Lærlinge og svende fra hele landet har dannet lærlingeoprøret. En underskriftsindsamling, som skal tydeliggøre, hvor dårlige rammer, de danske erhvervsskoler har i dag.
Forholdene skal være bedre på de danske erhvervsuddannelser. Derfor har 250 lærlinge og svende skrevet under på initiativet lærlingeoprøret. Det skriver Politiken.
Knap 100 unge har delt deres historier, der går lige fra 40 år gamle maskiner til undervisere, der ikke har tid til undervisning.
Fagbladet 3F, har talt med to unge 3F’ere, der fortæller om, hvad de har oplevet på de danske erhvervsskoler.
Bananskæve søm
27-årige Oliver Helsinghoff Kaasing blev færdiguddannet tømrer i efteråret 2020. Inden da gik han på Rybners tekniske skole i Esbjerg. Her oplevede han, hvordan erhvervsuddannelserne ikke fik prioriteret nye materialer, i stedet måtte de klare sig med resterne fra svendeprøver og EUX-forløb.
- På et forløb, fik vi ingen nye skruer eller søm. Vi fik, hvad der svarer til fire usorterede flyttekasser, så måtte man bare i gang med at sortere og se, hvad kunne bruges og så sende kassen videre, siger Oliver Helsinghoff Kaasing og fremhæver, at flere søm var “bananskæve”, efter at de var banket i og trukket ud igen.
Men det var ikke kun brugte søm og skruer, der voldte problemer. De træstykker, der blev stillet til rådighed, var også tidligere blevet brugt af andre. Derfor var de ofte savet i forskellige størrelser, der blev pakket med de længste stykker i bunden.
Så skulle Oliver Helsinghoff Kaasing bruge et stykke træ på 125 cm, måtte han på en lille skattejagt.
- Man kunne hurtigt bruge 10-20 minutter på at stable træ rundt for at få fat i den rigtige størrelse, siger Oliver Helsinghoff Kaasing.
Oliver Helsinghoff Kaasing mener ikke, at genbruget er problemet. Problemet er, at der ikke er et system eller styr på, hvordan det bliver genbrugt. Det betyder, man kommer til at spilde sin tid.
- Man sidder pludselig fast, fordi man skal bruge et kvarter på at finde noget. Skal man gøre det et par gange om dagen, bliver det jo til mange timer om ugen, siger Oliver Helsinghoff Kaasing.
Oliver Helsinghoff Kaasing er nervøs for, at det gør erhvervsskolerne mindre attraktive, fordi det sjove i at lære forsvinder. Derfor har han også svært ved at anbefale andre, at gå hans vej.
- Jeg har ikke meget godt at sige, så jeg har svært ved at være en god repræsentant. Hvis nogen spurgte mig, ville jeg ikke være bange for at sige, de skulle tage en anden skole, hvis de kunne, siger Oliver Helsinghoff Kaasing.
Har ikke fået undervisning i sit fag
Mens nogle har oplevet problemer med udstyret, så oplever Nicklas Stærke fra Aarhus nogle helt andre udfordringer.
Den 24-årige bygningssnedkerlærling går på Herningsholm Erhvervsskole i Herning, hvor han ikke bliver undervist af bygningssnedkere. Derudover har han flere gange været den eneste bygningssnedker i sin klasse, selvom der med hans ord er “masser” af bygningssnedkerelever på Herningsholm Erhvervsskole.
I stedet er han blevet undervist af maskinsnedkere sammen med både maskinsnedkere og møbelsnedkere. Ifølge Nicklas Stærke er der kun ansat en uddannet bygningssnedker på Herningsholm Erhvervsskole, og tidligere underviste han kun i skolepraktikken.
Det betyder, at Nicklas Stærkes undervisning, ikke har mindet om det, en bygningssnedker traditionelt laver.
- Der er kæmpe forskel. Maskinsnedkere er meget fokuserede på maskiner, robotteknologi, computerprogrammering. Mit fag er mere en blanding mellem en møbelsnedker og en tømrer, siger Nicklas Stærke.
Derudover fremhæver Nicklas Stærke, at han savner muligheden for at sparre med andre bygningssnedkere, når han er på skolen.
- Det kunne give en dybere forståelse og det er en federe oplevelse, når man kan snakke med en, der laver det samme. På sidste forløb, var alle bygningssnedkere samlet, det var superfedt at høre, hvad de andre lavede i hverdagen, siger Nicklas Stærke.
Derfor er Nicklas Stærke også nervøs for, om han lærer det, han skal, inden han skal til svendeprøve i foråret.
- Uddannelsesbeskrivelsen siger, at man skal lære både at lave et vindue og sætte det i bagefter. Det tvivler jeg på, jeg kan nu, siger Nicklas Stærke.
Minister: Vi kommer til at prioritere erhvervsuddannelserne
Ifølge initiativtager af lærlingeoprøret og formand for Metal Ungdom Carl Emil Lind Christensen, er der kun en måde at få flere til at tage en erhvervsuddannelse og afhjælpe manglen på faglært arbejdskraft. Nemlig bedre rammer på uddannelserne, både når det gælder undervisere og værktøj. Hvilket vækker genklang på Christiansborg.
- Vi kommer til at prioritere erhvervsuddannelserne og gør det løbende, så vi øger kvaliteten år for år, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken.
