Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

TV2.dk var det medie, politikerne oftest delte nyheder fra i 2020. Men der er tegn på en udvikling mod mere partipresse, lyder det fra ekspert.

Dansk Folkepartis medie ditoverblik.dk var det medie, politikerne delte links fra på Facebook 8. flest gange i 2020.
Emil Helms/Ritzau Scanpix

1.330 gange delte danske folketingspolitikere nyheder fra TV2.dk på Facebook i 2020.

Det er dermed det medie, som politikerne oftest delte nyheder fra. Det viser en stor analyse af politikernes nyhedsdeling, som Analyse & Tal og Common Consultancy har lavet for Fagbladet 3F.

TV2.dk er skarpt efterfulgt af Berlingske.dk, der blev delt 1.300 gange i 2020, samt dr.dk, der blev delt 1.271 gange.

Fagbladet3F.dk ligger på en 17. plads og er med 133 delinger i 2020 det fagblad, politikerne oftest delte nyheder fra på Facebook.

Ser man på de medier, som oftest fik delt den samme nyhedshistorie af mere end én politiker, så ligger DR og TV2 begge to i top 3. De må dog begge se sig slået af Ekstrabladet.dk, som indtager toppen af den liste.

- Størstedelen af danskerne får også deres nyheder fra TV2 og DR, og det er med til at give et element af fælles offentlighed, siger Dennis Christensen, der er chef for DR’s medieforskning.

Tegn på partipresse

Selvom public service-medierne og de store dagblade topper listen, har også Dansk Folkepartis nyhedsside ditoverblik.dk sneget sig ind i top 10. Ditoverblik.dk var politikernes 8. mest delte medie med 482 delinger i 2020. Også nyeborgerlige.dk er i top 20.

Og det mere holdningsbaserede stof er i vækst i det danske mediebillede, siger Dennis Christensen:

- De to medier (ditoverblik.dk og nyeborgerlige.dk, red.) er de mest åbenlyse eksempler på det. Men det er også en tendens, vi ser hos de store dagblade, hvor man udvælger vinkler eller historier, der passer til abonnenternes holdninger.

Det skyldes særligt de såkaldte algoritmer – de matematiske formler, der afgør hvilket indhold man ser på de sociale medier – forklarer Dennis Christensen.

Algoritmerne opprioriterer nemlig indhold, som påkalder følelser som vrede, og hvor nuancerne er skåret fra.

- Hvis du vælger den konsensussøgende vinkel, så drukner det i algoritmerne. Det er spillereglerne på de sociale medier, og politikerne gør det ikke for at være onde. Men det kan godt være skadeligt for den fælles offentlighed, siger han.

FOTO: Analyse&Tal og Common Consultancy

”Junkmedie” i top 20

I 2019 i forbindelse med folketingsvalget foretog et ekspertpanel bestående af en række førende medieforskere en stor undersøgelse af 15 udvalgte medier for Politiken.

Undersøgelsen førte til, at panelet klassificerede ni medier som såkaldte ”junkmedier”, fordi de manipulerede og spredte misinformation.

Et af de medier, der blev klassificeret som junkmedie, er internetmediet Den Korte Avis denkorteavis.dk. Det stærkt indvandrerkritiske medie blev af ekspertpanelet ifølge Politiken især kritiseret for at skrive ”holdninger forklædt som journalistik”.

På trods af kritikken var Den Korte Avis i 2020 det 18. mest delte nyhedsmedie blandt politikerne på Facebook, viser analysen fra Analyse & Tal og Common Consultancy.

Og det overrasker ikke Dennis Christensen.

- De lever af at skarpvinkle indhold, der handler om flygtninge- indvandrerområdet, som har været det mest debatterede emne i de sidste tyve år. Det er desværre ikke overraskende, at det klarer sig godt på sociale medier, siger han. 

Publicistiske medier ”vaccinerer” mod amerikanisering

I USA har man set et stort skift mod mere holdningsbaserede medier. Det har ført til, at to blokke af medier med hver deres værdigrundlag præsenterer amerikanerne for vidt forskellige verdensbilleder, og det bør være skrækeksemplet herhjemme, mener Dennis Christensen.

Og undersøgelser herhjemme viser også, at danskerne oplever samfundet som mere polariseret.

Og det, selvom forskning faktisk peger på, at vi ikke er blevet mere uenige i Danmark, forklarer Dennis Christensen.

- Problemet er, at folk oplever det sådan. Jeg tror, vi skal se mod de sociale medier som de skyldige, for algoritmerne kan være med til at forskrue virkelighedsopfattelsen, siger han.

Medieforskeren mener dog ikke, at vi er på vej mod amerikanske tilstande herhjemme.

Han påpeger, at 96 procent af danskerne er skeptiske over for det indhold, de møder på de sociale medier. Og at både public service-medierne DR og TV2 samt aviserne når meget bredt ud i befolkningen.

- Jeg tror, vi vinder meget ved vores sunde medieøkosystem. Den publicistiske tradition er med til at vaccinere os mod en amerikanisering, siger Dennis Christensen.