Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En sønderjysk landmand er godt klar over, at han har sat en ukrainer til at arbejde ulovligt for sig. Men arbejdsgiveren forsikrer, at det ikke er normalt, at han beskæftiger illegal udenlandsk arbejdskraft på sin gård.

Den 32-årige ukrainske landbrugsmedarbejder er anonym, fordi han frygter at miste sit nuværende job i Danmark.
Fagbladet 3F

I fire en halv måned har en 32-årig ukrainsk landbrugsmedarbejder arbejdet ulovligt hos en sønderjysk landmand.

Det erkender både ukraineren og landmand Lars Svendsen over for Fagbladet 3F.

Om den ulovlige beskæftigelse af den ukrainske fodermester på sin gård vest for Agerskov siger den sønderjyske mælkeproducent Lars Svendsen til Fagbladet 3F: 

- Det har jeg det da ikke godt med, fordi det var meningen, at han skulle blive her. Men han kunne ikke få papirerne kørt igennem. Og han har ikke selv gjort noget. Min kone har selv ringet til København og spurgt, hvordan det gik i hans sag. Der sker ingenting. Han har jo ikke selv gjort noget for at få papirerne i orden.

Landmanden henviser til, at hans hustru har talt med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der udsteder opholds- og arbejdstilladelser til udlændinge i Danmark.

Begynder arbejde uden tilladelse

I begyndelsen af 2020 rejser ukraineren til Danmark for at arbejde.

Et jysk agentfirma sender i februar 2020 en ansøgning på hans vegne til SIRI om opholds- og arbejdstilladelse til ham hos landmand Lars Svendsen.

Sådanne tilladelser er nødvendige, hvis ukrainere og andre mennesker fra langt de fleste lande uden for EU skal arbejde lovligt i Danmark.

Da ukraineren ikke har nogen gyldig arbejdstilladelse til nogen arbejdsgiver i Danmark, må han ikke begynde på jobbet.

Men ukraineren begynder alligevel at malke køer to gange i døgnet i et malkerum hos den sønderjyske landmand i marts 2020, selvom SIRI ikke har udstedt tilladelserne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Landmandens og ukrainerens ansættelseskontrakt.

Landmand: Ikke normalt

Landmanden beskæftiger ukraineren frem til begyndelsen af august 2020, hvor mælkeproducenten fyrer fodermesteren.

- Er det normalt, at du har medarbejdere ansat uden opholds- og arbejdstilladelse?

- Nej, nej, nej. Det er ikke normalt, siger Lars Svendsen.  

- Er du klar over, at man kan få en bøde som arbejdsgiver for det?

- Ja, det er jeg godt klar over, siger mælkeproducenten til Fagbladet 3F i november 2020.

Har arbejdet ulovligt flere gange

Da ukraineren begynder at arbejde for Lars Svendsen, er fodermesteren udmærket klar over, at han ikke må arbejde i Danmark.

- Hvorfor gjorde du det alligevel?

- Fordi han sagde til mig: “Hvis du ikke vil begynde nu, kan du smutte herfra. Så finder jeg en anden”, siger den 32-årige ukrainer, der ønsker at være anonym.

I begyndelsen af november 2020 arbejder ukraineren ulovligt hos en anden jysk landmand – og har gjort det i halvanden måned uden at være i besiddelse af hverken opholds- og arbejdstilladelse eller skattekort.

Den ukrainske fodermester fortæller, at han tidligere også har arbejdet illegalt i to måneder som udenlandsk landbrugspraktikant på en anden gård i Danmark.

Og at hans ukrainske kæreste i en måned ligeledes har arbejdet som landbrugspraktikant på en tredje dansk gård uden de lovpligtige tilladelser.