Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

På halvanden måned har knap 20.000 personer nu søgt om retten til tidlig pension. 3F's medlemmer er dem, der har sendt flest ansøgninger afsted.

Jan Brenneke Hansen, som Fagbladet 3F tidligere har skrevet om, er en af dem, hvor ansøgningen gled glat igennem og blev godkendt inden for en uge. Nu viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, at det særligt er 3F's medlemmer, som har søgt om tidlig pension - både i absolutte tal, og målt i forhold til, hvor mange, der kunne søge.

Siden 1. august er ansøgningerne om at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet røget ind i en lind strøm til Udbetaling Danmark, som behandler ansøgningerne. På de første halvanden måned har knap 20.000 søgt om tidlig pension – også kaldet Arne-pension.

Nu har Beskæftigelsesministeriet gjort op, hvem ansøgerne egentlig er.

Og her topper 3F’s medlemmer listen, efterfulgt af HK og FOA. Tilsammen har de tre a-kasser næsten halvdelen af alle ansøgere.

Relativt set – målt i forhold til medlemmer i målgruppen rent aldersmæssigt – så er det igen 3F, der har flest ansøgere, efterfulgt af NNF.

Minister: Ikke til mig

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) konstaterer, at andelsmæssigt er der flest ansøgere fra for eksempel håndværkere og slagteriarbejdere.

- Jeg er godt tilfreds med, at modellen ikke er målrettet folk som mig selv med en lang uddannelse og meget stillesiddende arbejde bag en skærm, lyder det fra ministeren.

- Det glæder mig, at borgere med meget lange arbejdsliv inden længe kan gå på tidlig pension. Aftalen vil gøre en forskel for tusindvis af borgere, som kan få nogle gode seniorår, inden de er helt slidt ned, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Næsten 4.000 3F’ere har søgt

Blandt 3F’s medlemmer var der alene i august måned næsten 4.000, der søgte om retten til tidlig pension. Derefter kommer HK med godt 2.000 ansøgere.

I 3F’s a-kasse er forretningsfører Eva Obdrup glad for, at ordningen ser ud til at gavne dem, som den var tænkt til.

- Tallene tyder på, at ordningen er skruet rigtigt sammen. Der er opstået et behov, i takt med at efterlønsordningen er blevet forringet, og for nogen er tidlig pension en god ordning, som giver mulighed for at stoppe på arbejdsmarkedet et par år før folkepensionen, siger hun.

Set i forhold til antallet af medlemmer, så er der også flest ansøgere fra 3F. Her har 11,6 procent af dem, der aldersmæssigt er i målgruppen, søgt. Skarpt efterfulgt af NNF’s medlemmer, hvor 11,1 procent af dem, der har kunnet søge rent aldersmæssigt, har søgt.

Det er faggrupper som akademikere og magistre, der ligger i bunden med hensyn til ansøgninger.

Hver tredje har fået fuld ret

I den seneste opgørelse af alle ansøgninger, som Udbetaling Danmark har behandlet, har hver tredje fået den maksimale ret til tidlig pension, det vil sige i tre år. Selvom man har fået godkendt ret til tidlig pension, så vil det formentligt ikke være alle, der vil bruge muligheden.

Tre måneder før, at man har ret til ydelsen, vil man få et brev fra Udbetaling Danmark. Først derefter kan man søge om at starte på tidlig pension.

De første vil kunne gå på tidlig pension allerede om få måneder, nemlig fra januar 2022.