Helene OlesenSverige hægter sig nu på Danmark og vil sagsøge EU i spørgsmålet om mindsteløn.
Onsdag sendte Danmark de officielle juridiske dokumenter til EU-Domstolen i Luxembourg i et forsøg på at få gjort det omstridte direktiv om mindsteløn i EU ulovligt.
Og nu hægter vores naboland Sverige sig på med samme formål.
Det bekræfter vicearbejdsmarkedsminister i Sverige, Paulina Brandberg, over for Sveriges Radio.
LÆS OGSÅ: Nu bliver Domstolen tvunget til at tage stilling
Den svenske regering har lavet de første analyser af Danmarks søgsmål. Og man konkluderer, at svenskerne bør kunne tilslutte sig det, lyder det fra Paulina Brandberg ifølge svensk radio.
Hun mener, at det ligger i svenskernes interesse at kunne forsvare den svenske model for lønudvikling.
- Det her handler jo i virkeligheden om, hvilken kompetence EU har til at bestemme over lønudviklingen, og der mener vi, at det her direktiv ligger uden for EU’s kompetenceområde, siger Paulina Brandberg til Sverige Radio.
- Derfor vil vi gerne have EU-domstolens opfattelse af spørgsmålet, og vi håber, at de holder med os, siger Paulina Brandberg.
I strid med EU’s grundlov
Officielt hedder den danske begæring et “annullationssøgsmål” og handler om, hvorvidt EU blander sig i løndannelsen i strid med traktaten, som er EU’s grundlov.
Den danske regeringen har ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger argumenteret for, at EU’s mindstelønsdirektiv er i strid med traktatens §153, hvor der står, at EU ikke må blande sig i “lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.
På nuværende tidspunkt kan det ikke siges præcist, hvornår EU-Domstolens dom kan forventes at foreligge. En umiddelbar vurdering er dog, at processen kan tage op til to år.
EU’s mindstelønsdirektiv blev endeligt vedtaget 4. oktober 2022 og trådte i kraft 14. november 2022.
Fristen for at implementere direktivet i de 27 EU-lande er november 2024. Det ændrer søgsmålet ikke noget ved – medmindre domstolen beslutter, at landene skal vente med at gennemføre det nationalt.
