Morten Halskov
Asger WesthOleksii Pidkopai er glad for sit arbejde i Danmark. Men sådan har det langtfra altid været.
Mens mange ukrainske flygtninge lige nu venter på at få en opholdstilladelse og et job i Danmark, har deres landsmand Oleksii Pidkopai i årevis været en fast del af det danske arbejdsmarked. Og det har været en blandet fornøjelse, forklarer den 34-årige ukrainer.
Nat efter nat sidder han nu bag rattet i en lastbil og bringer pakker, paller og gods mellem Fyn og Sjælland for firmaet Schou-Danielsen Logistik i Odense.
- Det er et godt job. Jeg ved, hvad jeg skal gøre. Det er fleksibelt for familien. Hvis man gerne vil være uafhængig, er man nødt til at have et arbejde, siger Oleksii Pidkopai.
3F’eren har selv bedt om at arbejde om natten, fordi han gerne vil være sammen med sin seksårige søn, når han kommer hjem fra skole til familiens rækkehus i Vollsmose i Odense.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Typisk arbejdsliv i Danmark
Oleksii Pidkopai stammer fra Ukraines næststørste by, Kharkiv. Den ligger tæt ved landets østlige grænse til Rusland, som siden invasionen 24. februar i år har sønderbombet byen.
Som ung studerede Oleksii Pidkopai computerteknologi på universitetet i Kharkiv og tjente sideløbende gode penge på at fikse ødelagte computere.
I foråret 2010 tog ukraineren til Danmark, fordi han hurtigt kunne blive landbrugspraktikant.
På gården i Allested-Vejle på Midtfyn passede han svin, og han fik efter halvandet år som praktikant titel af fodermester. Dermed er hans karriere typisk for mange ukrainere i Danmark.
Ifølge Oleksii Pidkopai fortalte hans arbejdsgiver en dag, at ukraineren fremover skulle arbejde 180 timer om måneden og ikke længere 160. Til samme løn.
- Han sagde: “Jeg er ligeglad, hvad der står i kontrakten. Hvis jeg vil, kan jeg bare lukke din opholds- og arbejdstilladelse i morgen, og du kan pakke sammen og forlade stedet og landet.” Det er typisk for danske landmænd, siger Oleksii Pidkopai og fortsætter:
- Jeg kender mange, der arbejder ekstra uden betaling i weekender samt på helligdage som til jul og påske.
LÆS OGSÅ: Ukrainsk 3F'er: Lige nu bomber de min hjemby
Efterbetalinger for knap tre millioner kroner
Ingen kender omfanget af manglende betaling af løn til ukrainere på det danske arbejdsmarked.
Men Fagbladet 3F kender til 29 sager siden 2008, hvor én eller flere ukrainere er blevet snydt for løn, feriepenge, pension eller andet af en landmand eller gartneriejer i Danmark. Samlet set har disse arbejdsgivere efterbetalt over 2,9 millioner kroner i sager rejst af 3F.
Forud for Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 arbejdede omkring 9.000 ukrainere i Danmark. Mere end halvdelen af dem inden for landbruget og gartnerierhvervet.
En ny særlov for ukrainske flygtninge betyder ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at deres opholdstilladelse i Danmark ikke bliver betinget af, at de har bestemte løn- og arbejdsvilkår.
LÆS OGSÅ: Tusinder skal i arbejde: Sådan er ukrainere blevet udnyttet i Danmark
Meget stress
Oleksii Pidkopai fortæller, at han afviste den fynske landmands krav om, at ukraineren skulle arbejde 20 timer mere om måneden til samme løn. Og efter to-tre måneders kamp droppede arbejdsgiveren sin plan.
- På gården var det en forfærdelig betaling. Jeg fik den samme faste løn, uanset om jeg arbejdede om dagen, natten eller i weekenderne. Vi arbejdede mange timer, og der var meget stress, siger Oleksii Pidkopai.
Men fodermesteren havde en midlertidig opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, som alene var knyttet til svineproducenten, så ukraineren fortsatte med at passe hans svin.
Efter at have fået en permanent opholdstilladelse stoppede ukraineren i december 2019 hos landmanden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Er ikke andenklasses mennesker
Derefter efteruddannede Oleksii Pidkopai sig på forskellige AMU-kurser og bestod flere prøver, som gav ham kørekort til at køre lastbil med trailer samt et certifikat til at køre truck.
Efter en måned i praktik samt tre måneders ansættelse med løntilskud fik ukraineren i efteråret 2021 et fast job hos firmaet Schou-Danielsen Logistik.
- Vi ukrainere skal ikke være bange og tænke, at vi er andenklasses mennesker, siger Oleksii Pidkopai og forklarer:
- Men vi kommer fra danske gårde, hvor landmanden siger: “I er skide ukrainere. Det er min beslutning, om I tager hjem i morgen.” Det har ødelagt vores mentalitet.
LÆS OGSÅ: Landbrugsboss advarer landmænd mod at dumpe ukraineres løn
(Artiklen fortsætter under billedet)
Splittet familie
Oleksii Pidkopais 55-årige far, der normalt arbejder som taxachauffør, er blevet i Ukraine for at være med til at beskytte sit fædreland.
Til gengæld har Oleksii Pidkopais søster, hendes mand og deres barn sagt farvel til livet i Kharkiv for at komme til Odense og leve i fred. Nu leder hun og hendes mand efter job i Danmark.
Det samme gør Oleksii Pidkopais 54-årige mor, Liudmyla Pidkopai, der i Ukraine har arbejdet i et supermarked.
- Hun vil ikke kun tage imod. Hun vil gøre noget for Danmark. Det gør ikke noget, hvilket job det bliver, siger Oleksii Pidkopai og fortæller, at mange ukrainske flygtninge er taknemmelige.
- De spørger ikke kun om, hvor de kan bo, eller hvad de kan få i løn. De fleste vil gerne sige tak til Danmark, siger han.
Regeringen forventer, at Ruslands invasion af Ukraine fører til, at op mod 100.000 mennesker flygter til Danmark.
