Der er kommet flere og flere udlændinge på det danske arbejdsmarked over de sidste år, og deres sårbare situation gør dem til ofre for lovbrud og misbrug.
Engang var det bare lønninger, der var for lave – hvilket er slemt nok. Men nu er det danske arbejdsmarked præget af deciderede lovbrud.
Den øgede arbejdskriminalitet falder sammen med, at der kommer mere og mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
Og det vil kræve en stor indsats fra alle parter at komme det til livs.
Sådan nogenlunde kan problemet opridses, når 3F i dag inviterer indenfor til Folkemødet på Bornholm. Her er arbejdskriminalitet nemlig til debat.
Fra social dumping
Der har i mange år været fokus på social dumping blandt udenlandske arbejdstagere, der ikke er beskyttet af overenskomster på samme måde som danske ansatte.
De er nemlig afhængige af deres arbejdsgivere, som ofte står for at få dem til Danmark og sikre, at de har et sted at bo. Brokker man sig, risikerer man at miste sit arbejde og må tage tilbage til arbejdsløshed i hjemlandet.
- Arbejdsgiverne er deres livline, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F’s byggegruppe.
Der er også kommet flere udlændinge på det danske arbejdsmarked over de sidste ti år. Og de virksomheder, der henter udenlandsk arbejdskraft, er større end tidligere.
LÆS OGSÅ: Antallet af udlændinge i job i Danmark er fordoblet
Det betyder, at udenlandsk arbejdskraft arbejder på større projekter end tidligere, hvor der er flere underleverandører. Og det er her, problemerne starter ifølge Palle Bisgaard.
- Med tre-fire led af underleverandører ser vi bare meget mere end social dumping, siger Palle Bisgaard.
Til kriminalitet
3F oplever, at der kommer mere og mere decideret kriminalitet. Blandt andet falske underskrifter, medarbejdere, der skal underskrive blanke timesedler, og ansatte, der hver måned bliver fulgt til en hæveautomat, så de kan betale en del af deres løn tilbage.
Fagbladet 3F har afsløret mange tilfælde, hvor arbejdsgivere misbruger udenlandsk arbejdskraft.
LÆS OGSÅ: Byggeboss får bøde på 250.000 kroner for ulovlig arbejdskraft
Ifølge Palle Bisgaard er der også mange sager på store offentlige byggerier, men de kan være utrolig svære at løse.
- I de sager ser vi hovedentreprenøren læne sig tilbage og sige, at det er en underleverandør, der er ansvarlig. Og den udenlandske underleverandør er ikke til at få fat i, siger Palle Bisgaard.
LÆS OGSÅ: Millionerstatning på dansk sygehusbyggeri: Ansatte skulle betale løn tilbage i Portugal
Arbejdsmarkedsforsker: Noget er pivgalt
Søren Kaj Andersen, forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, anerkender udfordringer med sårbar udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Men hvorvidt der er større problemer nu end tidligere, kan han ikke sige med sikkerhed.
- Måske er vi blevet bedre til at opdage det, siger Søren Kaj Andersen.
Men der er tydelige tegn på udfordringerne, når for eksempel Center mod Menneskehandel er involveret i sager på det danske arbejdsmarked.
- Det er et tegn på, der er sager, hvor noget er pivgalt, siger Søren Kaj Andersen.
Intet quickfix
Problemet bliver potentielt kun større i fremtiden. For hvis kriminaliteten når et vist omfang, ender det med, at de kan tilbyde meget lavere priser, når det offentlige skal have noget i udbud.
- På den måde er det jo kun firmaer, der snyder, der kan være med på prisen, siger Palle Bisgaard fra 3F’s byggegruppe.
Det er især svært at løse problemet fra fagforeningernes side.
- Det er sager, der er mere kriminalitet, end det er fagforeningsopgaver, siger Palle Bisgaard.
Hvilket Søren Kaj Andersen også har set eksempler på og fremhæver sager, hvor arbejdsgiver inddrager de ansattes pas:
- Der er sager, hvor vi er forbi, hvad der står i de kollektive overenskomster, og ovre i noget, der kan minde om frihedsberøvelse, siger han.
3F: Mere kontrol tak
Fra 3F’s side er ønsket helt klart. At kontrollen bliver bedre. Palle Bisgaard foreslår kommuner at gøre som København og Odense, der selv står for kontrollen, i stedet for at få for eksempel et revisionsfirma til det.
Derudover foreslår han, at udbudsloven bliver udvidet, så den også indeholder regler om emner som arbejdstid og løn.
- Vi er for naive i Danmark, hvis vi tror, vi kan have en udbudslov, der bare er en rammelov. Vi må have meget mere specifikke regler, siger Palle Bisgaard.
