Kontrollen virker ikke. Og der er brug for strengere regler.
Sådan lyder det fra 3F i kølvandet på DR’s dokumentar “På statens regning”.
Dokumentaren afslører, hvordan et albansk firma på papiret betaler ansatte den nødvendige løn, for at de må arbejde på nogle af Danmarks største offentlige byggerier, Storstrømsbroen og de to supersygehuse i Odense og Køge.
Svindelfirmaer med skumle hensigter kan snyde og bedrage, uden at myndigheder og politi kan gribe ind. Det går ikke.
Claus von Elling
Men i virkeligheden har flere hundrede arbejdere hos det albanske firma Tekno Fire været nødt til at betale en meget stor del af deres løn tilbage, hvis de ville beholde jobbet i Danmark.
En skandale og “løntyveri”, kalder formanden for 3F Byggegruppen, Claus von Elling, det.
– Reglerne er simpelthen langtfra gode nok. Svindelfirmaer med skumle hensigter kan snyde og bedrage, uden at myndigheder og politi kan gribe ind. Det går ikke. Vi skal have bedre kontrol og skrappere regler, så vi kan få sat en stopper for den svindel, der foregår især i byggebranchen, siger han.
Albanerne i Tekno Fire er ansat på den såkaldte beløbsordning i Danmark. Det betyder, at de skal tjene mindst 487.000 kroner om året før skat – eller 40.583 kroner om måneden – for at få en arbejdstilladelse.
Det er i gennemsnit knap 9.000 kroner om måneden, som de ansatte i Tekno Fire har været presset til at tilbagebetale, fremgår det af DR-dokumentaren.
Budget på 18 milliarder skattekroner
Tekno Fire har beskæftiget hen ved 300 medarbejdere som underleverandør til den italienske byggemastodont Itinera, der er hovedentreprenør på de tre kæmpe offentlige byggeprojekter, som har et samlet budget på mindst 18 milliarder kroner.
Seks medarbejdere fortæller til DR, at tilbagebetalingen af løn foregår systematisk for alle de ansatte i Tekno Fire.
Forhandlingssekretær i 3F Byggegruppen Michael Severinsen oplyser, at 3F allerede er i gang med at opbygge en fagretslig sag.
– Myndighedernes kontrol med beløbsordningen er ikke tilstrækkelig. Det er en gavebod for useriøse virksomheder, som jo godt ved, at det er en forudsætning, at der mindst skal betales den løn, der fremgår af lovgivningen. Men nogle virksomheder hiver blot pengene tilbage fra medarbejderne hver måned, siger han.
Han mener, at det nu skal overvejes af politikerne, om beløbsordningen overhovedet skal gælde i byggebranchen.
Minister: Brug for handling
Beskæftigelsesminiser Ane Halsboe-Jørgensen (S) har set de skjulte optagelser fra DR-dokumentaren, hvor albanske arbejdere skal betale løn retur til arbejdsgiveren.
– Det er ikke lovligt og skal ikke foregå i det hele taget, og slet ikke på vores offentlige byggerier, siger hun til DR.
Samtidig erkender ministeren, at myndighedernes kontrol med beløbsordningen ikke har været god nok. Og at der er brug for politisk handling.
Tilbage i 2019 afslørede Fagbladet 3F og DR, at to pakistanske arbejdere på beløbsordningen havde tjent ned til 2.000 kroner om måneden i løn for at arbejde på byggerier i Holbæk.
Pakistanerne var i deres ansættelseskontrakter med et dansk firma ellers lovet henholdsvis 35.000 og 33.333 kroner om måneden i løn for at kunne leve op til reglerne i beløbsordningen, men i virkeligheden beholdt firmaet næsten alle pengene selv.
Flere forslag til løsninger
3F Byggegruppen peger på en række løsningsforslag, som politikerne kan indføre – hvis beløbsordningen altså overhovedet skal bestå i byggebranchen.