Regeringen vil forhøje pensionsalderen – igen, igen. Det rammer faglærte og ufaglærte, mens mange akademikere allerede i dag arbejder til langt op i 60’erne. Det er til gengæld akademikere og andre højtlønnede, som får de største skattelettelser.
»Skånsomme forandringer«.
Dét sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han i tirsdags præsenterede forslaget om højere pensionsalder.
Sådan så tillidskvinden på Linak ikke på det: »Det er en katastrofe,« sagde Anne Kliver på TV2.
Regeringen foreslår, at alle, der er født efter 1957, skal arbejde et halvt år længere end planlagt. Forhøjelsen kommer således oven i de reformer af efterløn og pensionsalder, som politikerne allerede har vedtaget.
Folk, der i dag er i anden halvdel af 50'erne, skal dermed først have folkepension som 67 ½ årige – deres kolleger i starten af 50'erne som 68 ½-årige.
Højere pensionsalder skal – sammen med nedskæringer på SU og andre besparelser – skaffe penge til skattelettelser.
Akademikere kommer sent i arbejdeForslaget er dybt asocialt. Det ser nemlig bort fra, hvornår vi starter og slutter på arbejdsmarkedet.
Faglærte og ufaglærte kommer tidligt på arbejdsmarkedet og er ofte slidte, når de runder 60. Derfor går mange i dag på efterløn i starten af 60'erne. Blandt de 65-årige i 2014 var kun 31 procent af de faglærte og 22 procent af de ufaglærte stadig på arbejdsmarkedet.
Med forringet efterløn og en pensionsalder på 67 ½ eller 68 ½ får faglærte og ufaglærte rigtig mange ekstra år på arbejdsmarkedet.
Helt anderledes er det for folk med lange akademiske uddannelser – læger, arkitekter, økonomer m.v. To tredjedele af dem arbejdede i 2014 som 65-årige. Over hver tredje akademiker var også i job, da de var 68 – de mærker slet ikke den stigende pensionsalder.
Akademikerne er da også startet langt senere på arbejdsmarkedet. Hver tredje er fyldt 30, før de er i job.
Opskrift på skævt DanmarkDet er ellers akademikere og andre højtlønnede, som får de største skattelettelser i Løkkes 2025-plan. Topskatten, der betales af indkomster over en halv million, skal sænkes med 5 procent. Samtidig vil regeringen lette skatten på aktie- og kapitalindkomster.
Regeringen og Liberal Alliance opfører lige nu en større stammedans om, hvorvidt lettelsen i topskatten også skal gælde for indkomster over én million. Men uanset hvad: De største gevinster går til folk med pæne indkomster.
Dét fremgår af de regneeksempler, som regeringen selv præsenterede sammen med 2025-planen. Mens en ufaglært butiksansat får en skattelettelse på 4.700 kroner, så vanker der 32.300 kroner til direktørfamilien.
Løkke kalder det 2025-planen. Reelt er det opskriften på et skævere Danmark.
