Tidlig pension bliver tit kaldt for Arne-pension, opkaldt efter bryggeriarbejderen Arne Juhl, der lagde ansigt til Socialdemokratiets kampagne for tidlig tilbagetrækning.

Men den kunne lige så godt blive kaldt Ane-pension. For der er næsten lige så mange kvinder, som har søgt om tidlig pension, som mænd. Men i virkeligheden burde kvinderne udgøre flertallet, mener professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Per H. Jensen.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet over de første 16.000 ansøgere til tidlig pension i august viser, at 54 procent af ansøgerne var mænd, og 46 procent kvinder. Det er stort set det samme som kønsfordelingen på arbejdsmarkedet, hvor 53 procent er mænd og 47 procent er kvinder.

Men selvom kvinderne altså umiddelbart er godt med i forhold til at ansøge om Arne-pension, så er Per H. Jensen overrasket over, at kvinderne ikke er flere.

Hvorfor ikke flere kvinder?

- Generelt har kvinder et hårdere arbejdsliv end mænd. Tænk bare på tunge løft blandt andet i social- og sundhedsområdet. Desuden har masser af kvinder jo arbejdet i industrien, for eksempel med montagearbejde, eller gør rent, siger han.

Per H. Jensen peger også på, at kvinder er overrepræsenterede blandt førtidspensionister, og at de er gået tidligere på efterløn.

- Tallene viser, at kvinder i gennemsnit har brug for at trække sig tidligere tilbage end mænd, og det ses ikke i tallene her, mener han.

Ifølge professor Per H. Jensen kan det skyldes flere ting.

- Forklaringen kan være, at kvinder ikke har haft så lange arbejdsliv. Det kan være, at man er kommet lidt senere i gang, det kan også være, at man har gået hjemme ved børnene, da de var små et par år, uden at være på barsel. Det var en anden tid dengang, blandt andet var mulighederne for børnepasning dårligere, påpeger han.

Færre ansøgere end ventet

Det er længden på arbejdslivet, som afgør, om man kan få tidlig pension. Anciennitet gøres op, målt fra man er 61 år. Man skal mindst have arbejdet 42 år – som 61 årig – for at få ret til ét års tidlig pension. Har man 44 års arbejde bag sig som 61-årig, kan man få tre års tidlig pension, før man bliver folkepensionist. Man skal fortsætte med at arbejde, indtil man kan få tidlig pension.
Der er flere ting i reglerne, som særligt er rettet mod kvinder. For eksempel tæller barsel med som anciennitet, ligesom deltidsarbejde tæller lige så meget som fuldtidsarbejde.

Det har været vigtigt også for FOA’s medlemmer, mener forbundssekretær i FOA, Maria Melchiorsen. FOA’s medlemmer arbejder blandt andet med rengøring og i social- og sundhedsområdet.

- Interessen for tidlig pension har været stor. Alligevel er der faktisk markant færre ansøgere blandt vores medlemmer, end vi havde forventet, siger Maria Melchiorsen.

Lille opsparing kan være forklaring

En af de problemstillinger, som forbundet er stødt på, er, at mange medlemmer, som i sin tid blev omskolet fra sygehjælpere til social- og sundhedsassistenter, ikke kan få hele uddannelsen godkendt som anciennitet.

- Men en anden vigtig grund til, at færre kvinder end ventet har søgt, kan være, at mange af vores medlemmer ikke synes, at deres økonomi er til det. Med en forholdsvis beskeden pensionsopsparing foretrækker man måske at vente med at tage hul på den, indtil man når folkepensionsalderen, mener Maria Melchiorsen fra FOA.

Hun er enig med arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen i, at kvinderne har det hårdeste arbejdsliv.

- Desværre har social- og sundhedspersonalet en førsteplads, når det gælder førtidspension. Så når der ikke er et flertal af kvinder, der har søgt om tidlig pension, så tror jeg ikke, det er fordi, at de ikke har brug for tidlig tilbagetrækning, siger hun.

NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, lavede i 2018 en samlet oversigt over mest nedslidende job, fysisk og psykisk. Samlet set lå “opgørelse og nedrivning af byggeri” på førstepladsen. Derefter kom “frisører og anden personlig pleje”. På tredjepladsen var “rengøring”, så kom slagterier, “færdiggørelse af byggeri”, og derefter “døgninstitutioner og hjemmepleje”.