Politikerne smider en tikkende bombe under arbejdsmarkedet, hvis de sænker kravene til, hvad en udlænding skal tjene for at arbejde i Danmark. Så klar er advarslen fra Claus von Elling, formand for 3F's byggegruppe.

For selvom danske lønmodtagere ikke nødvendigvis vil opleve de store forandringer nu, hvor økonomien buldrer afsted, så er det ikke gratis at åbne det danske arbejdsmarked, siger byggeformanden.

- Det rammer som en boomerang, når økonomien kommer ned i en bølgedal, siger Claus von Elling.

Han henviser til sine oplevelser i tiden efter finanskrisen, hvor muligheden for at hente billig arbejdskraft fra Østeuropa førte til, at danske byggearbejdere gik ledige, mens særligt polske håndværkere byggede huse i Danmark.

Plads til Piotr

- De danske lønmodtagere skal ikke betale prisen for, at arbejdsgiverne har importeret arbejdskraft fra lande uden for EU, siger han.  

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af østeuropæere med job i Danmark steg med 12.500 personer fra 2009 til 2013. I samme periode faldt antallet af beskæftigede blandt alle andre på det danske arbejdsmarked med mere end 142.000.

Og ifølge Claus von Elling risikerer vi, at det samme sker, hvis grænsen for, hvad en person fra et land udenfor EU skal tjene, sættes ned til cirka 350.000 kroner om året. Et beløb foreslået af de borgerlige partier og Radikale Venstre.

- Dengang blev mange i byggeriet arbejdsløse, lokale aftaler med fagforeningerne blev opsagt og lønnen presset med trusler om at erstatte arbejdskraften med udlændinge, siger han.

Claus von Elling mener af samme grund, at det er fornuftigt, når dele af fagbevægelsen har krævet højere dagpenge, hvis beløbsgrænsen sænkes.

- I dag dækker dagpengene kun halvdelen af din løn, så det er nærmest umuligt at opretholde en rimelig levestandard, hvis du bliver fyret, siger han.

DI afviser

Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri, deler ikke bekymringen. Han mener, at stigningen i antallet af østeuropæere på det danske arbejdsmarked dengang blev drevet af, at Østaftalen, som begrænsede udenlandske arbejderes adgang til at arbejde i Danmark, blev lempet og til slut ophævet i netop de år.   

- Fordi dørene til Danmark blev åbnet, skulle antallet af medarbejdere fra Østeuropa finde et naturligt leje. Derfor så vi en stigning i antallet af østeuropæere dengang, siger han.

Af samme årsag mener Steen Nielsen ikke, at den daværende situation på arbejdsmarkedet forudsiger, at udlændinge på beløbsordningen vil blive ansat på bekostning af personer på det danske arbejdsmarked, når økonomien rammer en krise.

- Hvis vi ser på de seneste bølgeskvulp i økonomien, senest de mange afskedigelser i forbindelse med corona-krisens begyndelse, så er østeuropæerne på det danske arbejdsmarked ramt lige så hårdt som danske ansatte, siger han.

Kan ramme hårdt

Jens Arnholtz, lektor med speciale i migration og vandrende arbejdskraft ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, frygter ikke, at en lavere beløbsgrænse vil føre til, at danskerne generelt vil få sværere ved at finde arbejde i en lavkonjunktur.

- Men enkelte brancher kan blive ramt, og konkurrencen for at få et job, hvis du for eksempel arbejder med rengøring eller er ansat på en restaurant, kan blive hårdere, siger han.

Jens Arnholtz forklarer, at det oftere vil ramme i brancher, hvor uddannelserne er kortere.

- Ved finanskrisen så vi, hvordan en række ansatte – blandt andet i byggeriet – blev ramt af, at der pludselig var en gruppe af østeuropæere med netværk og kontakter i Danmark, som var klar til at udføre arbejdet til lavere løn og på andre vilkår, siger han.