Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der er gang i den på arbejdsmarkedet efter corona-krisen, og danskerne skifter job som aldrig før. Næsten 900.000 jobskift har der været det seneste år. Det kan både være godt og skidt, mener forskellige eksperter.

Ikke mindre end 897.059 gange inden for det seneste år har danskerne skiftet job. Det er rekord og kommer efter et dyk på grund af corona-krisen. Det er godt, fordi det giver mange åbninger på arbejdsmarkedet, også til for eksempel langtidsledige, mener én ekspert, mens en anden er bekymret for, om det går for stærkt og for virksomhedernes udfordringer med at få arbejdskraft.
Arkiv: Robert Attermann

Danskerne skifter job som aldrig før. Alene det seneste år har der været 897.059 jobskift. Det svarer til 2.457 om dagen hver eneste dag året rundt.

Det viser tal fra beskæftigelsesministeriet.

Det er det højeste niveau, så længe tallene går tilbage, nemlig 12 år efter et dyk sidste år .

Ifølge arbejdsmarkedschef i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, Peter Halkjær, viser tallene, at der er en stor dynamik på det danske arbejdsmarked.

- Virksomhederne tør ansætte folk, og lønmodtagerne tør at skifte job. Det skaber en underliggende, positiv dynamik, som vi også hylder, siger Peter Halkjær.

Samtidig stiger beskæftigelsen, og det er også positivt, mener han.

- Vi kan heldigvis se, at ledigheden stadig går ned, og at både udenlandsk arbejdskraft og seniorer bidrager til, at arbejdsstyrken stiger, siger Peter Halkjær.

Grund til bekymring

Men der er også grund til bekymring, mener arbejdsmarkedschefen.

- Presset på arbejdsmarkedet er enormt og virksomhederne har sat alle sejl til i forhold til at skaffe arbejdskraft. Så i den aktuelle situation har vi nok blikket mere rettet mod de cirka 600 daglige forgæves rekrutteringer. Virksomhederne kigger alle steder hen for at finde arbejdskraft, fordi trykket er så stort. Derfor bliver vi kontaktet blandt andet med spørgsmål om reglerne for at ansætte 16-17 årige, oplyser han.

Det er STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), der løbende offentliggør tal for virksomhederne forsøg på at skaffe arbejdskraft.

Nye jobåbninger

I AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er cheføkonom, Erik Bjørsted, noget mere positiv.

Han mener, at mange jobskift er tegn på, at det går rigtig godt.

- Når så mange skifter job, opstår der også nogle jobåbninger til de ledige. Det gælder også langtidsledige, og derfor ser vi, at langtidsledigheden falder nu, påpeger han.

Hovedparten af jobskiftene er lønmodtagere, der bare skifter fra ét job til et andet. Men der er også ledige, som kommer i gang, og nye lønmodtagere, som kommer på arbejdsmarkedet for første gang. Også ikke-vestlige indvandrere og kontanthjælpsmodtagere.

- Det er rigtig fint, for det viser, at vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er let for virksomhederne at hyre og fyre. For lønmodtagerne er det også godt, fordi man kan forlade et job, man er utilfreds med, og søge derhen, hvor de gode job er, mener Erik Bjørsted.

- Det er entydigt positivt, at mobiliteten er så høj, og det viser, at vi i Danmark har en meget elastisk arbejdsstyrke, siger han.

Erik Bjørsted forventer, at tempoet i jobomsætningen vil falde resten af året, fordi der har været noget at indhente efter genåbningen.

- Men 2021 kommer formentlig til at sætte rekord. Det har været et vildt år på mange parametre, og det gik rigtig stærkt i starten af året, siger han.