Helene OlesenSom fleksjobber er Brian Lytken Jørgensen hårdt ramt af de stigende priser, og der bliver skåret ned på både mad og bilture. Han ville ønske, at borgere som ham fik hjælp.
Her i påsken skal Brian Lytken Jørgensen til Lalandia med sine sønner. En corona-udskudt tur, som han for længe siden har sparet op til og betalt.
- Skulle jeg betale den i dag, havde jeg slet ikke haft råd, siger Brian Lytken Jørgensen.
For de stigende priser har gnavet sig ind på den 43-årige fleksjobbers budget.
- Nogle gange spiser jeg kun om morgenen eller kun om aftenen. Jeg må leve for det, jeg nu har. Bide i det sure æble, siger Brian Lytken Jørgensen.
Ramt af høje benzinpriser
Tidligere i april viste nye tal fra Danmarks Statistik, at vi lige nu har de højeste prisstigninger herhjemme siden maj 1985.
Og de rammer også Brian Lytken Jørgensen, der i forvejen har et lille budget.
- Jeg kan tydeligt mærke, at priserne er steget, specielt på benzin, siger Brian Lytken Jørgensen, der er visiteret til 16 timers arbejde med en effektivitet på 50 procent, og han får en timeløn på 140 kroner. Deroveni kommer et flekslønstilskud fra kommunen.
Han kører fra Amager til Brøndby frem og tilbage til sit arbejde. Han er glad for det, der er skånehensyn, og han får lov til at gøre tingene i det tempo, der passer ham. Men bilturen gør ondt på økonomien:
- Jeg er meget afhængig af min bil, både i forhold til mit arbejde og privat. Men i øjeblikket prøver jeg virkelig at begrænse min kørsel. Min søster bor på Falster, men hende har jeg ikke råd til at besøge for tiden, og hun er ellers den eneste i min familie, jeg har tilbage, siger Brian Lytken Jørgensen.
Brian Lytken Jørgensen har en rygmarvsskade efter en faldulykke i december 2016, og siden har han fået både handicapkort og ledsagerkort til sin bil. Før sin ulykke kørte han bus og lastvogn i 17 år.
Frygter for medicin
Også de høje energipriser mærker han i sin lejlighed på Amager. Han prøver at spare på både vand og varme, og har i de kolde måneder kun haft varme på i stuen.
Særligt frygter han for 1. august, hvor han begynder på et nyt tilskudsår for medicin. Brian Lytken Jørgensen har en egenbetaling på 4.300 kroner til stærkt smertestillende og ADHD-medicin.
Og det er i begyndelsen af et tilskudsår, at man skal betale det meste af udgifterne selv, mens man senere på året får mere i tilskud og skal betale mindre selv.
- Det får jeg svært ved at få råd til, når jeg stadig skal have mad på bordet og penge til benzin, siger Brian Lytken Jørgensen.
LÆS OGSÅ: Ny aftale om varmehjælp: Varmecheck stiger til næsten 6.000 kroner
Han mener, der burde være mere politisk fokus på den gruppe af danskere, der i øjeblikket rammes ekstra hårdt af den stigende inflation og de høje energipriser. De danskere, der ikke bare kan arbejde mere og som ikke bare kan forhandle sig til mere i løn.
- Det gælder jo for eksempel også personer på kontanthjælp. Hvordan skal vi kunne klare hverdagen, hvis de her prisstigninger fortsætter, spørger Brian Lytken Jørgensen.
LÆS OGSÅ: Pensioneret 3F’er: Skørt at sende varmecheck til husejerne
7. april blev en varmepakke, der skal sikre økonomisk hjælp til en stor gruppe danskere, vedtaget i Folketinget. Men den politiske diskussion om kompensation for de stigende priser er det ikke nødvendigvis slut med. Partiet SF ønsker for eksempel yderligere hjælp til danskere, der har de laveste indkomster.
Omvendt advarer økonomer mod at pumpe endnu flere penge ud i samfundet, fordi det risikerer at skabe så meget efterspørgsel i samfundet, at det presser priser og potentielt også lønningerne yderligere op.
