Helene OlesenFra i dag og året ud kan kvinderne holde fri fra arbejdet. I hvert fald hvis man følger tanken om, at kvinder på grund af uligeløn faktisk kun bliver betalt for årets første 314 dage. Men hvorfor egentlig?
Hold fri, kvinder. Sådan lyder opråbet fra fagforbundene 3F, FOA, SL og HK. Og sådan har det lydt i november siden 2010. Logikken er, at den markante forskel på kvinders og mænds løn på 16,4 procent gør, at kvinder burde holde fri nu og året ud. For de har ikke fået løn for mere.
Men hvorfor har man egentlig stadig en lønforskel på 16,4 procent i år 2015? Det kan man undre sig over. Ikke mindst fordi Danmark fik en ligelønslov for snart 40 år siden. Og der er blevet kæmpet for lige løn siden slutningen af 1800-tallet.
Men der er altid flere faktorer, der kæmper imod. For eksempel de historiske spor. Både i hjemmet og på arbejdsmarkedet har kvinder og mænd haft hver deres plads. Kvinder ved kødgryderne og mændene ude og arbejde som forsørgere. Da kvinderne kom ud af køkkenet, blev det til en langt lavere hyre. For eksempel blev hele syge- og omsorgssektoren, hvor kvinder gjorde deres indtog, lønnet lavt. Og sådan er det også den dag i dag.
Et kønsopdelt arbejdsmarked
Det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked forklarer stadig rigtig mange af de procenter, der er forskel i mænds og kvinders løn. Kvinder bliver sygeplejersker og arbejder i det offentlige. Og det giver ikke så meget ved kasse ét som det at være ingeniør og arbejde i det private.
Oveni bliver flere mænd ledere. Uanset sektor. Det giver selvsagt mere i lønningsposen. Og de barrierer, der er for, at kvinder kravler opad rangstigen, bekæmpes ikke tilstrækkeligt.
LO-fagbevægelsen har været bannerfører for ligeløn i mange år. Men er måske ikke gået ”all in”. For at løfte lønnen for lavtlønnede kvinder kan være en svær pille at sluge for eksempelvis mandlige smede. Og på nogle måder har man også et forhandlingssystem, der reproducerer uligeløn, lyder kritikken.
Det politiske system har skullet trækkes i gang, når det gælder ligeløn. Bortset fra nogle år under Nyrup har der for eksempel aldrig været politisk vilje til at give fædre en decideret ret til barselsorlov. Man kan i dag få et års fri med den lille, men det er kvinderne, der tager langt de fleste uger – og også det koster dem i lønposen.
Ingen politisk vilje
Den nuværende regering har lige skrottet et tiltag om detaljerede kønsopdelte lønstatistikker for små og mellemstore virksomheder. Det er sådan et værktøj, der skulle gøre det nemmere at spore uligeløn. Men det vil blive for stor en byrde for virksomhederne, mener regeringen. Smadderærgerligt, mener blandt andre 3F.
For statistikkerne kunne måske også have sat skub i de ligelønssager, der sådan set aldrig føres. For de 16,4 procents lønforskel giver nemlig ikke kø hos domstolene. Tværtimod. Ligelønssager er få og svære at føre. Blandt andet fordi lønsystemer er hemmelige, lukkede og uigennemskuelige.
Det koster også danske kvinder på kontoen, at de i langt højere grad end mænd arbejder på deltid. I Schweiz kører en kampagne, der skal få mændene i Alpelandet til at vælge deltidsstillinger. En sådan idé kan man ikke rigtigt forestille sig i Danmark, for der hersker en forestilling om, at ligelønnen kommer sådan lidt af sig selv. Men det gør intet som bekendt. Ud over lommeuld.
