Kristian Thulesen Dahl bliver nødt til at forholde sig til Morten Messerschmidts problemer.
Kunne man forestille sig følgende scenarie i en stor dansk virksomhed: Virksomhedens underdirektør bliver afsløret i at tage af kassen, i at sætte kolleger ind i bestyrelser, uden de ved noget om det, samt i at fuske med deres identiteter. Direktøren for virksomheden vælger at klappe i, give medarbejderne mundkurv på og intet foretage sig for at undersøge ulovlighedernes omfang og for at få ryddet op?
Nej, det virker som et utænkeligt scenarie. For selvfølgelig ville direktøren have en enorm interesse i at få bragt klarhed over ulovlighederne og få straffet de ansvarlige, så omverdenens tillid til virksomheden kunne genskabes.
Thulesen har lagt låg på sagenMen samme logik gælder åbenbart ikke i landets næststørste parti, Dansk Folkeparti. Her har "direktøren" nemlig valgt det utænkelige scenarie. Selvom Morten Messerschmidt har haft snablen ulovligt nede i EU's pengekasse og nu beskyldes for identitetstyveri og for at have placeret intetanende politiske kolleger i en bestyrelse, har Kristian Thulesen Dahl valgt at lukke ned for sagen.
Den ellers altid så tilgængelige og åbenmundede Thulesen Dahl undgår at tale om sagen, og han har udstedt forbud til partiets politikere om at udtale sig. Som en af hovedpersonerne i sagen, DF's europaparlamentariker, Jørn Dohrmann, udtrykte det i medierne: "Jeg har lovet Kristian Thulesen Dahl ikke at sige noget om den sag".
Jørn Dohrmanns svar har uden tvivl fået propper til at springe i DF-ledelsen. For det er ikke hver dag, at en politiker indrømmer at have fået forbud mod at tale, og det hører skam også til sjældenhederne, at der sættes navn på, hvem der har udstedt forbuddet.
Tulles spin-strategiKristian Thulesen Dahl har ind til videre valgt følgende strategi til håndteringen: Sagen skal isoleres til Messerschmidt og hans arbejde i EU. DF-toppen skal indblandes så lidt som muligt. DF'erne skal sige så lidt som muligt, så medierne ikke kan "flytte" historien videre.
Det var samme strategi, Thulesen Dahl brugte sidste år, da det kom frem, at Messerschmidt misbrugte EU-midler for 1,6 millioner kroner. Dengang ville DF's partileder heller ikke have undersøgt sagen, og han nægtede blandt andet at fremlægge vigtige dokumenter.
Glemte at tage egen medicin Med de seneste afsløringer forstår man godt, DF-toppen havde travlt med at få lukket ned for sagen. Men set ud fra et demokratisk perspektiv er det en farlig bane, Thulesen Dahl bevæger sig ind på.
465.758 danskere stemte Morten Messerschmidt ned til EU. Kanonvalget blev skabt, ved at DF markedsførte ham benhårdt som en EU-skeptisk mand, der ville rydde op i frås og svindel. Nu viser det sig, at Messerschmidt "glemte" at tage sin egen medicin!
Vores folkevalgte politikere forvalter både fællesskabets penge og det demokratiske maskinrum. Derfor har en partileder også et langt større ansvar, end for eksempel en virksomhedsdirektør, for, at tingene kører ordentligt. Så når der er mistanke om urent trav, skal det selvfølgelig tages dybt seriøst. Derfor må vi håbe, at Kristian Thulesen Dahl snart kommer til fornuft og får undersøgt farcen omkring Morten Messerschmidt til bunds.
