Det er et demokratisk problem, hvis folk bliver fastlåst i ensidige verdensbilleder, alt efter hvilke politikere de følger på Facebook.

Sådan lød beskeden fra professor Vincent F. Hendricks på Københavns Universitet, efter Fagbladet 3F på baggrund af en analyse fra Analyse & Tal og Common Consultancy kunne fortælle, at antallet af nyhedsartikler, der bliver delt af mere end en politiker på Facebook, er styrtdykket i løbet af de sidste fem år.

Hvor mængden af nyhedshistorier, der blev delt af flere politikere, for fem år siden var på 11 procent, er tallet i dag næsten halveret til seks procent.

Søren Søndergaard, der er medieordfører for Enhedslisten, er bekymret over udviklingen.

- I sig selv er det at følge en politiker ikke et problem. Men hvis det forstærker, at alle informationer, man modtager, peger i den samme retning, bliver det et kæmpemæssigt problem, siger han.

Fører til skarpe udlægninger

Kristian Hegaard fra Radikale Venstre er enig i Vincent F. Hendricks’ analyse. Han påpeger, at udviklingen kan føre til såkaldte ekkokamre, hvor Facebook-følgerne kun bliver præsenteret for det samme verdensbillede.

- Det er et demokratisk problem, hvis vi mister den fælles referenceramme. Jeg frygter, det kan føre til, at man kun bliver præsenteret for meget skarpe udlægninger fra politikerne, siger han.

Morten Messerschmidt, der er næstformand i Dansk Folkeparti, deler bekymringen om ekkokamre på de sociale medier. Han mener dog ikke, effekten opstår, fordi politikerne i mindre grad deler de samme nyhedsartikler.

- Når vi som politikere står som afsendere, ved folk godt, det er politisk styret, siger han og påpeger, at årsagen til faldet kan være, at politikere i højere grad deler indhold fra egne medier, og at det er problemfrit, så længe det er varedeklareret.

Problemet opstår i stedet, når folk bliver forelagt politisk indhold fra en side, der fremstår neutral, mener Morten Messerschmidt.

- Der er en klar tendens til, at folk indretter sig mere og mere i grupper, hvor kun bestemte nyhedsartikler bliver delt. Så får de en meget skæv opfattelse af virkeligheden, siger han.

Ikke et nyt fænomen

Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige er ikke bekymret over udviklingen.

- Jeg tror ikke, vi mister den fælles debat. Det er ikke noget nyt fænomen. I gamle dage handlede det bare om, hvilken avis du holdt, siger han.

Han påpeger, at han selv ikke deler artikler, der ligger bag en betalingsmur. Og så deler han oftere artikler fra mindre medier, fordi de store medier har en tendens til at kontakte de samme politikere igen og igen.

Og Lars Boje Mathiesen tror ikke, at folk kun får deres nyheder fra én politiker på Facebook.

- Hvem man følger, beror på borgerens frie valg. Hvis folk kun fik deres nyheder fra én politiker, ville det være et problem, men det er ikke min opfattelse, at det er sådan, det er, siger han.

Vil ændre algoritmerne

Et stort problem er de såkaldte algoritmer, mener Søren Søndergaard. Det er de matematiske formler, der bestemmer, hvilket indhold man bliver præsenteret for på Facebook. Og de har en tendens til at fremhæve indhold, man i forvejen er enig i.

- Algoritmerne fører folk ind i bestemte universer. Så får vi ekkokamre, hvor folk aldrig hører den anden side af historien, siger Søren Søndergaard.

- Det understreger behovet for, at vi styrker public-service- og publicistiske medier, siger han.

Også Kristian Hegaard finder algoritmerne på Facebook bekymrende. Han påpeger, at han selv er nødt til at dele et selfie-billede i stedet for et link til en nyhedsartikel, når han skal slå noget op på Facebook, fordi det gør, at hans opslag når ud til flere mennesker.

Det kan være årsagen til, at politikere deler færre af de samme nyhedsartikler, mener han.

- Der er kæmpestor forskel på, hvor mange mennesker man når. Men vi ender i et selfie-helvede og efterlader et indtryk af, at vi har en masse ego-politikere. Jeg håber, de algoritmer bliver ændret, så det ikke er vores selfies, der belønnes, siger han.