Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F pudser nu fogedretten på en stor svinebonde, som ikke har efterbetalt løn og feriepenge til to landbrugspraktikanter fra Ukraine.

23-årige Nadii Panakhyd og hendes 25-årige mand, Dmytro Korniichuk, har fortsat over 38.000 kroner til gode i løn og feriepenge hos en stor svineproducent, selvom arbejdsgiveren har forpligtiget sig til at betale beløbet for mere end et halvt år siden.
Privat

Torsdag formiddag skal en sag imod en stor, sjællandsk svinebonde behandles ved i fogedretten i Næstved.

Det skyldes, at svineproducenten skylder over 38.000 kroner til to ukrainske landbrugspraktikanter, som han har snydt for betaling af løn og feriepenge for udført arbejde.

Beløbet svarer til halvanden måneds løn plus feriepenge til hver af praktikanterne.

Sagen drejer sig om svinebonden Søren Hansen fra Brødreskærgaard ved Fuglebjerg på Sydsjælland.

“Meget ringe”

29. januar 2021 indgik landmanden et forlig med de ukrainske praktikanters fagforening, 3F Storebælt, om, at han senest 14 dage senere skulle efterbetale de godt 38.000 kroner.

Men arbejdsgiveren har her mere end syv måneder efter forligets indgåelse fortsat ikke betalt sin gæld.

Derfor har 3F trukket landmanden i fogedretten for på den måde at få inddrevet det beløb, som landmanden skylder de to tidligere medarbejdere.  

- Landmanden har endnu ikke betalt vores to medlemmer for deres arbejdsindsats her knap to år efter, at de arbejdede for ham. Det er meget ringe. Arbejdsgiveren har fået rigelig med kredit, så nu må han i fogedretten. Landmandens opførsel er usmagelig, siger Heidi Slesvig, formand for 3F Storebælt.

Følte sig som slave

23-årige Nadii Panakhyd og hendes 25-årige mand, Dmytro Korniichuk, begyndte i oktober 2019 som landbrugspraktikanter hos svineproducent Søren Hansen, der råder over flere gårde.

Ukrainerne står nu frem og fortæller om deres ansættelsesforhold for at advare andre mod at søge praktik eller arbejde hos landbrugsvirksomheden.

- På den gård følte jeg mig ikke som et menneske, en praktikant, en medarbejder, men som en slave. Du lever i frygt og med stress. Du sover ikke mange nætter, fordi dine tanker handler om arbejde, siger Nadii Panakhyd.  

Turde ikke fortælle om forholdene

Arbejdsgiveren talte grimt til dem, fortæller 3F’erne og nævner et eksempel:

- ”Hold kæft, jeg snakker til dig, som jeg vil. Du gør bare, hvad jeg siger” og så videre. Det var ikke rart, siger Nadii Panakhyd.

De to praktikanter boede til leje hos svindebonden Søren Hansen og betalte hver 2.200 kroner om måneden i husleje, viser deres ansættelseskontrakter og lønsedler.

Efter at ukrainerne havde fået anskaffet sig en bil, tog de væk fra Brødreskærgaard i juni 2020 – fire måneder inden deres arbejdstilladelse hos virksomheden udløb.

- Vi var i begyndelsen bange for at sige noget om forholdene. For Søren var meget vred. Nu vil vi have vores penge. Vi har arbejdet mange timer for dem. Han burde betale os pengene, siger Nadii Panakhyd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De to praktikanter betalte i alt 4.400 kroner om måneden i husleje til deres arbejdsgiver for at bo i en bolig, som de ikke var tilfredse med. Her er et billede af badeværelset i boligen.
De to praktikanter betalte i alt 4.400 kroner om måneden i husleje til deres arbejdsgiver for at bo i en bolig, som de ikke var tilfredse med. Her er et billede af badeværelset i boligen. FOTO: Privat

Ingen kommentarer

Fagbladet 3F har forelagt sagen for landmand Søren Hansen fra Brødreskærgaard og bedt om hans kommentar.

- Lige nu, når jeg er i gang med noget andet, har jeg ikke nogen kommentar til det, du ringer om. Du er velkommen til at ringe til mig på et senere tidspunkt, siger Søren Hansen.

Efterfølgende har svineavleren tirsdag og onsdag ikke reageret på hverken adskillige telefonopkald eller beskeder på hans mobiltelefon.

Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger har Brødreskærgaard efter ukrainernes flugt beskæftiget landbrugspraktikanter fra Asien. 

Læs også: På danske gårde: Udenlandske praktikanter bor over kostald og på uhumske værelser

Anden sag på kort tid

Fagbladet 3F beskrev for en måneds tid siden en anden sag, hvor 3F også slæbte en dansk landmand i fogedretten.

Retten i Herning havde i november 2019 dømt denne landmand til – i løbet af 14 dage – at betale lidt over 88.000 kroner til sin tidligere medarbejder.

Men alle 88.000 kroner er først blevet afregnet i 2021 efter en inkassosag ført af 3F. 

Læs hele historien her: Snydt på stribe 

Ringere retsstilling

Fagbladet 3F har i sommer også afsløret, at udenlandske landbrugspraktikanter i Danmark har en ringere retsstilling end danske landbrugselever.

For udenlandske praktikanter kan – i modsætning til danske elever – ikke få behandlet sager hos Tvistighedsnævnet, der har til opgave at afgøre sager om uenigheder mellem elever på en erhvervsuddannelse og deres praktikværter.  

Det faglige udvalg under Jordbrugets Uddannelser behandler heller ikke udenlandske praktikanters klager over praktikværter. Det betyder i praksis, at landmænd og gartneriejere kan udsætte udenlandske praktikanter for lønsnyd, farligt arbejdsmiljø og chikane – uden at risikere at miste deres tilladelse til at beskæftige unge mennesker.

Ikke en eneste landmand eller gartneriejer har de seneste fem år mistet deres tilladelse til at beskæftige unge mennesker under uddannelse som følge af en sag med udenlandske praktikanter.

Det har Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Siri, tidligere oplyst over for Fagbladet 3F.

På baggrund af Fagbladet 3F’s artikler er både udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) samt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kaldt i samråd i Folketinget den 29. september.

Supergodt sted

Nadii Panakhyd og Dmytro Korniichuk arbejder nu som fodermestre hos en svineproducent i Nordjylland.

- Det er et supergodt sted. Måske det bedste sted i Danmark, siger Nadii Panakhyd.