nu på at finde ud af, hvad der er op og ned i det hele. EU's antisvindel-enhed OLAF har påbegyndt afhøringer af DF-politikerne. Det tidligere partimedlem Rikke Karlsson har også anmeldt Morten Messerschmidt for identitetstyveri.

Derudover kan medierne også nærmest dagligt bringe nye afsløringer i sagen. For eksempel viser det sig nu, at DF's næstformand Søren Espersen har haft en fremtrædende rolle i den EU-fond, der har tildelt partiet midler. Så balladen er langt fra slut og det ser ud til, at DF vil få et stormfuldt efterår.