Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

61-årige Jan Vingaard Pilman har løbet stærkt hele sit arbejdsliv, og han har ansættelsesbeviser 40 år tilbage i tiden. Nu håber han at kunne trække sig før tid via tidlig pension.

- Kan jeg få lov til at gå fra bare et år før tid, vil jeg blive glad – kan jeg få lidt mere, vil det også være godt, siger Jan Vingaard Pilman.
Linda Johansen

Jan Vingaard Pilman har et CV så varieret som vejret i april: Han har solgt østtysk porcelæn, arbejdet på brødfabrik og udstedt skibsdokumenter. Og så har han tilbragt 30 år på Roskilde Sygehus som lager- og logistikoperatør.

- Jeg har aldrig været arbejdsløs. Jeg har altid været i gang. Det har været hårdt arbejde, men også sjovt, siger den nu 61-årige roskildenser, der bor midt i, ja, Roskilde med sin kone i en andelslejlighed.

Jan Vingaard Pilman har gemt alle ansættelsesbeviser fra den første spæde start hos Kommunedata i Brøndby. 

- Jeg kan dokumentere alle mine arbejdsår. Jeg har også ringet ind til ATP, og de har også oplysninger, der dækker mindst 41 år på arbejdsmarkedet, siger Jan Vingaard Pilman.

Vil søge tidlig pension

De 41 år har med hans egne ord “givet lidt patina”: Han har prolapser mellem skulderbladene, og han har fået indopereret stenter i kranspulsåren. Alle dele spiller ind, når tankerne flyder hen på fremtiden:

- Jeg vil søge tidlig pension, helt klart. Jeg har bidraget til samfundet, og jeg har gjort dét, jeg kunne. Jeg har altid betalt min skat med glæde, men kan jeg få lov til at gå fra bare et år før tid, vil jeg blive glad – kan jeg få lidt mere, vil det også være godt, siger Jan Vingaard Pilman.

Jan Vingaard Pilmans gamle ansættelsesbeviser er sirligt gemt i mapper.
Jan Vingaard Pilmans gamle ansættelsesbeviser er sirligt gemt i mapper. FOTO: Linda Johansen

Netop tidlig pension er den nye pensionsform, man fra 1. august kan søge om retten til. Det svarer lidt til at få et efterlønsbevis.

Efterlønnen har Jan Vingaard Pilman dog for længst valgt fra. Han havde på fornemmelsen, at den ville blive udhulet.

- Men dén der Arne-pension er til at forholde sig til. Beløbet er ganske fornuftigt i mine øjne. Vi skylder ikke noget, der er penge i banken, vi bor billigt, og børnene er fløjet fra reden. Vi kan sagtens leve af dét, siger Jan Vingaard Pilman.

Farvel til et hårdt arbejdsliv

Et goddag til tidlig pension vil samtidigt være et farvel til et arbejdsliv, der på mange forskellige måder har været hårdt:

- På sygehuset var der rigtigt mange omstruktureringer, og forventningerne til én var ofte uklare. Og det er altså hårdt. Den arbejdsplads, jeg begyndte på, var en hel anden end dén, jeg forlod 30 år senere, siger Jan Vingaard Pilman.

Der var hårdt natarbejde på både brødfabrikken og i de tre år på rederiet. Og den dag i dag klør Jan Vingaard Pilman på hos Roskilde Galvanisering.

- Der bliver løbet stærkt, og jeg hænger rask væk i både i 12 og 13 timer i træk. Så selvom tidlig pension måske er blevet lidt synonym med bagageportørerne ude i lufthavnen, så synes jeg faktisk også, den passer til folk som mig, siger Jan Vingaard Pilman.