1.600 arbejdsløse tog sidste år dagpengene med til udlandet. Af dem er forsvindende få østeuropæere, konstaterer arbejdsmarkedsforsker.
Frygten for, at østeuropæere kommer til Danmark for at udnytte vores ydelser, kan være noget overdrevet - i hvert fald når det gælder dagpengene.
Sidste år tog 1.618 ledige deres dagpenge med til udlandet i tre måneder. Det er en lille stigning i forhold til året før. Men det er forkert at tro, at det kun er østeuropæere, som bruger reglerne.
Ud af seks lande i toppen af listen, hvor over 100 dagpengemodtagere rejste til, var kun to østeuropæiske lande. Øvrige lande i toppen er blandt andet England og Norge. Her kan der meget vel være tale om nyuddannede danskere eller personer, hvis partner har fået arbejde i udlandet.
Arbejdsmarkedsforsker og ekspert i østarbejdere Jens Arnholtz fra Københavns Universitet mener, at tallene er små:
- Sidste år var der 43.000 beskæftigede polakker i Danmark - 21.500 omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Det vil sige, at mange af dem rejser frem og tilbage for at arbejde her. Blandt dem er det forsvindende få - ikke engang én procent af dem - som tager dagpenge med ud af landet, konstaterer Jens Arnholtz.
Kommer for at arbejde
Han fortæller, at det stemmer med en tidligere undersøgelse blandt polske migrantarbejdere:
- Den viste, at de ikke kommer for at få ydelser i Danmark, men for at arbejde. Jeg mener, at frygten for, at østeuropæere kommer for at få del i vores sociale ydelser, er overdrevet. Men selvfølgelig kan der være en principiel diskussion om, hvor grænsen skal gå, siger han.
De to østlande i top seks er Polen og Rumænien, hvor 183 og 166 personer tog dagpenge med i op til tre måneder sidste år. Reglen siger, at man kan søge arbejde i udlandet i op til tre måneder med dagpenge hjemmefra. Det gælder EU-landene plus Norge, Lichtenstein, Schweiz og Island (EØS-landene).
Udlændinge skal dokumentere arbejde hjemmefra plus arbejde tre måneder i Danmark for at få ret til dagpenge hér.