Langt færre end ventet får den såkaldte seniorførtidspension. DF er tilfreds med, at minister indskærper regler.
Det skal ikke være mangel på viden, der forhindrer nedslidte i at få den såkaldte seniorførtidspension. Ordningen har siden 2014 har skullet fungere som en slags erstatning for efterlønnen for dem, der er slidt ned efter mange år på arbejdsmarkedet.
Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), efter at der har været kritik af, at langt færre, end politikerne havde forudset, har fået seniorførtidspension.
Faktisk har kun 427 personer fået tilkendt den særlige pension, der er tænkt som en ydelse, der skal være hurtigere og mere enkel af få end den almindelige førtidspension.
Det har fået Enhedslisten til at stille et beslutningsforslag, der kræver, at regeringen lemper kravene for at få tildelt seniorførtidspension.
Havde forventet førtidspension til 2.700 personer
Men regeringen mener, at det er den forkerte vej at gå. Jørn Neergaard Larsen vil i stedet skrive et brev til kommunerne for at sikre sig, at de kender til muligheden og informerer borgerne om den.
- Vi skal være sikre på, at alle dele af Danmark er bekendt med ordningens eksistens og dens formål, siger Neergaard Larsen.
Ministeren hæfter sig ved, at der kun er 481, der har søgt om seniorførtidspension. Det vil sige, at næsten 90 procent af dem, der søger, faktisk får seniorførtidspension.
- Det er en illustration af, at ordningen virker efter sin hensigt, siger han.
Da seniorførtidspensionen blev vedtaget, havde politikerne forventet, at 2.700 personer ville have fået ja til ordningen på nuværende tidspunkt.
Det kan skyldes manglende kendskab til ordningen. Men det kan også være, at borgernes helbred er bedre, end politikerne havde troet. Eller måske er det fordi, mange af de nedslidte i stedet kommer i fleksjob, påpeger ministeren.
DF om forslag: Ikke ordentligt finansieret
Dansk Folkeparti er blandt dem der har udtrykt bekymring over, at så få får seniorførtidspension. Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) er tilfreds med, at ministeren skriver til kommunerne.
Men han holder døren åben for, at reglerne skal ændres på et senere tidspunkt, hvis det viser sig, at det ikke hjælper.
- Det er første skridt, men om det løser problemerne, kan jeg ikke sige på forhånd. Vi så bare gerne, at der var lidt mere lempelige vilkår, siger Bøgsted.
Bøgsted afviser at stemme for Enhedslistens beslutningsforslag, der efter hans mening ikke er ordentligt finansieret.
/ritzau/
