Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Tommy Olsen håber at blive reddet af tidlig pension, for hans helbred klarer ikke arbejdsmarkedet længere, og efterløn har han ikke råd til på grund af stor modregning. Fra august kan danskerne begynde at søge om tidlig pension.

Tommy Olsen regner med at søge om tidlig pension ("Arne-pension"), så snart han kan. Mange års tungt arbejde har kostet flere diskusprolapser og nye knæ. Efterløn må han opgive, da modregningen for en tjenestemandspension vil blive for stor. Nu sætter han sin lid til tidlig pension. Her kan du læse mere om tidlig pension.
Linda Johansen

Indtil for nylig sad Tommy Olsen, 63, ofte på sengekanten om morgenen og fyldte sig med piller for at klare en arbejdsdag. Han kunne ikke ret meget længere. Og hvad skulle han så gøre?

Tommy Olsen fra Borup ved Køge har altid haft tunge job, hvor han har brugt kroppen. Den første diskusprolaps fik han som 20-årig og blev opereret første gang, da han var bare 22 år. I alt er han opereret for diskusprolapser tre gange og har fået to nye knæ.

Nu har Tommy Olsen blikket stift rettet mod tidlig pension, ordningen, der blev politisk vedtaget i efteråret 2020, som er rettet mod danskere, der har haft de længste og hårdeste arbejdsliv og giver mulighed for at trække sig tidligere tilbage.

Ifølge beskæftigelsesministeriet ventes 41.000 personer i 2022 at få ret til tidlig pension.
Og om alt går vel, er Tommy Olsen forhåbentlig en af dem.

For nylig måtte han til lægen igen. Efter han fik skiftet sine knæ, kom han i praktik i en trælasthandel. Men heller ikke det gik længere. Nu er Tommy Olsen sygemeldt.

De mange års tungt arbejde har kostet. I 20 år arbejdede han ved Københavns Begravelsesvæsen, blandt andet som graver. Siden har han været flere steder, blandt andet i Københavns Lufthavn, har været jord- og betonarbejder og skolepedel.

Gal på systemet

I februar havde han regnet med at gå på efterløn. Måske udskyde det et år for at få den maksimale sats. Men skuffelsen blev stor. En tjenestemandspension fra Københavns Kommune på knap 6.000 kroner om måneden skal modregnes i efterlønnen. Og så kan Tommy Olsen, der er alene om at betale regningerne derhjemme, ikke få det til at løbe rundt.

- Ærlig talt: Jeg blev gal på systemet over, at man skal modregnes på den måde. Man har været fornuftigt og har både en god pensionsordning og betaler til efterlønnen. Nu er det ligesom om, at det modarbejder hinanden, siger han.

Har jeg 44 års anciennitet?

I stedet begyndte Tommy Olsen at kigge på muligheden for tidlig pension. Kan det bevises, at han startede på arbejdsmarkedet for 44 år siden?

- Jeg kan selv finde 43 år. Men desuden har jeg også været i lære og på fagskole. Men det kan jeg ikke finde dokumentation for, fortæller han.

Tommy Olsen har brugt meget tid på at finde ud af, om der er beviser for, at han begyndte at arbejde i en helt ung alder – han blev medlem af det daværende Specialarbejderforbundet tilbage i 1976. Derfor har han haft næsen begravet i reglerne, søgt information på nettet og ringet rundt. Blandt andet til Rigsarkivet for at høre, om der lå noget dér, og til sin gamle tekniske skole.

- Men den skole, jeg gik på, tømte kælderen for nogle år siden, så der var intet at gøre, fortæller han.

Vished vil give ro

Så kom han på at ringe til Udbetaling Danmark, hvor han også skal søge om tidlig pension.

- De kunne ikke love noget, men det lød positivt. Er man gammel nok, får man godt ét års ekstra anciennitet. Forhåbentlig gælder det også mig. Det tror jeg. Hvis det går i orden, kan jeg få tidlig pension fra februar 2022.

Økonomien ser bedre ud, fordi der er et bundfradrag på 100.000 kroner om året, så han kan formentlig undgå modregning for pension. Dertil kommer, at Tommy Olsen formentlig kan få udbetalt sit efterlønsbidrag, som han dog skal betale skat af.

Indtil videre fylder spekulationerne. Uvisheden er stor.

- Men nu håber og tror jeg, at min ansøgning om tidlig pension går igennem. Det vil give ro. Og med tidlig pension plus tjenestemandspension ser det fornuftigt ud, selvom jeg selvfølgelig skal tilpasse min økonomi, siger han.