Hvordan ser der ud for enden af murerskeen, rørtangen eller malerrullen i årene før pensionsalderen? Hvad er der på spil de sidste 10 år af arbejdslivet?
Svarene på det er Kirsten Schultz Petersen, forsker og lektor i folkesundhedsvidenskab ved Aalborg Universitet, nu kommet lidt tættere på.
Hun har interviewet 20 håndværkere i alderen 55 til 65 år for at få en dybere forståelse af, hvordan de oplever deres arbejdsliv, og hvad de tænker om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Økonomi, helbred og moral er centralt i svarene.
– Det er fagligt stolte mennesker med en høj arbejdsmoral. Men samtidig er de sårbare, fordi de har hårdt fysisk arbejde, og det kan spille ind på slutningen for deres arbejdsliv, siger hun.
Hvad der får seniorer til at fortsætte
Der findes allerede en del viden om tilbagetrækning. For nylig viste et stort studie fra blandt andet Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) blandt 26 EU-lande, at anerkendelse og faglig udvikling får seniorer til at fortsætte også efter pensionsalderen.
Også AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) har beskrevet, at et hårdt fysisk arbejdsmiljø får flere til at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen.
I Aalborg ville Kirsten Schultz Petersen gerne et spadestik dybere. Hun ville tale med folk, der har haft et arbejdsliv, hvor de har brugt kroppen.
– Forskning viser, at der er mange faktorer, som spiller ind på tilbagetrækning. Men vi ved ikke meget om, hvordan ældre håndværkere, der er i arbejde, oplever deres arbejdsliv, og hvilke tanker de har om for eksempel at arbejde, til de er 70 år, siger hun.
“Du kan tro, jeg er træt”
Der var særligt tre ting, som gik igen i samtalerne. At mange års hårdt, fysisk arbejde sætter sine spor på kroppen, og alle havde forskellige skavanker og skader.
Desuden var de stolte over deres arbejde, og fandt det meget meningsfuldt. Derfor var de også meget bekymrede for, om de kunne blive på arbejdspladserne indtil pensionsalderen.
– De finder måder at klare sig trods skavankerne. Alle undgik akkordarbejde med tiden – det kan de ikke holde til længere. Det er jo mennesker, som glæder sig til weekenderne, fordi de skal restituere. ”Du kan tro, jeg er træt fredag eftermiddag”, som én sagde. Nogen tager smertestillende medicin. Ellers bider de det bare i sig, fortæller hun.
De var alle meget positive overfor at gå ned i tid og få skånsomt arbejde, men det var en forudsætning for dem, at de ikke gik væsentligt ned i indkomst
Kirsten Schultz Petersen
Der var også nogle, der havde fået gode ordninger på arbejdspladsen, hvor de for eksempel tog sig af lærlingene og kunne give deres erfaringer videre. Det gør arbejdsdagen nemmere.
Ingen af dem var interesserede i Arne-pension eller efterløn:
– Overvejelserne om økonomi fylder meget. De var alle meget positive over for at gå ned i tid og få mere skånsomt arbejde, men det var en forudsætning for dem, at de ikke gik væsentlig ned i indkomst, fortæller Kirsten Schultz Petersen:
– Derfor var ingen af dem interesseret i efterløn eller Arne-pension. De mener, den er for lav, tilføjer hun om den tredje pointe, som fyldte noget i svarene.
Ressourcestærke og sårbare på samme tid
De fleste af de 20 håndværkere var gift og boede i eget hus. De havde 25-45 års erfaring og er faglærte.
Kirsten Schultz Petersen oplevede dem, hun interviewede, som ressourcestærke personer. De vil også gerne arbejde til efter pensionsalderen, hvis de kan, sagde de.
– Det mest overraskende for mig var, hvor sårbare de alligevel er. To af dem ventede for eksempel på en operation for nyt knæ. Én var bekymret for, om han nogensinde kom op på et tag igen. En anden sagde, at han ikke kunne lægge fliser længere. Der kan nemt ske noget, så de ikke længere kan være på deres arbejdsplads og bliver tvunget ud, og derfor er de også pressede, siger hun.
Forskningsprojektet, som blev støttet med en bevilling fra Arbejdsmiljøfonden, er slut, men endnu ikke offentliggjort.