Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Vognmandsfirmaet Contrans har fået bøder for ulovligt at lade udenlandske lastbilchauffører bo i lastbilerne og for brud på reglerne om cabotagekørsel. Det sker efter afsløringer i Fagbladet 3F.

Lastbilchaufføren Sergii Shved kørte for omkring 25 kroner i timen i løn. Nu har firmaet, han kørte for, fået en kæmpe bøde.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at vognmandsfirmaet Contrans i Kolding har fået en bøde på 1,2 millioner kroner. Samtidig har et polsk transportfirma med tætte bånd til Contrans fået bøder for 750.000 kroner.

Sagen begyndte i januar 2022, da Fagbladet 3F afslørede, at filippinske og østeuropæiske lastbilchauffører hos Contrans havde boet i årevis i lastbilernes førerhuse under ringe forhold.

Chaufførerne fik ned til 25 kroner i timen for at køre gods i Danmark i strid med loven. Samtidig dokumenterede de brud på reglerne om den såkaldte cabotagekørsel, der er udenlandske firmaers transport af gods i Danmark. 

Vognmandsfirmaet Contrans er blandt Danmark største transportører af containere og kører blandt andre for A.P. Møller-Mærsk, Bestseller og Jysk i hele Danmark og Nordtyskland.

Blev ransaget af politiet i februar 2022

Efter afsløringerne blev Contrans politianmeldt i februar 2022 af en pensioneret lastbilchauffør, Per Thuesen fra Frederikshavn. Det resulterede i en storstilet politi-ransagning af Contrans’ hovedkvarter i Kolding i september 2022. Her fandt politiet flere tilfælde af ulovligheder, og det er altså dem, der nu udløser millionbøderne:

“Aktionen viste, at cirka 50 chauffører var i gang med at afholde regulære ugehvil i køretøjerne, ligesom der blev fundet flere overtrædelser af reglerne om cabotagekørsel,” skriver Sydøstjyllands Politi i dag i en pressemeddelelse. 

Ifølge dansk lovgivning skal godschauffører have en bolig og en rigtig seng at sove i, når de holder deres ugentlige hvil.

“Det blev vurderet, at den danske virksomhed havde medvirket til den polske virksomheds overtrædelser grundet den tætte sammenhæng imellem de to koncernforbundne selskaber,” oplyser politiet videre.

Det polske firma er Henrik Hansen sp. Warszawa og ejes af Contrans’ bestyrelsesformand Henrik Holger Hansen. Da Fagbladet 3F bragte afsløringerne i januar 2022, var han administrerende direktør i Contrans. Han overgik den 1. november 2022 til rollen som bestyrelsesformand.

Begge virksomheder har foretrukket at betale bøderne uden at gå i retten, oplyser politiet. Hver chauffør, der opholdt sig i køretøjet under deres hvil, modtager desuden en bøde på 10.000 kr.

Contrans erkender ulovlighederne:

- Vi har ikke gjort det godt nok. Vi har blandt andet ikke været gode nok til at sige til vores chauffører, at de ikke skal sove i bilerne under deres 45 timers-hvil, ellers hiver vi dem ud. Derfor har vi vedkendt og betalt en bøde og ændret adfærd, siger Karsten Klitmøller, administrerende direktør i Contrans.

Han afviser samtidig, at der er tale om systematiske brud på cabotagereglerne.