Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det møder hård kritik fra flere politiske partier, at Arbejdstilsynet hverken vil udstede påbud eller bøde til en virksomhed, der har overtrådt tilsynets regler om asbest.

- Myndighederne skal slå hårdt ned på firmaer, som leger med de ansattes, andre arbejdere på stedet og muligvis naboers liv og helbred, siger SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det er imod Arbejdstilsynets regler, at en nordjysk virksomhed har højtryksspulet et asbesttag uden at bruge værnemidler, uden en lovpligtig dispensation til brug af en rensekasse og uden at have anmeldt asbestarbejdet til tilsynet på forhånd.

Alligevel vil tilsynsmyndigheden hverken udstede et påbud eller en bøde til virksomheden, der har udført arbejdet i et villakvarter i Frederikshavn.

Arbejdstilsynets håndtering af sagen vækker kritik blandt flere politiske partier i Folketinget.

- Det er en skandale. Myndighederne skal slå hårdt ned på firmaer, som leger med de ansatte, andre arbejdere på stedet og muligvis naboers liv og helbred, siger SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.

Klar til at betale bøde

Fagbladet 3F har afsløret, hvordan en borger 7. august 2023 videofilmede og tog billeder, da firmaet KS Højtryk fra Frederikshavn rensede et asbesttag med en højtryksrenser.

Både ejeren af KS Højtryk og Arbejdstilsynet har oplyst til Fagbladet 3F, at firmaet ikke havde ansøgt om en godkendt, lovpligtig dispensation og attest fra tilsynet til at bruge en rensekasse til arbejdet, inden det begyndte.

Firmaets ejer har også erkendt, at han heller ikke havde anmeldt asbestarbejdet til Arbejdstilsynet.

Fra 1. juli 2023 kan virksomheder i Danmark få en bøde på 10.000 kroner, hvis de arbejder med asbest uden på forhånd at have anmeldt det til Arbejdstilsynet.

- Det er superærgerligt, men så må jeg æde den bøde, som det koster, sagde ejeren af KS Højtryk, Kristian Sørensen, da Fagbladet 3F afslørede sagen, og dengang arbejdsgiveren troede, at det ville koste en bøde.

(Artiklen fortsætter under videoen)

K: Loven skal overholdes

Hos Det Konservative Folkeparti mener beskæftigelsesordfører Helle Bonnesen, at det siger sig selv, at loven skal overholdes.

- Lige præcis arbejdet med asbest var jo et af de områder, der fyldte meget i forhandlingerne ved arbejdsmiljøaftalen. Og man skal naturligvis stole på, at når vi har en lov, så kan man også regne med den, siger hun.

30. marts i år blev samtlige partier i Folketinget enige om en ny, fireårig arbejdsmiljøaftale, hvor reglerne for arbejde med asbest blev strammet på flere måder.

Ø: Hul i hovedet

Enhedslisten er utilfreds med, at Arbejdstilsynet lader en virksomhed slippe for påbud og bøde, når den har overtrådt reglerne.    

- Jeg synes, det er totalt uforståeligt. Det sender jo det helt forkerte signal. Asbest er noget, der skal tages ekstremt alvorligt. Og det er hul i hovedet, at vi er ved at stramme reglerne på europæisk plan, samtidigt med at Arbejdstilsynet sender et signal om, at man ikke tager asbestsnyd alvorligt, siger partiets EU-parlamentariker, Nikolaj Villumsen.

Ifølge borgeren fra Frederikshavn sendte han 7. august både video og billeder til Arbejdstilsynet. Tilsynet rykkede først ud på adressen tre dage senere, hvor arbejdet ikke længere foregik.

Dermed har tilsynet ikke ved selvsyn konstateret en overtrædelse i sagen, har tilsynschef Martin Skåning forklaret til Fagbladet 3F.  

Arbejdstilsynet har en årelang og fast praksis om, at tilsynsmyndigheden ikke vil bruge fotos og videooptagelser fra private som grundlag for at rejse en straffesag. For tilsynet har ikke kendskab til de omstændigheder, hvorunder “overtrædelsen og optagelsen er sket”, lyder forklaringen fra tilsynet.

Den praksis – som adskiller sig fra politietsundrer flere eksperter. Og den får hård kritik fra flere politiske partier i Folketinget.

Fagbladet 3F har forsøgt at få kommentarer fra Arbejdstilsynet til eksperternes udtalelser og den anderledes praksis hos statens anklagemyndighed. Men tilsynet vil ikke svare på Fagbladet 3F’s spørgsmål og henviser til, at der er et samråd på vej i Folketinget, hvor beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal svare på spørgsmål om sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet 29. juni 2023.
Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet 29. juni 2023.

DD: Nogle overtrædelser kan måske være bagatelagtige

Som en reaktion på, at Arbejdstilsynet lader en virksomhed, der har ikke har overholdt reglerne for asbestarbejde, slippe for både bøde og påbud, siger Danmarksdemokraternes beskæftigelsesordfører, Charlotte Munch:

- Det må bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt der skal ske nogle sanktioner som bøde og strakspåbud. Nogle overtrædelser kan måske være bagatelagtige, og hvor det ikke giver mening med bøde eller strakspåbud.

Alternativets beskæftigelsesordfører, Tobias Grotkjær Elmstrøm, oplyser, at han ikke har nogen kommentarer på nuværende tidspunkt, og henviser til, at beskæftigelsesministeren er blevet inddraget i sagen.

Minister: Dødsensfarligt

Beskæftigelsesministeren betegner asbest som “dødsensfarligt” og forklarer, at Folketinget derfor har iværksat en række tiltag, som skal modvirke uforsvarligt arbejde med det tidligere meget populære byggemateriale.

- Jeg kan ikke gå ind i konkrete sager, men jeg vil godt understrege, at regeringen ser meget alvorligt på overtrædelser af asbestlovgivningen. Det er en relevant problemstilling, som I på Fagbladet 3F har afdækket, har Ane Halsboe-Jørgensen tidligere skrevet i et svar til Fagbladet 3F.

Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Jens Joel, oplyser, at han bakker op om ministerens udtalelser, og at han ikke har yderligere kommentarer.

Hvert år koster asbest over 300 mennesker i Danmark livet. Det er flere, end der dør i trafikken.