Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sygeplejerskernes konflikt er afblæst efter et indgreb fra regeringen. Ud over en lønstigning på fem procent får de nu en lønkomité.

Der er både minusser og plusser ved den lønkomité, der nu nedsættes for at se på sygeplejerskernes og andre offentlige ansattes lønforhold. Det vurderer arbejdsmarkedsekspert.
Arkiv / Claus Bech / Ritzau Scanpix

Så blev der sagt stop. Sygeplejerskernes konflikt blev efter knap ti uger bremset af det indgreb, som regeringen varslede onsdag aften.

Nu skal den mæglingsskitse, som forligsmanden skrev i maj, og som sygeplejerskerne tidligere har stemt nej til, ophæves til lov.

Og det ser ud til, at det nødvendige folketingsflertal står bag regeringens indgreb.

Lovindgrebet vil give sygeplejerskerne en lønstigning på godt fem procent over tre år. Det er det samme, som de andre offentligt ansatte har fået ved forårets overenskomstforhandlinger.

Indgrebet giver også sygeplejerskerne en komité, der skal se på lønstrukturerne i det offentlige og på ligeløn.

Lønstigningen kender vi. Men hvad ligger der i en lønkomité?

Bliver det en komité, der løser de problemer med lønefterslæb, som sygeplejerskerne har råbt højt om? 

Eller bliver det en syltekrukke som den Lønkommission, der blev nedsat efter den lange strejke i 2008 og endte i en række konklusioner, der aldrig blev fulgt op af politisk handling?

Det har Fagbladet 3F spurgt lektor og forskningsleder Mikkel Mailand fra Københavns Universitet om.

Han nævner to store minusser, der gør at lønkomitéen bliver en svær nød at knække. Men sygeplejerskerne har også en stor fordel, vurderer han.

Første minus: Meget “elastisk” lønkomité

Der er endnu ikke skrevet et kommissorium – en slags drejebog – for den lønkomité, der snart skal i sving. Det arbejder regeringen på nu.

Men ifølge forligsmandens mæglingsskitse, som nu bliver til lov, læner man sig op af et forslag om en “komite om lønstrukturer i den offentlige sektor”, som FH er kommet med.

Og déri ligger en hel del elastik, der kan gøre det hele lidt svært, forklarer Mikkel Mailand.

- Den tidligere lønkommission havde et skarpt fokus på uddannelse. Denne gang vil der være et fokus på både de offentligt ansattes opgaver, ansvar og uddannelse. Umiddelbart gør det ikke opgaven i dag lettere, siger Mikkel Mailand og uddyber:

- Vægten kan lægges på forskellige dele i lønstrukturerne. Og det risikerer at gøre løsningerne udvandede, siger Mikkel Mailand.

Andet minus: Mange forskellige faggrupper 

Mange forskellige faggrupper har længe protesteret over, at der er et lønefterslæb for kvinderne i det offentlige.

Men når en lønkomité først skal i gang, vil gnidningerne internt mellem de enkelte faggrupper dukke op til overfladen, vurderer Mikkel Mailand.

- Dem, der mest har siddet og bidt sig i læben under det her forløb, er nok FOA. Så nogle af de ting, der har været “undertrykt” under konflikten, vil poppe op nu og gøre det svært at nå konsensus, siger Mikkel Mailand. FOA organiserer sosu-assistenter på sygehusene.

Og med konsensus mener Mikkel Mailand at gøre alle offentlige faggrupper tilfredse med en løsning.

- Akademikergrupperne vil måske også påberåbe sig nogle kønsmæssige uligheder, som ikke har været så meget fremme i medierne under konflikten, siger han.

- Der er mange interessenter på banen, og hvis det skal favne alle, risikerer det at blive meget udvandet. Omvendt: Hvis det bliver alt for konkret, stiger nogle faggrupper af.

Dertil kommer hensynet til de private faggrupper, pointerer han:

- Der vil være økonomer, der lægger vægt på, hvad der kan ske, hvis der pludselig pumpes en masse penge ind i det offentlige system. Vil det få en afsmittende virkning på lønnen i det private? Vil det skabe en strøm af ansatte fra det private til det offentlige?

Et stort plus: Politisk momentum

Der er denne gang lagt op til et hurtigt komitéarbejde og ikke en syltekrukke, der vil vare i årevis, vurderer Mikkel Mailand.

- Udsigten er maj 2022. Og ja, det er relativt hurtigt for sådan et arbejde, siger forskningslederen.

Og den store lup vil stille skarpt på, hvilke anbefalinger lønkomitéen kommer med – og ikke bare dens konklusioner, vurderer han:

- Der er fra politisk hold meget stort fokus på, at der denne gang skal komme nogle relativt konkrete bud på, hvordan det her skal omsættes til virkelighed, siger forskningslederen.

- Og hvis dét momentum kan opretholdes, trækker det hen imod, at vi ikke ender med en tynd omgang, men noget, der rent faktisk kan omsættes til løsninger, siger Mikkel Mailand.