Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Østarbejdere har tjent 65 kroner i timeløn hos lensgreve Frants Bernstorff-Gyldensteen, der nu skal efterbetale 30.000 kroner efter forlig med 3F i en lønsag.

Lensgreve, kammerherre og hofjægermester Frants Bernstorff-Gyldensteen har i efteråret 2015 brugt østeuropæisk arbejdskraft, der tjente 65 kroner i timen. Nu skal han betale 30.000 kroner til 3F efter forlig i en lønsag.

30.000 kroner. Sådan lyder regningen til lensgreve, kammerherre og hofjægermester Frants Bernstorff-Gyldensteen, efter han har brugt østarbejdere, der har tjent 65 kroner i timen før skat for arbejde i dette efterår på hans store gods på Nordfyn. Lensgrevens betaling på 30.000 kroner til 3F skal ske inden nytår.

Det ligger fast, efter at 3F, Frants Bernstorff-Gyldensteen og hans arbejdsgiverforening, GLS-A, indgik forlig i lønsagen på et mæglingsmøde tirsdag på godset Gyldensteen. Sagen var rejst af 3F, efter 3F Nordhøjfyn blev bekendt med lønforholdene på godset, der blandt andet producerer løg og græskar.

- Der har været tale om massiv underbetaling af østarbejdere i forhold til overenskomsten. Vi er tilfredse med, at sagen hurtigt blev løst, og virksomheden nu betaler den aftalte kompensation, siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i Den Grønne Gruppe i 3F.

Familien Bernstorff-Gyldensteen har nære forbindelser til det danske kongehus. Grevens hustru, lensgrevinde Victoria Bernstorff-Gyldensteen, var hofdame for Kronprinsesse Mary i to år og modtog i 2006 Dannebrogsordenen af Dronning Margrethe.

Betalte syv procent i A-skat

Den overenskomstmæssige løn for landbrugsarbejde er i 2015 mindst 130 kroner i timen samt tillæg for overarbejde, ifølge overenskomsten mellem 3F og GLS-A. Frants Bernstorff-Gyldensteens virksomhed har som medlem af GLS-A forpligtiget sig til at følge overenskomsten.    

Fagbladet 3F er i besiddelse af både ansættelseskontrakter og lønsedler, som dokumenterer, at østarbejderes løn for arbejde på godset var 65 kroner i timen før skat. Lønsedlerne viser, at østarbejderne også tjente 65 kroner i timen for overarbejde.

Nogle af østarbejderne var ansat i det danske firma Ent Flex, der har leveret arbejdskraft til Frants Bernstorff-Gyldensteen, der var borgmester i Bogense Kommune fra 1990 til 1998, valgt for Det Konservative Folkeparti.

En gennemgang af tre af østarbejdernes lønsedler fra 2015 viser, at de samlet set har tjent 178.159 kroner i bruttoløn for i alt 2.889 timers arbejde hos Ent Flex. Til sammen har de tre litauere betalt 13.209 kroner i A-skat. Det svarer til 7,4 procent af deres bruttoløn. De tre litauere har hver i løbet af en måned slet ikke betalt A-skat, viser deres lønsedler.

Lensgreve vil ikke kommentere på lønforhold

Frants Bernstorff-Gyldensteen bekræfter, at han skal betale 30.000 kroner som følge af forliget. Men samtidig oplyser han, at brugen af underleverandør er foregået fuldt lovligt.

- Jeg er en pragmatisk forretningsmand. Jeg har mere gavn af at lede og fordele arbejdet på min arbejdsplads end at vente i årevis på at få en afgørelse på den her sag, siger Frants Bernstorff-Gyldensteen og fortsætter:

- Det er uhensigtsmæssigt at have den sag hængende. Vi synes sådan set ikke, at der var meget sag i den, men nu stopper det så her.

Han ønsker ikke at kommentere på timelønnen på 65 kroner før skat til østarbejdere, der under arbejdet har boet til leje hos Ent Flex i boliger ejet af lensgreven:

- Jeg har ikke noget forhold til, hvad min underleverandør betaler sine medarbejdere, siger Frants Bernstorff-Gyldensteen.

- Jeg leverer mine fødevarer til den pris, som mine kunder er villige til at betale, siger han.

3F Nordhøjfyn oplyser, at Frants Bernstorff-Gyldensteens virksomhed har fastansatte, danske medarbejdere, der tjener overenskomstmæssig løn.