Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Gratis mad i skolen kan have langsigtet betydning for højde, uddannelse og indtægt, indikerer et nyt svensk studie.

I et nyt svensk studie konkluderer forskerne, at et gratis måltid i skoletiden har flere positive effekter på den lange bane.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De danske elever er tilbage i klasselokalerne, og det betyder, at mange forældre endnu engang må svinge smørekniven, så de små guldklumper kan få en madpakke med i skoletasken.

I Sverige har forældrene det dog en smule lettere. Her får eleverne nemlig skolemad – et gratis måltid hver eneste skoledag. Det skriver det norske forskningsmedie forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk.

Og måske skulle vi overveje at gøre svenskerne kunsten efter.

For i et nyt svensk studie konkluderer forskerne, at et gratis måltid i skoletiden har flere positive effekter på den lange bane.

Elever, som har fået gratis skolemad, tager længere uddannelser, får en højere indtægt og bliver en smule højere end de elever, som ikke har fået gratis skolemad, viser studiet.

“En langsigtet investering”

Skolemadsordningen blev gradvis indført i Sverige i midten af 1940’erne, men først i 1970 fik samtlige svenske elever serveret gratis skolemad.

I studiet har forskerne set på historiske data fra 1959 til 1969, hvorfor de kunne sammenligne elever, som havde fået gratis skolemad, med elever, som ikke have fået det.

- Vores studie viser, at den samlede indsats, som giver børn og unge i skolealderen næringsrige måltider, kan betragtes som en langsigtet investering, siger Dan-Olof Rooth, professor i økonomi ved Stockholms Universitet til forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Frøydis Nordgård Vik, professor ved Institut for ernæring og folkesundhed ved Universitetet i Agder, har ikke selv deltaget i studiet, men finder studiets langsigtede perspektiver interessante og mener, at den højere gennemsnitshøjde er et tegn på et bedre helbred.

- I studiet var eleverne, som fik gratis skolemad i indskolingen, i gennemsnit en centimeter højere end de elever, som ikke fik det, kontrolleret for påvirkningsfaktorer. Det kan karakteriseres som en vigtig sundhedseffekt, siger Frøydis Nordgård Vik til forskning.no ifølge Videnskab.dk.