Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

De kun to år gamle FGU-skoler, der skulle opfange de uddannelsesløse unge, har langt færre elever end forventet. Knap 30 procent færre elever begyndte i august end året før. - Jeg kan ikke drive fire skoler med så få årselever, siger direktør.

Hos FGU Nord har rektor Tina Jensen måttet sige farvel til “en masse dygtige folk” for at få økonomien til at hænge sammen med de færre elever.
Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

1. august 2019 stod 84 FGU-skoler over hele landet klar med velkomstflag til omkring 13.000 unge, som skulle begynde på en spritny forberedende grunduddannelse.

1. august 2021 er det kun 2.622 elever, der træder ind ad døren til de skoler, der har fået til opgave at samle de uddannelsesløse unge op.

Det er 1.058 færre elever end året før. Og det svarer til et fald i tilgangen på knap 30 procent sammenlignet med samme måned sidste år, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. 

- Der er vist ingen, der helt kan forklare hvorfor.

Sådan siger Charlotte Tipsmark, der er direktør for FGU Skolen, HLSS, der dækker Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner.

På hendes skole begyndte 202 nye FGU-elever i august 2019. Da man når sommeren to år efter, er tallet dalet til 40. 

- Enten er de kommet i job, eller flere er kommet i 10. klasse. Nogle har måske også fået råd til at komme på efterskoler – dér ses jo også en vækst. Men noget klart billede af hvorfor har vi ikke, siger Charlotte Tipsmark.

Skulle erstatte jungle

FGU er en forkortelse for Forberedende grunduddannelse. Et tilbud for unge mellem 15 og 25 år. Forløbet kan vare op til to år og skal ruste uafklarede, lidt rodløse eller sårbare unge til uddannelse eller varig beskæftigelse.

De nye skoler så dagens lys i 2019 og skulle være svaret for den restgruppe på de langt over 10.000 unge på en årgang, der ikke får en ungdomsuddannelse.

Den nye FGU-uddannelse skulle erstatte den jungle af tilbud – produktionsskoler, den kombinerende ungdomsuddannelse med videre – der hidtil havde været for unge, der i bund og grund har sværest ved at finde uddannelsesvejen.

Spiller ind på trafikken

Men heller ikke det forventede antal unge har fundet vejen til FGU Nord, som dækker Gladsaxe, Ballerup, Herlev, Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner.

Her lå skolens elevtal på omkring 550, da tallet var højst – i dag har skolen omkring 390 unge, oplyser rektor Tina Jensen.

Det er kommunerne, der alene har ansvaret for at målgruppevurdere, som det hedder på fagsprog, unge til FGU. Hvorimod de unge selv kan søge ind på gymnasiet eller erhvervsuddannelserne. 

Og dét spiller ind på trafikken til FGU, mener Tina Jensen. 

For mens staten betaler 100 procent, når de unge går i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse, skal kommunerne selv betale 65 procent, hver gang en elev har brug for at komme på FGU:

- Jeg tror, det har en væsentlig betydning for, om kommunerne prøver at få de unge på en erhvervsuddannelse eller gymnasiet, uanset hvor egnede de unge er. For dér betaler staten altså det hele, siger rektor Tina Jensen, der dog også peger på, at flere i 10. klasse og efterskoler samt højkonjunkturen spiller ind.

Job før uddannelse

FGU-direktør Charlotte Tipsmark fra Midt- og Vestjylland har netop den erfaring, at kommunerne i øjeblikket fokuserer på “job før uddannelse”.

Det vil sige, at kommunerne i høj grad hjælper de unge til at få et 20 eller 25 timers job, så de kan blive selvforsørgende, fordi der i øjeblikket er job at få.

Men Charlotte Tipsmark frygter lidt, at man gør de unge en bjørnetjeneste.

- Nogle af de unge i målgruppen mangler jo to-tallet i dansk og matematik. Så var det måske smartere at sende dem til os, så de kan få de karakterer og blive klar til at komme videre. For har du to-tallet, kan du altid komme ind på en erhvervsuddannelse, siger Charlotte Tipsmark.

Hos FGU Danmark er formand Henrik Hvidesten også bekymret for det lave optag.

– Det har stor betydning for institutionernes økonomi og derfor også for sikringen af et stærkt fagligt miljø, siger han.

Henrik Hvidesten har svært ved at pege på én ting, der er skyld i det lave elevtal.

- Vi ser ind i en lav arbejdsløshed, et rekordoptag på efterskolerne, mindre ungdomsårgange og efterdønninger fra corona med videre. Så der er mange ting på spil, siger Henrik Hvidesten.

Flere forklaringer

Anne Fløe er seniorkonsulent hos Tænketanken DEA, der beskæftiger sig med FGU. Udefra ser hun en række af forklaringer på, hvorfor FGU langt fra har det optag af elever, som man oprindeligt havde ønsket:

- Det er kommunerne, der alene har ansvaret for at visitere til FGU. Man kan spørge: Visiterer kommunerne så til deres egne tilbud i stedet for at visitere til FGU? Man ved jo, at hvis man visiterer til FGU, ryger der penge ud af kommunen. Derfor er der grund til at være opmærksom på, om der sker en tilstrækkelig visitation til FGU’en i de enkelte kommuner, siger Anne Fløe.

En anden årsag er, at FGU grundlæggende ikke er nogen drømmeuddannelse. 

- Du kommer på FGU, fordi nogle andre ting ikke er lykkedes. Så det er ikke en del af uddannelsesplanlægningen fra begyndelsen. Det gør hele rekrutteringen ret svær, siger Anne Fløe.

Skal rumme alle

En anden faktor, der gør det grundlæggende svært at rekruttere til skolerne, er, at FGU skal rumme stort set alle unge.

- Det er helt vildt mange forskellige unge, der skal på FGU, og de skal på FGU af helt vildt mange forskellige årsager. Det gør det meget sværere at rekruttere de unge på en simpel måde, for man kan ikke rigtigt sætte det i system, når FGU skal favne så bredt, siger Anne Fløe.

Den sidste ting, Anne Fløe ser som en udfordring, er, at forældre ikke ved noget om FGU.

- Hvis din datter for eksempel dropper ud af gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, så er der ikke ret mange forældre, der ved, at den naturlige vej faktisk er at kontakte kommunen, der så henviser til FGU. Og de unge ved heller ikke, at den naturlige vej derefter hedder FGU, siger Anne Fløe. 

Der SKAL flere elever til

Formand for FGU Danmark Henrik Hvidesten finder det netop afgørende, at eleverne, som hører til på FGU, skal henvises dertil.

- De skal ikke over i nogle andre tilbud, hvis vi skal komme i mål med reformens intention om, at FGU skal være den nye hovedvej for de unge i målgruppen, siger Henrik Hvidesten.

Spørger man FGU-direktør Charlotte Tipsmark, hvad løsningen på det lave elevtal er, lyder svaret “det ved jeg ikke”.

- Jeg så gerne ind i en krystalkugle, hvis jeg kunne. Men hvis FGU skal være her – og det har man jo lavet en politisk beslutning om, at den skal – så kan jeg ikke få tingene til at være rentable, med mindre der kommer flere elever. Jeg kan ikke drive fire skoler med så få årselever, siger FGU-direktøren. 

Hos FGU Nord har Tina Jensen måttet sige farvel til “en masse dygtige folk” for at få økonomien til at hænge sammen med de færre elever, hvilket også går ud over de tilbud, der gives til de unge.

- Hvis FGU var 100 procent statsligt, ville de blive brugt langt mere. Så tror jeg også, tallet på 45.000 ville gå voldsomt ned, siger FGU-rektoren med henvisning til de 45.000 unge uden job og uddannelse, som statsminister Mette Frederiksen blandt andet har talt om. 

De seneste beregninger fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at 46.600 15-24-årige hverken er i arbejde, i gang med eller har gennemført en uddannelse.