Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Over halvdelen af indvandrerne i Danmark læser så dårligt dansk, at de har svært ved at få job og klare sig i hverdagen. Mange indvandrere vil gerne blive bedre til dansk, men kommer ikke på de rigtige kurser.

Mange indvandrere vil gerne lære dansk, men kommer på de forkerte kurser.

Mange ikke-vestlige indvandrere er så dårlige til dansk, at de har svært ved at få og passe et job. Det viser en ny analyse fra SFI.

Men selvom landets AMU-centre har særlige forløb, som er målrettet indvandrere, der vil blive bedre til dansk, bliver kurserne ikke brugt særlig flittigt. Tal fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at under 5 procent af de tosprogede AMU-kursister gjorde brug af kurserne i 2013.

Chefen kender ikke kurserne

En af årsagerne er, at chefen sjældent henviser indvandrerne til kurserne. Det mener Ida Marie Bendiksen, konsulent i Danmarks Evalueringsinstitut. 

- Arbejdsgiverne prioriterer det ikke altid, fordi deres medarbejdere så skal være væk på kursus i længere tid. Det er en investering, men ikke alle har det lange lys på og kan se fidusen i det, forklarer Ida Marie Bendiksen.

Det skyldes dog ikke kun, at kurserne koster tid og penge, forklarer Finn Rasmussen, projektleder i Dansk Arbejdsgiverforening. Mange chefer ved nemlig slet ikke, at de kan sende deres ansatte på sprogkurser.

- Arbejdsgiverne ved simpelthen ikke, at kurserne er der. Det er bestemt problematisk, for det ville absolut være en fordel for de tosprogede at komme på et brancherettet sprogkursus, siger Finn Rasmussen.

Indvandrere kommer på forkerte kurser

Til gengæld er der flere indvandrere på de forberedende voksenuddannelser (FVU) end nogensinde før. Tal fra Danmarks Statistik viser, at over halvdelen af kursisterne på FVU nu er indvandrere. Men uddannelsen er kun orienteret mod skriftligt dansk og er altså ikke egnede til den gruppe af indvandrere, som har meget svært ved at tale dansk.

- Kurserne er oprettet til læsesvage danskere. Kurserne tager ikke hensyn til de særlige udfordringer, indvandrere har med at lære dansk. Men det er ofte det tilbud, de benytter sig af, for det er det, der er tilgængeligt, siger Ida Marie Bendiksen.

Dårligt dansk rammer hårdt

Mange indvandrere kommer derfor på de helt forkerte kurser. Det kan på længere sigt have konsekvenser for den store gruppe indvandrere, der aldrig lærer sproget ordentligt. Mister de deres job, er de dårligere stillede på arbejdsmarkedet end etniske danskere.

- Mange indvandrere, der for eksempel har ufaglært arbejde, risikerer kun at have en meget specifik erhvervserfaring med i bagagen. Hvis den pludselig ikke er efterspurgt mere, er de dårligt stillet, hvis de ikke kan særlig meget dansk. Det svækker simpelthen mobiliteten for indvandrerne på arbejdsmarkedet, siger Ida Bendiksen.