Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Arbejdsskade- og Ankestyrelsen afviser at anerkende falckredder Erik Schacks hjerneskade som en arbejdsskade. Han var en af de første ambulancemænd ved en dødsulykke i Strandby i Nordjylland, hvor han fik giftige dampe i hovedet under redningsaktionen – og kort efter en svær hjerneskade.

Falckredder Erik Schack svævede mellem liv og død i koma i 19 dage med familien ved sin side. Nu skal han opereres igen og hans erstatningssag er endnu ikke afgjort.

Både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen afviser at anerkende falckredder Erik Schacks hjerneskade som en arbejdsulykke. Han er stærkt invalideret, men får ikke en krone i arbejdsskadeerstatning og føler sig dybt svigtet af myndighederne.

Den 53-årige falckredder fra Sæby ankom som en af de første ambulancemænd til dødsulykken i Strandby Havn 4. august 2014, hvor to fiskere omkom af giftige dampe fra rådne skidtfisk i lasten på kutteren Susanne H.

Erik Schack blev hjerneskadet kort efter redningsaktionen, hvor han indåndede giftige dampe, da han kiggede ned i lastrummet for at danne sig et oveblik. Dampene førte til voldsomme opkastninger. Han fik flere blodpropper i hjernen.

Men de to styrelser vurderer, at ulykken ikke er årsagen til blodpropperne i hjernen, og at det skyldtes tilfældigheder, at Erik Schack blev syg samme dag, som døsulykken skete.

”Det er efter vores vurdering et tilfældigt sammentræf”, skriver Ankestyrelsen i dens afslag fra 27. maj 2015, hvor de træffer samme afgørelse som Arbejdsskadestyrelsen.

- Det er hul i hovedet. Jeg blev dårlig under redningsaktionen og har en erklæring fra Aalborg Sygehus, hvor der står, at der er en direkte sammenhæng mellem ulykken og min tilstand, siger Erik Schack.
 
Styg stank i lastrummet

Da alarmen gik 4. august 2014, havde Erik Schack døgnvagt på Falck-stationen i Frederikshavn.

- Jeg sprang ombord på kutteren og kiggede ned i lasten, hvor vi fik at vide, at der lå to bevidstløse mænd. Stanken var styg. Jeg fik svovlbrinte i ansigtet og trak mig tilbage, siger han.

Der blev tilkaldt lægebiler, ambulancer, lægehelikopter og brandberedskabet med røgdykkere, der kunne gå i lasten.

Røgdykkerne hentede skipper Hans Jørgen Hansen og hans nevø Morten Christensens livløse kroppe op af lastrummet. Det lykkedes røgdykkerne at redde den dengang 24-årige pumpemand Nick Vejle fra Frederikshavn op live. Nick Vejle blev svært hjerneskadet som følge af arbejdsulykken.

Mens Erik Schack befandt sig på ulykkesstedet, begyndte han at føle sig utilpas med kvalme og hovedpine. Efter en udmattende indsats blev der kaldt til debriefing på stationen i Frederikshavn.

Men Erik Schack fik det værre og værre og måtte forlade debriefingen. Han skyndte sig på toilettet, hvor han blev overmandet af voldsomme og ukontrollerbare opkastninger og diarre. Han blev lagt på en sofa, fik en kanyle i armen af kollegerne og kørt på hospitalet med udrykning.

- Jeg havde det vildt dårligt og mistede også følelsen i fingrene. Jeg bad dem varsle hospitalet om mulig blodprop, husker han.
 
Halvdelen af hjerneskallen savet af

Aalborg Universitetshospital afviste at modtage Erik Schack. I stedet blev han kørt til Sygehus Vendsyssel, hvor lægerne vurderede hans tilstand til at være så alvorlig, at han blev sendt tilbage til Aalborg Universitetshospital med en narkoselæge i ambulancen og hele beredskabet.

- Jeg mærkede, at jeg langsomt blev lam og blind. Så mistede jeg bevidstheden, fortæller Erik Schack.

Han havde fået flere blodpropper i hjernen. Trykket i hjernen var så stort, at det var ved at slå ham ihjel. Lægerne savede derfor halvdelen af hans hjerneskal af og lagde den i en fryser.

Han svævede mellem liv og død og lå i koma i 19 dage på Aalborg Universitetshospital. Side om side med Nick Vejle, som var blevet reddet op i live fra lastrummet i kutteren på Strandby Havn.

Også da Erik Schack blev overflyttet til genoptræning på Hammel Neurocenter, lå han side om side med Nick Vejle.

Erik Schack husker, hvordan han kun kunne bevæge den ene arm og det ene ben lidt, havde et meget dårligt syn og intet sprog. Og hverken kunne tygge eller synke.

- Hold kæft, hvor jeg hader sondemad, udbryder han.

Hans datter klippede tal og alfabetet ud i papir til Erik Schack, der langsomt lærte at stave til sit eget navn igen. Lægerne kunne ikke love ham, at han ville komme til at gå igen. Men han nægtede at ende i en kørestol og kæmpede hver time for sin førlighed.

- Min familie måtte kæmpe for, at jeg kunne få genoptræning. Jeg kæmper stadig hver dag med genoptræningen, fastslår han.
 
Hjerneskal lå fem måneder i fryser

Da kirurgerne havde savet halvdelen af Erik Schacks hjerneskal af, måtte han gå med styrthjelm for at beskytte hjernen.

Først efter fem måneder blev den afsavede hjerneskal hentet i fryseren og sat på plads på Eriks hoved igen.

Erik Schack vendte første hjem til Sæby i juli i år. Før 4. august 2014 var Schack Erik fagligt aktiv på sit arbejde og nød at gå på jagt i fritiden.

Han er på højkant, men er venstresidet lam og kan kun gå ved hjælp af en 4 punkt stok, samt et stativ til den lamme drop fod. Plus den skuldersele, der holder hans venstre arm på plads, så den ikke går af led. Synet og koncentrationsevnen er delvist ødelagt, og Erik Schack sover minimum 5 til 6 timer i løbet af dagen.

Han kæmper en hård kamp for at få mere af sin førlighed tilbage.

- Jeg har ikke opgivet at komme i job igen, selv om vejen er lang. Det er min drøm, siger han.

Efter dødsulykken anmeldte Falck i Frederikshavn Erik Schacks ulykke som arbejdsskade. Falckredderen mistede 15.000 kroner om måneden, da han røg på sygedagpenge. Økonomien er i dag så dårlig, at ægteparret risikerer at blive tvunget til at flytte fra deres byhus, som han har renoveret fra kælder til kvist.
 
Føler sig svigtet af myndighederne

Efter ulykken har Erik Schack fået let til tårer, og han kan ikke holde dem tilbage, da han fortæller om sine kolleger hos Falck.

- Falck har ikke fyret mig, og mine kolleger har været fantastiske. De besøgte mig to gange om ugen. De har hjulpet min kone Pia med haven og andre praktiske ting, mens jeg lå i Hammel. Det har betydet så meget for mig, siger han.

Ægteparret havde sølvbryllup i juni i år.

- Jeg er så skidestolt af Pia. Over at hun ikke er stukket af, siger Erik med våde øjne.

Pia Schack, der er dekoratør, har været sygemeldt som følge af Eriks sygdom.

- Vi er blevet så dybt svigtet, at jeg ikke længere tror på, at nogen vil os det godt, siger Pia Schack.
 
Utilgiveligt af Arbejdstilsynet

Erik Schack har hverken hørt fra politiet eller Arbejdstilsynet efter dødsulykken i Strandby.

- Det er utilgiveligt af Arbejdstilsynet, at de ikke har henvendt sig. Jeg begriber ikke, at dødsulykken ikke endte i retten. I stedet vælger Arbejdstilsynet at henlægge sagen uden at snakke med os, der kom alvorligt til skade, siger han.

- Vi overvejer, hvordan vi kan finde penge til at anlægge en erstatningssag for forsørgertab. Men det er nok umuligt, siger Erik Schack, der flere gange har haft lyst til at køre ud over kajkanten på sin fire hjulede miniscooter.

Han havde aldrig regnet med, at de skulle kæmpe for erstatning.

- Det gør det meget sværere for os at føre en civilsag, at Arbejdstilsynet ikke har placeret et strafansvar. Jeg føler mig enormt så svigtet og frustreret, siger han.

Erik pointerer, at en arbejdsskadeerstatning er helt afgørende for at gøre det svære liv bare en smule lettere.

- Vi vil utrolig gerne have retfærdighed. Jeg har hjulpet andre hele livet og kom til skade i forsøget på at hjælpe andre. Det betaler jeg en urimelig høj regning for i dag, siger han.
 
Arbejdstilsynet vil se på sagen

Fagbladet 3F har forelagt Erik Schacks kritik for Arbejdstilsynet og bedt om et personligt eller telefonisk interview med tilsynets direktør Peter Vesterheden. Det er blevet afvist. Arbejdstilsynets presseafdeling har i stedet sendt en skriftlig kommentar fra tilsynsdirektør Charlotte Martin, Tilsynscenter Nord, hvor der blandt andet står:

”Det fremgår ikke af ulykkesanmeldelsen, at skadelidte har været udsat for en forgiftning, men vi burde have set sammenhængen til ulykken i Strandby og derfor været særligt opmærksomme. Derfor igangsætter vi nu den nødvendige undersøgelse.”

Arbejdstilsynet oplyser til Fagbladet 3F, at tilsynets kommentar betyder, at det vil se på Erik Schacks sag igen.

Hos Nordjyllands Politi siger politikommissær Jørgen B. Jensen:

- Det er helt nyt for mig, at der var en falckredder, som blev syg efter ulykken.