Marianne Troelsen SkouVerbal sexchikane bliver ikke dømt ved domstolene. De sidste 20 år er kun to arbejdsgivere blevet dømt for verbal sexchikane.
Det er sexchikane, når en chef eller kollega spørger til dit sexliv, siger, du har flotte bryster eller fortæller om sit eget sexliv.
Både fysisk og verbal sexchikane er forbudt og strafbart. I praksis sker det bare ikke. En gennemgang af de sidste knap 20 års domme vedrørende sexchikane viser, at den anklagede i kun to sager om verbal sexchikane er blevet dømt. Og ni er blevet frifundet i sager om verbal sexchikane.
Til sammenligning er der rejst 21 sager vedrørende både verbal og fysisk sexchikane de sidste 20 år. Her blev 13 dømt til at betale en godtgørelse til ofret.
Dermed tyder det på, at domstolene ikke synes, at verbal sexchikane er så slemt, at det skal straffes. Ifølge projektleder og forskningsbibliotekar ved Kvinfo, Rebekka Mahler, er det et stort problem, at lovgivningen ikke bliver holdt i hævd.
- I lovgivningen er både fysisk og verbal sexchikane anerkendt. Men der er en uoverensstemmelse mellem retspraksis og lovgivning, når det kun er sagerne om fysisk sexchikane, der bliver anerkendt, siger Rebekka Mahler og fortsætter:
- Når man kun dømmer fysisk sexchikane, må man jo mene, at fysisk sexchikane er det værste. Men sagsgennemgangen viser, at man altså også kan blive syg af verbal sexchikane.
Man kan tillade sig alt
Det er jurist i 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Ilse Werrenrath, meget enig i.
- Der er åbenbart fribillet til at svine kvinder til. Også æreskrænkelsesparagrafferne i straffeloven er nærmest ude af brug. Men får du et blåt mærke eller en brækket arm, er det noget helt andet. Og det er jo helt skævt, siger Ilse Werrenrath, der har ført utallige sexchikanesager for elever i tidens løb.
Problemet, ifølge Rebekka Mahler, er, at man i Danmark er stolte af vores såkaldte frisind.
- Vi bryster os af at have en fri tone og et frisind. Men man har ikke blik for, at det er en krænkelse, som rammer kvinderne. Der mangler en grundlæggende anerkendelse i samfundet. Helt overordnet har vi svært ved at acceptere, at vi har ligestillingsproblemer i Danmark.
Vil have mere forskning
Konsekvensen, ifølge Rebekka Mahler, bliver, at verbal sexchikane ikke bliver anerkendt, og dermed legitimerer man tonen og den verbale sexchikane.
- Enkelte får en lille erstatning, men hvis der ikke er en forståelse for, hvad sexchikane er, og hvad det gør ved dem, der bliver udsat for det, så ændrer man intet, siger Rebekka Mahler.
Både hun og Ilse Werrenrath efterspørger mere forskning på området.
- Vi mangler både viden om omfanget og redskaber til, at det juridiske system kan håndtere sager om sexchikane. Vi mangler helt klart et ombud på det her område, siger Rebekka Mahler.
Hun sender dermed bolden videre til ligestillingsminister Manu Sareen og beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, der begge er kaldt i samråd vedrørende sexchikane torsdag 4. december.
