”Man passer ikke på Danmark med slagord men med handling”.

”Jeg håber, at jeg lander en aftale. Men gør jeg ikke det, så må jeg tage en valgkamp.”

Sådan sagde statsministeren i optakten til den store helhedsplan, han præsenterede for danskerne i slutningen af august. En plan som han nu har lagt på hylden - dog uden at udskrive valg.

Trods politiske uenigheder har vi i Danmark en sund tradition for at lytte til, hvad hinanden siger. Det gælder også, når landets øverste politiske chef, statsministeren, tager ordet. Men Lars Løkke Rasmussens anden statsministerperiode har været præget af så meget tom snak, at det er forståeligt, hvis befolkningen lukker ørerne og tænker, at det efterhånden er omsonst at lytte efter.   

Taburetklister af den stærke slags

Løkkes ordgøgleri har stået på længe. I store iscenesatte interviews slog Løkke op til folketingsvalg fast, at han ikke ville være statsminister for enhver pris. "Hvis jeg skal være statsminister, skal jeg have plads til at føre min politik ud i livet”, sagde han dengang. Oven på den seneste udvikling må det konstateres, at det vist forholder sig lige modsat. Løkke vil være statsminister for en hver pris!

Vurderingen fra flere sider er, at Løkke er så besat af at beholde magten, at han hellere vil tage et mistillidsvotum fra Liberal Alliance og ende i en ydmygende dronningerunde end at udskrive valg. Det er altså den stærke taburetklister, som Løkke har fundet frem for at blive siddende på statsministertaburetten.

Hokus pokus plan

Selve Løkkes 2025-plan var også præget af et utroværdigt sprogbrug. ”Vi strammer alle bardunerne på en gang, så teltet står strammere og kan modstå storm og regn”, sagde Løkke, da han fortalte danskerne om 2025-planen. En plan, der blandt andet indeholdt højre pensionsalder, forringelser på efterlønnen, nedskæring på SU'en og markante skattelettelser til de rige. Altså politik som for mange danskere handlede om langt mere end at stramme et par barduner.

Værd at bemærke er det også, at statsministeren et års tid før havde sagt det helt modsatte i valgkampen. Her sagde Lars Løkke med stor myndighed i stemmen, at det vil være ”masochistisk at hæve pensionsalderen” og ”forkert at forringe SU'en”.

Løkke har også ivrigt forsøgt at sælge sin helhedsplan som helt nødvendige tiltag, der skal fremtidssikre vores lille dejlige land. På Facebook holdt han en slags nytårstale fra Marienborg, hvor han fortalte om alle de herligheder hans 2025-plan indeholdt. Her glemte han bare at nævne, hvordan han vil få penge til det hele, og da det i dagene efter kom frem, var det åbenlyst, at Løkkes buket af politiske tiltag var plukket direkte fra den liberale muld i Venstres baghave. Igen hamrende utroværdigt!

Siger en ting og gør noget andet

Lars Løkke har kastet om sig med dramatiske og flotte ord, der skulle få ham til at fremstå som en stærk og modig politiker, som ikke går på kompromis med egne principper. Det var også tilfældet under det kaotiske forløb med landbrugspakken, hvor Løkke hellere vil udskrive valg end at acceptere Konservatives fyring af hans fødevare- og miljøminister. Men efter at være kravlet helt op i det moralske træ, måtte Løkke komme hurtigt ned igen, æde sine ord og vinke farvel til sin minister for at undgå et valg.

Gang på gang er Lars Løkke blevet udstillet som en mand, der siger ét, men gør noget andet. De færreste her i livet kan sige sig fri for at have stået i den situation, men landets statsminister er efterhånden indblandet i så meget ordgøgleri, at det ikke bare er utroværdigt, men også et demokratisk problem. For i et sundt demokrati er det nødvendigt, at vi har en nogenlunde tillidsfuld samtale. Og særligt til vores politikere må vi stille et krav om, at der er overensstemmelse mellem det de siger og det de gør!