Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Genbrugsmaterialer er den røde tråd bag en 78 meter høj træbygning, som PFA vil opføre ved sydhavnen i Aarhus.

Sådan kommer det nye byggeri til at se ud ifølge en visualisering af projektet. Udover hovedbygningen på 78 meter opføres to lavere byggerier på 27 meter. Det bliver et kontorbyggeri med blandt andet butikslokaler og restauranter i stueplan.
Foto: Visualisering / Handout / PFA/Free

Aarhus har landets højeste boligbyggeri med det 142 meter høje Lighthouse på Aarhus Ø med 395 lejligheder.

Nu får byen også landets højeste træhus.

Det er pensionsselskabet PFA, der vil bygge en 78 meter høj kontorbygning af træ i byens sydhavnskvarter.

Planen er så vidt muligt at bruge genbrugsmaterialer, både når det gælder træ og vinduer.

Sågar skrottede vindmøllevinger bliver en del af det nye byggeri, forklarer ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn.

- Byggeriet står for 30 procent af CO2-udledningen herhjemme. Jo mere man kan genbruge af allerede frembragte materialer, jo større CO2-besparelse er der.

- Derfor vil vi gerne prøve at lave noget innovation og kigge ind i nye byggemetoder, nye måder at gøre tingene på og nogle nye materialevalg, siger han.

Udtjente vindmøllevinger skal bruges til at lave nogle paneler på facaden, der skal skygge for solens stråler.

Vindmøllevinger består typisk af epoxy og glasfiber og ender ifølge ejendomsdirektøren oftest i deponi efter endt levetid.

Så hvis vingerne kan bruges som komponenter i et byggeri, kan det måske løse et affaldsproblem:

- I Danmark står der mere end 4000 vindmøller på land og 500 på havet, som har en levetid på cirka 20 til 25 år.

- I fremtiden kan vi risikere at stå med en affaldsudfordring affødt af den grønne omstilling, som vi skal håndtere på den bedst mulige måde, siger Michael Bruhn.

Vindmøllevingerne skal dog bestå en brandtest, før det endeligt besluttes, om de kan anvendes, understreger han.

Netop brandsikkerhed kan være en udfordring for et 78 meter højt træhus med 20 etager.

Derfor bliver nogle helt vitale dele af byggeriet lavet af beton. Det gælder fundamentet og de trapper, der skal være flugtveje i tilfælde af en nødsituation.

- Det er et træhus, men når det er sagt, så er der visse elementer af huset, man er nødt til at lave i beton.

- Så vi kommer til at bruge beton, fordi det er brandsikkert i forhold til flugtvejstrapper og til at stabilisere huset, siger Michael Bruhn.

Man vil dog så vidt muligt anvende en nyudviklet type af beton, som er CO2-reduceret, tilføjer han.

Træbyggeriet til en samlet pris på 371 millioner kroner ventes at stå færdigt i andet halvår af 2024.

/ritzau/