Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Udenlandske landbrugsmedarbejdere fik i flere måneder ikke løn for deres arbejde for en dansk landmand. De mener fortsat, at de har løn til gode, men nu er de rejst hjem, fordi de føler sig dårligt behandlet.

To udenlandske svinepassere føler sig dårligt behandlet af en dansk landmand og har nu forladt Danmark, samtidig med at arbejdsgivere kræver mere udenlandsk arbejdskraft.

Mens danske arbejdsgivere skriger efter mere udenlandsk arbejdskraft, startede to udenlandske landbrugsmedarbejdere onsdag deres bil i Danmark og satte kursen mod Rumænien.

Egentlig skulle de to østarbejdere bare på ferie. Men de kommer ikke tilbage til jobbet hos en svineproducent i Sønderjylland, fortæller de til Fagbladet 3F. For de er dybt skuffede over deres arbejdsophold hos arbejdsgiveren.

- Landmanden og manageren har aldrig været aggressive over for os. Men de tænker, at vi er udlændinge, og at de kan snyde os. De udnytter folk og er uærlige. Det er ikke i orden. Vi vil ikke arbejde for landmanden længere, siger den 25-årige rumænske mand, der ønsker at være anonym af hensyn til hans muligheder for at få et nyt arbejde.

L&F: Manglen på arbejdskraft er stor

I oktober 2021 gav interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, L&F, udtryk for, at sagsbehandlingstiden skulle nedbringes hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der udsteder arbejdstilladelser til udlændinge i Danmark.

- De lange sagsbehandlingstider er et stort problem for de danske landmænd, som er afhængige af internationale medarbejdere for at kunne passe deres dyr og opretholde produktionen af fødevarer. Ikke mindst i disse tider, hvor manglen på arbejdskraft er stor, sagde Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, til Maskinbladet.

Forinden havde formanden for arbejdsgiverforeningen GLS-A, baronesse og godsejer Helle Reedtz-Thott, i slutningen af august 2021 skrevet i et læserbrev i erhvervsmediet Finans:

“Vi har i landbruget behov for løsninger, som nu og her øger udbuddet af arbejdskraft, og vi må også kigge ud over landets grænser.”

Fik først løn efter mere end tre måneder

Tidligere i august 2021 var den 25-årige rumænske mand og hans 27-årige kæreste fra Litauen kørt ind over grænsen til Danmark. De havde fået job i dansk landbrug via det jyske formidlingsbureau Bixter, der på Facebook reklamerer med ledige job.

De to udlændinge begyndte straks at passe svin hos den sønderjyske landmand. Men det var først ved udgangen af november, at de to medarbejdere fik en egentlig løn for deres arbejde. Indtil da modtog de blot nogle tusinde kroner for at kunne overleve i Danmark, oplyser de.

- Vi troede ikke på, at det kunne ske i Danmark, at man ikke fik sin løn. Vi var ikke klar på det, for det har vi ikke prøvet i nogle af de andre lande, som vi har arbejdet i. Vi blev meget skuffede og sure, men vi ville ikke forlade arbejdsstedet, før vi havde fået vores løn. Hvis vi gjorde det, ville vi miste pengene, siger den 25-årige rumænske mand og oplyser, at han og kæresten under arbejdsopholdet i Danmark var nødt til at låne penge af familiemedlemmer.   

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Den 25-årige rumæners lønseddel for november 2021.
Den 25-årige rumæners lønseddel for november 2021.

Føler sig snydt

Ifølge udlændingenes ansættelseskontrakt med den danske landmand skulle de i gennemsnit arbejde 37 timer om ugen til en løn på 105 kroner i timen – før skat. Der står intet i ansættelseskontrakterne om, hvad timelønnen for overarbejde er. Eller for weekendarbejde.

Til gengæld fremgår det, at medarbejderne hverken havde ret til pension, sundhedsforsikring eller bonus, ligesom de selv skulle betale alle deres pauser under arbejdet.  

- 105 kroner i timen er ikke meget, når man tænker på omkostningerne ved at leve og betale skat i Danmark. Det ville vi aldrig have accepteret, hvis vi havde vidst det. Vi fandt ud af, at vi er blevet snydt, siger den rumænske mand og oplyser, at han og kæresten i alt er blevet trukket 6.000 kroner om måneden i løn som betaling af husleje til landmanden for at bo til leje i et gammelt hus.

Løn langt under overenskomsten

En ufaglært landbrugsmedarbejder skal have en timeløn på lidt over 142 kroner, tillæg for overarbejde og weekendarbejde samt indbetaling til pension, hvis medarbejderen bliver aflønnet efter 3F’s overenskomst med arbejdsgiverforeningen GLS-A.

Ifølge rumæneren og litaueren var de mundtligt blevet lovet af Bixter, at deres timeløn ville stige til 150-160 kroner i timen efter tre måneder. Men timelønnen steg slet ikke.

De to udlændinge oplyser, at de arbejdede mere end 37 timer om ugen i de fleste uger – og nogle gange i syv, otte eller ni dage i træk.

De har dog ikke fået løn for mere end 37 timer om ugen, viser deres lønsedler. Rumæneren og litaueren mener, at de har omkring 20.000-25.000 kroner til gode i løn hos landmanden.

Læs også: Ekspert om arbejdskontrakter i landbruget: - Migranterne ved ikke, hvad de går ind til

Landmand: Ikke normalt

Rumæneren og litaueren har været ansat hos landmand Peter Friedrichsen, der driver en svineproduktion ved Gråsten.

- De skal have papirerne i orden, inden at vi kan udbetale løn til dem, siger han.

Hvorfor havde de ikke det, inden at de begyndte at arbejde for dig?

- Det skal de også have. Det skal jeg lige have undersøgt, siger landmanden og afviser, at det er normal procedure, at udenlandske medarbejdere arbejder flere måneder for ham, inden de får løn.

Ifølge de to udlændinge var problemet, at de i flere måneder hverken havde et dansk personnummer eller en dansk bankkonto, som de kunne få overført løn til.

Peter Friedrichsen kan ikke se, hvordan virksomheden skulle have været uærlige over for de to medarbejdere.

- Jeg kan ikke gøre for, at de har haft problemer med told og skat. Jeg har sagt, at de kunne ringe og snakke med vores rådgiver. Jeg synes, at vi har prøvet at være så behjælpelige, som vi kunne, for at få det hurtigst muligt igennem. Vi er sådan set også interesseret i, at vi kører ordentligt, siger han og bekræfter, at Landbosyd er hans rådgiver.

Læs også: Krævede løn tilbage: Ny regning til dansk storbonde for at snyde sine ansatte

Ingen kommentarer til løn

Synes du, at 105 kroner i timen før skat er en fair løn for voksne medarbejdere i Danmark?

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger Peter Friedrichsen og oplyser, at han ikke ved, hvad taksten for overarbejde i hans virksomhed er.

Landmanden forklarer, at han ikke umiddelbart kan svare på, om han vil betale 20.000-25.000 kroner mere i løn til de to udenlandske medarbejdere. Men at han vil kontakte sin driftsleder, som står for den opgave.

- Jeg regner med, at vi har styr på tingene. Nu må vi undersøge det, siger svineproducenten.

Han oplyser også, at han ikke kender noget til, at Bixter skulle have lovet de to udlændinge en betydelig højere løn efter tre måneders arbejde. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

SMS'er mellem de to udlændinge og Bixter.
SMS'er mellem de to udlændinge og Bixter.

Bureau: Ingen kommentarer

Fagbladet 3F har forelagt sagen og lønnen og stillet en række spørgsmål til Bixter, der har adresse i Kolding.

- Vi udtaler os principielt ikke om vore kunders og/eller forretningsforbindelsers forhold, skriver ejeren af og direktøren for Bixter, Nataliya Jørgensen, i en e-mail til Fagbladet 3F.

Generelt set oplyser hun dog, at rekrutteringsprocessen og det efterfølgende match blandt andet baserer sig på de aflønningsvilkår, som Bixter får præsenteret fra arbejdsgiverne, og de lønkrav formidlingsbureauet får præsenteret fra arbejdstagerne.

- Vi er ikke involveret i lønforhandlinger eller udbetaling af den løn, der sker fra arbejdsgiver til arbejdstager, skriver Nataliya Jørgensen.