Gå til hovedindhold

Det rammer med stor sandsynlighed rengøringen på skolerne, når regeringens nye sparekrav udmøntes. Det får konsekvenser for helbreddet hos både lærere, elever og forældre.

Skumle rum med skidt på gulvet, svigtende belysning og risiko for afføring på både gulv og vægge. Sådan husker mange danskere toiletterne fra folkeskoletiden, og emnet har gennem årene da også flere gange været i pressens fokus.

Heldigvis byder de færreste skoletoiletter i dag på den virkelighed. Men med regeringens seneste krav om milliardbesparelser i kommunerne i form af et såkaldt omprioriteringsbidrag på én pct. af budgettet, er der risiko for, at de ulækre forhold vender tilbage. Sådan advarer de medarbejdere, der i dag varetager rengøringen på landets skoler: Skæres der mere, går det ud over hygiejnen! 

”Vi har gennem en årrække set, at sparekniven svinges over rengøringen, og området er nu skåret ind til benet. Spørgsmålet er så, hvad det kommer til at betyde, når kommunerne nu skal spare yderligere,” siger gruppeformand for den offentlige gruppe i 3F, Ellen Lykkegaard. Hun peger på, at rengøringsassistenterne ganske enkelt frygter en situation, hvor de tvinges til en utilfredsstillende arbejdsindsats til skade for både arbejdsmiljøet og  folkesundheden.

Risiko for infektion
Klamme toiletter medfører nemlig alvorlige konsekvenser. Det påpeger læge og næstformand i Rådet for Bedre Hygiejne, Claus Malta Nielsen – både i forhold til risikoen for infektioner og i forhold til for eksempel forstoppelse hos elever, der fravælger at bruge toiletterne.

”Det de fleste reagerer på i forhold til rengøring er det æstetiske, hvor nogle elever holder op med at bruge toiletterne. Det er absolut ikke sundhedsfremmende,” siger Claus Malta Nielsen og fortsætter.

”Men ser vi på risikoen for spredning af infektionssygdomme, har rengøring af toiletterne også betydning. Her er håndhygiejnen det vigtigste, men rengøring spiller en rolle, og er infektionsrisikoen stor, øger det også sandsynligheden for at man smitter sine forældre og søskende.”

Ren penge-tænkning
Rengøringsassistenterne frygter – med baggrund i erfaringer fra tidligere spareøvelser – at netop deres område bliver ramt hårdt, da rengøring udgør en  mindre tydelig del af den såkaldte kernevelfærd end eksempelvis lærere og pædagoger.

”Vi lægger jo først mærke til rengøringen, når den ikke er der, og vi mener ikke, det er klogt at spare yderligere,” siger Ellen Lykkegaard, der håber, at omprioriteringsbidraget på én pct. føres tilbage til kommunerne i så stort omfang som muligt.

I Rådet for Bedre Hygiejne peger Claus Malta Nielsen ligeledes på, at ren penge-tænkning kan være skadeligt for hygiejnen. Ofte tilrettelægges rengøringsplaner nemlig efter, hvor mange kvadratmeter, den enkelte rengøringsassistent kan nå fremfor resultaterne af rengøringen.

”I forhold til infektionsrisiko, er der en række kontaktpunkter, hvor rengøring er særligt vigtig på en skole: Dørhåndtag, stikkontakter og toiletområderne. Men ofte er rengøringsplaner lavet med udgangspunkt i, hvor det er mest tydeligt, i stedet for at se på kvaliteten,” siger han.

Læs mere om konsekvenserne for skolerne hos 3F