Bed om hjælp, inden du drukner.

Sådan lyder det korte råd fra Henrik Kjøng Nielsen og Leni Hein, der de seneste år har hvirvlet rundt i sundhedssystemet på grund af Henriks helbred, der er kraftigt på retur.

Den 60-årige jord- og betonarbejder har arbejdet, siden han gik ud af 9. klasse. Han kan fikse alt inden for sit fag.

Men når det kommer til sundhedsvæsenet og måden at navigere på i dét system, kommer både han og Leni Hein til kort.

- For eksempel modtog vi på et tidspunkt et spørgeskema fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, hvor de skulle have oplysninger om samtlige arbejdsgivere og arbejdsopgaver, siden Henrik gik ud af skolen. Blandt andet også om hvor mange kilo Henrik havde løftet om dagen. Det er jo umuligt at huske i detaljer. Det ville tage os mindst 14 dage at udfylde. Det er den slags, der er helt uoverskueligt, fortæller Leni Hein.

Knoklet til det yderste

Henrik Kjøng Nielsens arbejde har altid været fysisk hårdt. Han begyndte i en tid, hvor alt blev udført med håndkraft.

- Jeg har arbejdet til det yderste. Jeg har altid bare kløet på, fortæller Henrik Kjøng Nielsen. 

Kloakker er hans speciale, og der er ikke det, han ikke har set og løftet under et kloakdæksel.

- Jeg har et fantastisk job og elsker mit arbejde. Jeg har stor opbakning fra min chef og mine kollegaer, fortæller Henrik Kjøng Nielsen med henvisning til NCC Danmark, hvor han har 30-års jubilæum næste år.

Men i øjeblikket er han sygemeldt på andet år, og som det arter sig nu, er det ikke realistisk, at han kommer tilbage på arbejdsmarkedet.

For Henrik Kjøng Nielsen er nedslidt i hele kroppen efter de mange år med fysisk hårdt arbejde. Han har pådraget sig flere skader og er opereret i både nakke og hofte.

Det er ikke muligt at operere mere, da lægerne vurderer, at det ikke vil forbedre, men kun forværre hans situation.  Efter nakkeoperationen har han desuden fået kronisk hovedpine og har udviklet kraftig tinnitus, som heller ikke kan opereres yderligere.

Ét sted har hun givet op

Der er næsten ikke det sted, der ikke gør ondt: Ryg, nakke, ben og hoved. Og han har været på medicindoser, der kunne slå en død hest ihjel – uden effekt.

Henrik Kjøng Nielsen kan ikke smertestilles og lever i et smertehelvede. Han bruger krykker, og humøret er tæt på nul.

Men hele tiden har Leni Hein været den samlende og opmuntrende faktor. Men ét sted har hun givet op.

- Den udfordring, der ligger i at være syg og så samtidig skulle kæmpe med systemet og med et fagsprog, man ikke forstår en meter af… Dér har vi været helt lost. Vi har bøvlet med papirer og skemaer og hevet os i håret, siger Leni Hein, der er pensionist.

Der er samtaler med jobcenteret. Og hos egen læge. Og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Og sygehuset. Og nye skemaer. Og nye papirer.

Der er anmeldt fire arbejdsskader hos AES, men alle er blevet afvist, da AES vurderer, at Henrik Kjøng Nielsens nedslidning ikke skyldes hans arbejde.

- Det er helt uhyggeligt så mange skemaer, man skal udfylde. Og ofte har de jo alle oplysninger i forvejen. Men så kommer der nye skemaer. Og så mangler der pludselig noget. Det er op ad bakke og nogle gange som at slå i en dyne, siger Leni Hein, der klarede det hele selv i begyndelsen.

Håndklædet i ringen 

Til sidst måtte hun kaste håndklædet i ringen og kontakte socialrådgiver Pernille Rasmussen i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF).

- Hun har været en uvurderlig hjælp og støtte, og uden hendes hjælp havde vi givet op. Hun har været helt enestående, siger Leni Hein.

I foråret startede Henrik Kjøng Nielsen på genoptræning – og kæmpede. Men han måtte stoppe igen, da det ikke havde nogen god effekt. Tværtimod tog smerterne til.

Henrik Kjøng Nielsen er nu begyndt på et seks måneders behandlingsforløb på Smerteklinikken på Herlev Privathospital. Han bliver aldrig smertefri, men de vil gennem blandt andet kurser og gruppeterapi lære ham at leve med smerterne.

- Jeg har måttet erkende, at jeg aldrig kommer til at lave fysisk arbejde igen. Det er et kæmpestort savn, men det er slut. Det er frustrerende, men jeg er nødt til at tage én dag af gangen, siger han.

Henrik Kjøng Nielsen er glad for den daglige hjælp fra sin hustru, og så nyder han det livlige selskab fra parrets to hunde.

- Hvad gør man, hvis man står helt alene? Det tør jeg slet ikke tænke på, siger Henrik Kjøng Nielsen. 

Leni Hein stemmer i:

- Jeg kan ikke anbefale nok, at man søger professionel hjælp, inden man drukner i det hele. Uden Pernille Rasmussens hjælp havde vi helt sikkert givet op. Hvis dét råd kan hjælpe andre, så har vores kamp ikke været forgæves, siger Leni Hein.